Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

dende, at såvel teorierne om en ”afhængighedskultur” som
en ”fattigdomskultur” forekommer at være ganske bekvemme
for de, der er i besiddelse af magten (Browne
1998: 74ff).
(7) Der findes endnu en forklaring af fattigdommen, og den
taler om ”deprivationens onde cirkel” (the cycle of deprivation).
Fattigdommen opfattes som kumulativ, på den måde,
at ét aspekt af fattigdom kan føre til yderligere fattigdom. Vi
får hermed ”en ond fattigdomscirkel”, som det er svært for
de fattige at slippe væk fra, og den fortsætter så igen med
deres børn. Cirklen kan illustreres gennem en omfattende
figur (se senere). Problemet med denne forklaring er, siger
Browne, at den nok forklarer, hvorfor fattigdommen fortsætter,
men ikke, hvordan den først opstår. Det forsøger
den sidste type forklaring imidlertid.
(8) De strukturelle forklaringer forklarer fattigdommen ud
fra samfundets struktur, og denne er kendetegnet ved en
ulige fordeling af rigdom og indkomst. Ifølge marxistiske argumenter
er de fattige fattige, fordi de udbyttes af de rige.
De rige får således profit ved at betale lave lønninger – og
deres position som rige er baseret på fattigdom. Fattigdommen
sikrer, at det farlige og ubehagelige arbejde udføres,
og de fattige er med til at holde lønningerne til de bedrestillede
nede, fordi de kunne udgøre en trussel mod de
bedrestilledes jobs (Browne 1998: 73ff).
Gennemgangen af disse tilgange og måder at forklare fattigdom
på er ikke irrelevant for forståelsen af begrebet social
arv. Tværtimod vil man finde tilsvarende tilgange og forklaringer
på begrebet social arv (transmitted deprivation) og
den sociale arvs onde cirkel (cycle of deprivation). I den britiske
diskussion kommer forskellene mellem de forskellige
standpunkter i debatten således til udtryk i valg af begreber
i forståelsen af social arv. Begrebet ”a cycle of deprivation”
svarer således til den individorienterede tilgang ovenfor,
men begrebet ”cycle of inequality” svarer til den sidstnævnte
tilgang ovenfor med vægt på det strukturelle.
79