Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

dette ikke tages til indtægt for, at en kausal kraft (mekanismen) savnes. Modvirkende kræfter kan have forhindret den empiriske manifestation af den pågældende mekanisme (Danermark et al. 1997: 223). Kvantificering og udnyttelse af bestemte statistiske metoder er ikke nødvendigvis altid ensbetydende med en positivistisk metodologi. Men når argumentationen baseres på undersøgelser af hyppigheden af samvariation mellem to variabler, synes den bagvedliggende årsagsforståelse at være baseret på positivismens lineære, successionistiske årsagsforståelse. Dette syn på kausalitet afviser kritiske realister. Kausalitet kan ikke forstås ud fra en sådan model af regelmæssige rækkefølger af begivenheder. Derfor er det også misvisende at gore forklaring afhængig af at finde sådanne regelmæssigheder. Den engelske sociolog Andrew Sayer har spidsformuleret det på denne måde: ”What causes something to happen has nothing to do with the number of times we have observed it happening.” (Sayer 2000: 14). I stedet vil en kritisk realistisk (”generativ”) årsagsforståelse være mere egnet til at give en egentlig forklaring. En forklaring vil her ikke være baseret på afdækning af variabelsammenhænge og kvantificering, men på en identifikation af de kausalmekanismer, som ligger bag det studerede fænomen. 4.7. Studiet af fænomener under åbne vilkår I samfundsvidenskaben er de fænomener, der studeres, kontekstuelt bestemte, og de studerede fænomener eksisterer derfor under åbne vilkår - i modsætning til naturvidenskabens eksperimenter, hvor det er muligt at etablere lukkede vilkår, når man isolerer sammenhængen mellem årsag og effekt fra alle udefra kommende og uvedkommende faktorer. Denne situation eksisterer ikke i samfundsvidenskaben. Her må vi tværtimod regne med en mængde af påvirkende kræfter. Således må de mekanismer, som virker, også ses som tendenser (og ikke faste regelmæssigheder), der kan forstærkes, modificeres eller undertrykkes i en kompleks interaktion med andre mekanismer under åbne vilkår. 130
Dette samspil kan som nævnt resultere i, at de ikke altid manifesteres empirisk (jfr. Danermark et al. 1997: 234). I et kritisk realistisk perspektiv forstås sociale systemer som åbne, komplekse og ”mudrede” (Sayer 2000: 19). Under åbne vilkår vil sociale hændelser altid være et produkt af en række samvirkende mekanismer. I samfundsvidenskaben er der altid tale om fænomener under åbne vilkår, dvs. de generative mekanismer, som vi studerer, virker i et komplekst samspil med andre mekanismer, som befordrer eller modvirker den mekanisme, som vi studerer. Altså findes der hele tiden en række samvirkende faktorer, ligesom det også er afgørende, at en mekanisme undertiden er aktiv, og undertiden hvilkende. Indimellem findes der modvirkende mekanismer, ligesom også forskellige mekanismer kan producere det samme resultat. Ligeledes kan den samme mekanisme producere forskellige udfald (outcomes) i henhold til den givne kontekst. Mekanismer udgår fra det givne objekts struktur, og fra objektets relation til andre objekter, som hver især indeholder årsagskræfter og tilbøjeligheder, der kan udløse, blokere eller modificere det givne objekts måde at virke på. På baggrund heraf må man ved studier af samfundsmæssige fænomener snarere forvente fravær af regelmæssige forbindelser mellem årsag og effekt end lovmæssighed (Sayer 2000: 15f). Danermark et al. 1997 konkluderer herudfra: ”En vigtig slutning er, at empirisk testning af den slags, som er almindelige inden for den positivistiske tradition, i regelen ikke er den bedste måde at teste en hypotese om kausale kræfter på (Danermark et al. 1997: 282). Mekanismer er ofte skjulte ved det, at de modvirkes af andre mekanismer, men aktualiseres dog på en tydelig måde i visse situationer (Danermark et al 1997: 163). Dette forhold kan måske forklare, hvorfor der i en bestemt livsfase ikke synes at forekomme manifestationer af en given negativ social arv, men at denne så dukker op i en senere livsfase, når de unge fx ”igennem nogle år har været udsat for stressbelastninger i arbejdsmiljøet” (jfr. Ekspertgruppen om social arv 1999: 68). 131
Page 1 and 2:
Social arv - set i et kritisk reali
Page 3 and 4:
Indhold Forord ....................
