Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

Forord
Projektet om ”Social arv – set fra et kritisk realistisk
perspektiv” udspringer af en personlig interesse for emnet,
en langvarig faglig beskæftigelse med det og undervisning i
det på Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus. Projektet er
frem for alt blevet relevant i og med, at begrebet social arv i
de senere år gentagne gange er blevet hårdt kritiseret, ja
endog blevet krævet ”afskaffet”. Jeg må her vedgå, at disse
gentagne angreb, hvor det bl.a. er blevet hævdet, at
begrebet er ”farligt”, og at ”social arv” er en myte, har
provokeret mig stærkt.
Baggrunden herfor er, at nogle måske metodisk tvivlsomme
fremgangmåder i en undersøgelse hos begrebets udmønter,
den svenske børnepsykiater Gustav Jonsson, ikke
forekommer mig at være tilstrækkeligt grundlag for at
afskaffe et centralt socialfagligt begreb. Tilmed er Jonsson
efter min mening ikke blevet læst tilstrækkelig nuanceret,
forstået på den måde, at social arv hos Jonsson, sådan som
jeg læser ham, ikke kan reduceres til, at den sociale arv
alene overføres af forældrene. Jonsson medtænker hele
opvækstmiljøet, den sociale udstødelsesproces og de
samfundsmæssige strukturer i den proces, der formidler den
sociale arv.
Det har således været afgørende for mig, at jeg slet ikke
forstår begrebet social arv på den måde, som kritikerne har
forstået det. Det er blevet påpeget, at begrebet social arv
både er upræcist og optræder med forskellige betydninger
og desuden let forleder til en deterministisk tankegang. I
min optik har begrebet social arv aldrig rummet en sådan
deterministisk tankegang. Dette peger på betydningen af
det teoretiske perspektiv, det paradigme, hvorigennem man
5