Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

(1974) fra fødslen og frem til deres død fanget i denne ulighedscirkel.
Det afgørende er her, at cirklen hos Field og Jones
er omdefineret fra at være familiemæssigt formidlet til
at være samfundsmæssigt formidlet. Det indebærer, at vi
hos dem har en anden forståelse og begrebsliggørelse af de
processer, der hos fortalerne for begrebet ”cycles of deprivation”
blev forstået som et spørgsmål om individuel patologi
og manglende tilpasning.
Som det ses, svarer forskellighederne i forståelsen af de to
cirkler langt hen til forskellene i forklaringerne af fattigdom
ovenfor.
3.5. Reproduktion af klassestrukturen og fattigdommens
”onde cirkel”
Den amerikanske sociolog Leonard Beeghley betragter fattigdom
som et væsentligt socialt problem i det amerikanske
samfund. På trods af et højt mobilitetsniveau i det 20. århundrede,
er klassestrukturen forblevet stabil over tid. Han
mener derfor, at der er tale om en ”reproduktion af klassestrukturen”.
Studier af den erhvervsmæssige mobilitet afslører,
at de fleste personer ender i samme jobkategori som
deres forældre. Dette betyder, siger Beeghley, at klassestrukturen
kontinuerligt bliver reproduceret (Beeghley 1998:
109). Der er i alle industrisamfund en tendens til, at klassestrukturen
reproducerer sig selv. Men i industrilandene er
der en mulighed for at regulere denne tendens via offentlig
politik. Politiske valg kan således påvirke fattigdomsraten.
Det er således ikke urealistisk at tale om, at fattigdommen
kan udgøre en ”ond cirkel”. Beeghley taler om ”The vicious
circle of poverty”. Som professor Beegley siger, kan temporær
fattiggørelse i kombination med andre vanskeligheder
føre til, at mennesker fanges i langsigtet fattigdom (Beeghley
1998:111). Det kan være sådan, at deres bestræbelser
på at undslippe fattigdommen på forskellig vis bliver forpurret,
og at de af den grund bliver så modfaldne, at de opgiver.
Beeghley giver en række konkrete eksempler på, hvor-
86