Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

I kapitlet berøres endvidere tilgrænsende problemstillinger,
der kommer til udtryk i form af begreber som ”fattigdomskultur”,
”fattigdomsfælde”, ”underklasse” og ”afhængighedskultur”.
Sigtet med gennemgangen dels at vise, at debatten
om social arv ikke er begrænset til Skandinavien, sådan
som det er blevet hævdet, dels at medvirke til at kvalificere
diskussionen om, hvorvidt begrebet social arv er anvendeligt,
eller det bør kasseres, sådan som Ejrnæs et al.
(2004) har hævdet. Gennemgangen tænkes endvidere at
kunne medvirke til en belysning af, hvorvidt begrebet rummer
en sådan determinisme og automatik, som det er blevet
beskyldt for.
3.1. Teoretiske perspektiver på fattigdom og social
arv
Ligesom der findes stærkt divergerende forklaringer på fattigdom,
vil man også kunne betragte social arv ud fra forskellige
teoretiske perspektiver (eller paradigmer). Den
amerikanske sociolog Eric Olin Wright (1994) kontrasterer
fire måder at forklare fattigdom på. De fire tilgange skiller
sig ud fra hinden på to dimensioner: for det første, i hvor
vidt de ser individet eller samfundet som den centrale analyseenhed,
og for det andet, i hvor vidt de ser fattigdom
som et ulykkeligt biprodukt af bestemte årsager eller som et
træk, der er iboende det pågældende samfundssystem. Det
fører til følgende fire slags forklaringer på fattigdom, selv
om der selvfølgelig kan forekomme blandinger og kombinationer
af disse tilgange på eklektisk vis.
Den første tilgang ser fattigdom som et resultat af egenskaber,
som er individet iboende, dvs. en slags ”blaming the
victim”-tilgang, hvor man lægger skylden på ofrene selv. De
fattige er fattige, fordi de individuelt lider af iboende mangler,
som ofte kædes sammen med genetisk underlegenhed
og lavere intelligens.
74