Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

“Cycle of poverty” og “integenerational poverty” er med andre ord de engelsksprogede betegnelser for det, Jonsson har kaldt “social arv”. Selv om begreberne ikke er præcist sammenfaldende, og selv om der er mange konkurrerende begreber på området, må påstanden om, at begrebet social arv ikke findes uden for Skandinavien, betegnes som ”en halv sandhed”. I Storbritannien har man som nævnt diskuteret social arv ud fra begreber som ”transmitted deprivation”, ”transmission of disprivilege”, ”cycles of deprivation”, ”cycles of disadvantage” og ”cycles of inequality” o.l. Hvilket begreb den enkelte forsker foretrækker, beror på dennes forståelse af problemet. En amerikansk forsker, Naomi Brill, sondrer direkte mellem ”the biological heritage” og ”the social heritage” i forståelsen af, hvordan vi formes som personer (Brill 1998: 36f). Det centrale er her, at der foreligger divergerende forståelser af disse cirkler, hvilket hænger sammen med, at studieobjektet betragtes ud fra forskellige teoretiske perspektiver. Inden for de forskellige teoretiske perspektiver har man med andre ord divergerende opfattelser af, hvori problemet består, og af, hvad der er årsag til problemet. Man må her primært sondre mellem individualistiske tilgange, der lægger op til egenskabsforklaringer (problemet skyldes mangler og utilstrækkeligheder hos individet) og mere strukturelle tilgange (som sætter problemet i sammenhæng med strukturer i samfundet og med konteksten). Begrebet ”cycles of deprivation” afspejler en individualistisk tilgang, hvor de sociale problemer ses som konsekvenser af defekter hos forældrene og efterfølgende mangelfuld socialisering af børnene. Derimod inddrager ”cycles of inequality” de samfundsmæssige strukturer i forklaringen, og her er social ulighed i samfundet et centralt udgangspunkt i forståelsen. Ligesom der er ret forskellige problemforståelser hos tilhængerne af de to tilgange, ser cirklerne følgelig også ret forskellige ud: Hos fortalerne for deprivationscirklen er udgangspunktet dannelsen af problemfamilier med dårlige eller/og lavtlønnede jobs. Disse familier befinder sig tilmed 84
ofte i et dårligt boligmiljø med dårlige boligforhold og er dybt afhængige af socialhjælp. Dette medfører, at de anvender et restringeret sprog, at kulturen er depriveret (”åndelig fattigdom”), og at de sociale relationer er ringe. En næste eger i hjulet er, at socialiseringen af børnene i disse ofte store familier bliver mangelfuld og ringe, bl.a. i kraft af, at forældrene udgør dårlige rollemodeller. Når vi herfra går videre til børnene, så har de ringe resultater i skolen og mangler desuden sociale kompetencer, ligesom de har dårlige jobudsigter. Ringen sluttes i og med, at børnene når frem til samme situation, som forældrene befandt sig i ved starten. Ondets rod betragtes i høj grad som det, at forældrene ikke slår til som forældre, og problemet anskues ud fra en patologisk tilgang. Når problemet, der ses som et restproblem, skal løses, er der fokus på hjælp til selvhjælp og på forbedring af forældreevnen gennem forberedelse af forældreskabet (Jones 1994: 239). I ulighedcirklen er udgangspunktet derimod sociale og økonomiske uligheder i samfundet, klassemæssige, racistiske og sexistiske, som kommer til udtryk i arbejdet, i boligområdet, i uddannelsen, i forvaltningen og i lokalområdet, samt i, at det er et bestemt sæt af definitioner af, hvad en god forælder hhv. en god moder er, der bliver accepteret. Disse omstændigheder skaber store vanskeligheder for familierne. I konsekvens heraf mangler familien valgmuligheder, adgang til ressourcer, penge og magt, og det kan godt være, at det fører til en restringeret sprogbrug og begrænsede sociale relationer. For den næstfølgende generation gør de samme problemer med mangel på valgmuligheder, adgang, penge og magt sig gældende. Dette vil muligvis forstærke bestemte holdninger og former for adfærd, men det er langtfra givet. Her ender cirklen med de samme socialøkonomiske uligheder, som gjorde sig gældende for den forudgående generation. Med hensyn til forståelsen af problemet så ses ondets rod i den samfundsmæssige ulighed, der opfattes som et strukturelt problem, ligesom fortalerne for denne tilgang fremhæver fattigdommens kompleksitet (Jones 1994: 243). Et stort antal mennesker er ifølge Field 85
Page 1 and 2:
Social arv - set i et kritisk reali
Page 3 and 4:
Indhold Forord ....................
