Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College
Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College
Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Sten-Åke Stenberg frem til, at der er en klar intergenerationel<br />
effekt, og specielt en dramatisk øg<strong>et</strong> risiko for, at børn<br />
fra familier, som i barn<strong>et</strong>s opvækst har modtag<strong>et</strong> sociale<br />
ydelser i længere tid, selv får behov for at søge hjælp hos<br />
de sociale myndigheder. D<strong>et</strong> er dog ifølge Stenberg ikke bistandshjælpen<br />
i sig selv, der er årsag hertil. <strong>Social</strong>hjælpen<br />
har i sig selv ingen negativ effekt. D<strong>et</strong> drejer sig om andre<br />
problemer, fx at man har kriminelle forældre. Effekten reflekterer<br />
således en kombination af socialhjælp i oprindelsesfamilien,<br />
børnenes tilpasning i skolen, og forældrekriminalit<strong>et</strong>.<br />
Børn, som ikke har denne kombination af problemer,<br />
viser ikke tegn på intergenerationel velfærdsafhængighed<br />
(Stenberg 2000). Stenberg tror altså ikke så meg<strong>et</strong> på den<br />
amerikanske forklaring med en slags ”afhængighedskultur”.<br />
Når fattigdom går i <strong>arv</strong>, hænger d<strong>et</strong> ifølge Stenberg snarere<br />
sammen med, at en fattig opvækst indebærer dårligere muligheder<br />
mht. studier og kontakter (Ohlin 2008).<br />
Der findes også norske undersøgelser, der viser, at fattigdom<br />
går i <strong>arv</strong>, dvs. påviser en vis overførsel af fattigdom fra<br />
generation til generation. En norsk undersøgelse fra 2008<br />
viser eksempelvis, at børn af sociale klienter har større<br />
sandsynlighed end andre børn for selv at blive modtagere.<br />
(Lorentzen & Nielsen 2008, Fløtten 2009: 188). Tore Fløtten<br />
anfører endvidere, at man i samtaler med personer, der arbejder<br />
på socialkontor, ofte kan høre, at de har kontakt med<br />
både to og tre generationer af den samme familie (Fløtten<br />
2009: 181).<br />
3.14. <strong>Social</strong> <strong>arv</strong> i økonomisk og socialpolitisk belysning<br />
D<strong>et</strong> siger næsten sig selv, at økonomer vil have en nog<strong>et</strong><br />
anden tilgang til social <strong>arv</strong> end psykologer. For at illustrere<br />
d<strong>et</strong>te vil jeg fremdrage de undersøgelser, som er publicer<strong>et</strong><br />
af de amerikanske økonomer Samuel Bowles, Herbert Gintis<br />
og Melissa Osborne Groves i Unequal Chances (2005). I international<br />
økonomisk forskning har man således primært<br />
vær<strong>et</strong> optag<strong>et</strong> af at undersøge ”the intergenerational trans-<br />
113