Page 5 and 6:
Forord Projektet om ”Social arv -
Page 7:
socialt arbejde, som på forskellig
Page 10 and 11:
1. Problemstilling Udgangspunktet f
Page 12 and 13:
Sayer 2000: 21). De kvantitative un
Page 14 and 15:
de problemer, som måtte ligge i Mo
Page 16 and 17:
1.3. Det teoretiske perspektivs bet
Page 18 and 19:
som findes i den danske litteratur
Page 20 and 21:
Denne mekanisme eller disse mekanis
Page 22 and 23:
med fysisk afstraffelse. Vold blive
Page 24 and 25:
plet, at den individuelle adfærd i
Page 26 and 27:
sagsforståelse vil understrege kon
Page 28 and 29:
fattelse end positivismens (omfatte
Page 30 and 31:
ning af omfanget af social arv. Men
Page 32 and 33:
2.1. En præcis og entydig definiti
Page 34 and 35:
Molin & Ågren 1991: 134-147). Menn
Page 36 and 37:
ud i disse trinvise fiaskoer. De va
Page 38 and 39:
Jonsson fra starten har udvalgt de
Page 40 and 41:
De kritiserer endvidere tendensen t
Page 42 and 43:
arv, at ”arv” ikke opfattes som
Page 44 and 45:
en er helt udslidt, hun magter ikke
Page 46 and 47:
vilkår blev også senere hen i liv
Page 48 and 49:
står” (Rold Andersen 1966: 20f).
Page 50 and 51:
2.8. Uddannelsernes formidling af d
Page 52 and 53:
Fridberg og Nørregaard nævner den
Page 54 and 55:
2.9. Social arv i socialpolitisk pe
Page 56 and 57:
sats”, men Socialkommissionen til
Page 58 and 59:
deres børn ikke skal opleve den ul
Page 60 and 61:
velserne. Man tenderer til at forve
Page 62 and 63:
vi sædvanligvis lægger i dette be
Page 64 and 65:
fremtid med nye vilkår for mennesk
Page 66 and 67:
dier, holdninger og anskuelser er d
Page 68 and 69:
gjort op med den side af den social
Page 70 and 71:
mobilitet”, men også med henblik
Page 72 and 73:
opmærksom på, foreligger der alts
Page 74 and 75:
I kapitlet berøres endvidere tilgr
Page 76 and 77:
legerede mennesker står overfor. D
Page 78 and 79:
der fattige, der undlader at gøre
Page 80 and 81: I det førstnævnte begreb ligger d
Page 82 and 83: tiske tiltag mod fattigdommen end s
Page 84 and 85: “Cycle of poverty” og “intege
Page 86 and 87: (1974) fra fødslen og frem til der
Page 88 and 89: Mennesker kan opfattes som “trapp
Page 90 and 91: (inheritance), når man skal forkla
Page 92 and 93: måde. Der kan fx være tale om en
Page 94 and 95: from many possible ones.” (Willis
Page 96 and 97: planlægning, men snarere af de fat
Page 98 and 99: ar skylden for at genskabe deres eg
Page 100 and 101: derede fire familier. I deres konkl
Page 102 and 103: For at illustrere aktuel amerikansk
Page 104 and 105: transmissionsproces og betragter pr
Page 106 and 107: struktur ved at være forandringsag
Page 108 and 109: Følgelig får den intergeneratione
Page 110 and 111: og hvordan disse ressourcers effekt
Page 112 and 113: sto mindre kan de dog pege på, at
Page 114 and 115: mission of economic status” og
Page 116 and 117: Miles Corak kommer bl.a. ind på de
Page 118 and 119: overføres belastninger eller afmag
Page 120 and 121: streret problemer af den art, som i
Page 122 and 123: oretiske grundantagelser, som kende
Page 124 and 125: I et kritisk realistisk perspektiv
Page 126 and 127: Det er ifølge Danermark et al. (19
Page 128 and 129: sorte boks og gøre den gennemskuel
Page 132 and 133: 4.8. Intensive og ekstensive metode
Page 134 and 135: lustrerer ud over fastholdelse i kr
Page 136 and 137: kan eksistere, uanset om de bliver
Page 138 and 139: undertiden, at situationen er overd
Page 140 and 141: I den næste case er udgangspunktet
Page 142 and 143: Vi har som udgangspunkt et objekt (
Page 144 and 145: nedtrykthed på grund af arbejdslø
Page 146 and 147: gig af en række konkrete omstændi
Page 148 and 149: frem til, hvad det er for en social
Page 150 and 151: setilstand. ”Hvorvidt de ’onde
Page 152 and 153: den sociale arv blevet til gennem h
Page 154 and 155: ikke er så hyppigt endda. Vi står
Page 156 and 157: og de manglende valgmuligheder, som
Page 158 and 159: Litteratur Abrahamowitz, Finn (1999
Page 160 and 161: Browne, Ken (1998): An Introduction
Page 162 and 163: Ejrnæs, Morten (1999): Social arv
Page 164 and 165: Jerlang, Espen & Jesper Jerlang (19
Page 166 and 167: Moen, Erickson & Dempster-McClain (
Page 168 and 169: Socialkommissionen, udg. (1992) De
show all

Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?