Page 5 and 6:
Forord Projektet om ”Social arv -
Page 7:
socialt arbejde, som på forskellig
Page 10 and 11:
1. Problemstilling Udgangspunktet f
Page 12 and 13:
Sayer 2000: 21). De kvantitative un
Page 14 and 15:
de problemer, som måtte ligge i Mo
Page 16 and 17:
1.3. Det teoretiske perspektivs bet
Page 18 and 19:
som findes i den danske litteratur
Page 20 and 21:
Denne mekanisme eller disse mekanis
Page 22 and 23:
med fysisk afstraffelse. Vold blive
Page 24 and 25:
plet, at den individuelle adfærd i
Page 26 and 27:
sagsforståelse vil understrege kon
Page 28 and 29:
fattelse end positivismens (omfatte
Page 30 and 31:
ning af omfanget af social arv. Men
Page 32 and 33:
2.1. En præcis og entydig definiti
Page 34 and 35: Molin & Ågren 1991: 134-147). Menn
Page 36 and 37: ud i disse trinvise fiaskoer. De va
Page 38 and 39: Jonsson fra starten har udvalgt de
Page 40 and 41: De kritiserer endvidere tendensen t
Page 42 and 43: arv, at ”arv” ikke opfattes som
Page 44 and 45: en er helt udslidt, hun magter ikke
Page 46 and 47: vilkår blev også senere hen i liv
Page 48 and 49: står” (Rold Andersen 1966: 20f).
Page 50 and 51: 2.8. Uddannelsernes formidling af d
Page 52 and 53: Fridberg og Nørregaard nævner den
Page 54 and 55: 2.9. Social arv i socialpolitisk pe
Page 56 and 57: sats”, men Socialkommissionen til
Page 58 and 59: deres børn ikke skal opleve den ul
Page 60 and 61: velserne. Man tenderer til at forve
Page 62 and 63: vi sædvanligvis lægger i dette be
Page 64 and 65: fremtid med nye vilkår for mennesk
Page 66 and 67: dier, holdninger og anskuelser er d
Page 68 and 69: gjort op med den side af den social
Page 70 and 71: mobilitet”, men også med henblik
Page 72 and 73: opmærksom på, foreligger der alts
Page 74 and 75: I kapitlet berøres endvidere tilgr
Page 76 and 77: legerede mennesker står overfor. D
Page 78 and 79: der fattige, der undlader at gøre
Page 80 and 81: I det førstnævnte begreb ligger d
Page 82 and 83: tiske tiltag mod fattigdommen end s
Page 86 and 87: (1974) fra fødslen og frem til der
Page 88 and 89: Mennesker kan opfattes som “trapp
Page 90 and 91: (inheritance), når man skal forkla
Page 92 and 93: måde. Der kan fx være tale om en
Page 94 and 95: from many possible ones.” (Willis
Page 96 and 97: planlægning, men snarere af de fat
Page 98 and 99: ar skylden for at genskabe deres eg
Page 100 and 101: derede fire familier. I deres konkl
Page 102 and 103: For at illustrere aktuel amerikansk
Page 104 and 105: transmissionsproces og betragter pr
Page 106 and 107: struktur ved at være forandringsag
Page 108 and 109: Følgelig får den intergeneratione
Page 110 and 111: og hvordan disse ressourcers effekt
Page 112 and 113: sto mindre kan de dog pege på, at
Page 114 and 115: mission of economic status” og
Page 116 and 117: Miles Corak kommer bl.a. ind på de
Page 118 and 119: overføres belastninger eller afmag
Page 120 and 121: streret problemer af den art, som i
Page 122 and 123: oretiske grundantagelser, som kende
Page 124 and 125: I et kritisk realistisk perspektiv
Page 126 and 127: Det er ifølge Danermark et al. (19
Page 128 and 129: sorte boks og gøre den gennemskuel
Page 130 and 131: dette ikke tages til indtægt for,
Page 132 and 133: 4.8. Intensive og ekstensive metode
Page 134 and 135:
lustrerer ud over fastholdelse i kr
Page 136 and 137:
kan eksistere, uanset om de bliver
Page 138 and 139:
undertiden, at situationen er overd
Page 140 and 141:
I den næste case er udgangspunktet
Page 142 and 143:
Vi har som udgangspunkt et objekt (
Page 144 and 145:
nedtrykthed på grund af arbejdslø
Page 146 and 147:
gig af en række konkrete omstændi
Page 148 and 149:
frem til, hvad det er for en social
Page 150 and 151:
setilstand. ”Hvorvidt de ’onde
Page 152 and 153:
den sociale arv blevet til gennem h
Page 154 and 155:
ikke er så hyppigt endda. Vi står
Page 156 and 157:
og de manglende valgmuligheder, som
Page 158 and 159:
Litteratur Abrahamowitz, Finn (1999
Page 160 and 161:
Browne, Ken (1998): An Introduction
Page 162 and 163:
Ejrnæs, Morten (1999): Social arv
Page 164 and 165:
Jerlang, Espen & Jesper Jerlang (19
Page 166 and 167:
Moen, Erickson & Dempster-McClain (
Page 168 and 169:
Socialkommissionen, udg. (1992) De
show all

Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?