Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College
Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College
Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
d<strong>et</strong>te ikke tages til indtægt for, at en kausal kraft (mekanismen)<br />
savnes. Modvirkende kræfter kan have forhindr<strong>et</strong><br />
den empiriske manifestation af den pågældende mekanisme<br />
(Danermark <strong>et</strong> al. 1997: 223).<br />
Kvantificering og udnyttelse af bestemte statistiske m<strong>et</strong>oder<br />
er ikke nødvendigvis altid ensb<strong>et</strong>ydende med en positivistisk<br />
m<strong>et</strong>odologi. Men når argumentationen baseres på undersøgelser<br />
af hyppigheden af samvariation mellem to variabler,<br />
synes den bagvedliggende årsagsforståelse at være baser<strong>et</strong><br />
på positivismens lineære, successionistiske årsagsforståelse.<br />
D<strong>et</strong>te syn på kausalit<strong>et</strong> afviser <strong>kritisk</strong>e realister. Kausalit<strong>et</strong><br />
kan ikke forstås ud fra en sådan model af regelmæssige<br />
rækkefølger af begivenheder. Derfor er d<strong>et</strong> også misvisende<br />
at gore forklaring afhængig af at finde sådanne regelmæssigheder.<br />
Den engelske sociolog Andrew Sayer har spidsformuler<strong>et</strong><br />
d<strong>et</strong> på denne måde: ”What causes som<strong>et</strong>hing to<br />
happen has nothing to do with the number of times we have<br />
observed it happening.” (Sayer 2000: 14). I sted<strong>et</strong> vil en<br />
<strong>kritisk</strong> <strong>realistisk</strong> (”generativ”) årsagsforståelse være mere<br />
egn<strong>et</strong> til at give en egentlig forklaring. En forklaring vil her<br />
ikke være baser<strong>et</strong> på afdækning af variabelsammenhænge<br />
og kvantificering, men på en identifikation af de kausalmekanismer,<br />
som ligger bag d<strong>et</strong> studerede fænomen.<br />
4.7. Studi<strong>et</strong> af fænomener under åbne vilkår<br />
I samfundsvidenskaben er de fænomener, der studeres,<br />
kontekstuelt bestemte, og de studerede fænomener eksisterer<br />
derfor under åbne vilkår - i modsætning til naturvidenskabens<br />
eksperimenter, hvor d<strong>et</strong> er muligt at <strong>et</strong>ablere lukkede<br />
vilkår, når man isolerer sammenhængen mellem årsag<br />
og effekt fra alle udefra kommende og uvedkommende faktorer.<br />
Denne situation eksisterer ikke i samfundsvidenskaben.<br />
Her må vi tværtimod regne med en mængde af påvirkende<br />
kræfter. Således må de mekanismer, som virker, også<br />
ses som tendenser (og ikke faste regelmæssigheder), der<br />
kan forstærkes, modificeres eller undertrykkes i en kompleks<br />
interaktion med andre mekanismer under åbne vilkår.<br />
130