Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

frem til, hvad det er for en social arv, der ligger bag dem. Vi kender den ikke på forhånd. Niels Ploug påpeger denne sammenhæng: ”Den forskningsmæssige udfordring i analysen af sammenhængen mellem ressourcer, adfærd og livschancer består i at give en ikkedeterministisk forklaring på betydningen af denne sammenhæng. Fordi man finder en statistisk sammenhæng mellem belastningen i barndommen eller dårlige resultater i folkeskolen og manglende uddannelse eller arbejdsløshed, er det ikke det samme som, at der er en direkte årsagssammenhæng.” (Ploug 2005: 15). Man kan i nogle tilfælde betragte social arv som en årsagskraft, et potentiale, som kan aktiveres, men muligvis aldrig bliver det. I andre tilfælde kan den måske udgøre en tendens, forstået som en hvilende årsagskraft, som bliver sat i bevægelse (jfr. Hartwig 2007: 458ff). I så tilfælde udgør den en kraft, som er parat til at blive sat i bevægelse, dvs. en mere robust tendens. I sin svageste form kræver tendensen mere kontekst-specifikke betingelser til at udløse dens aktivering. Tendenser må forstås som mekanismers særlige måde at virke på eller deres effekter. Som eksempel på en årsagskraft, der besiddes uden at blive aktiveret, kan man nævne, at alle mennesker har kraften til at kunne stjæle, men almindeligvis lader være med at bringe den til udfoldelse. Begrebet tendens er derimod et lidt stærkere begreb, idet det rummer en varig prædisponering i retning af en bestemt type effekt eller adfærd. Dette kan illustreres med et eksempel: Kleptomaner har en tendens til at stjæle. Men også i dette tilfælde forudsætter tendensen en udløsende stimulering for at blive frigjort eller bragt i bevægelse (Hartwig 2007: 459). Tendensen vil med andre ord kun indtræffe under visse afgrænsede betingelser. Med hensyn til det andet kriterium, at der skal være tale om, at børnene i en senere fase af deres liv, som unge eller som voksne, får problemer i lighed med forældrene, for at der kan være tale om social arv (definition II), så er der her 148
ikke tale om nogen nødvendig effekt, men om en kontingent manifestation. Afhængigt af livsforløbet og de sociale kontekster, den pågældende kommer til at indgå i, vil der være utallige muligheder for, at ”arven” (dispositionen, habitusen, eller hvordan vi nu præciserer virkningen af de belastende opvækstforhold) aldrig vil vise sig i en form, der kan ”tælles” med som ”social arv”. Omvendt kan man sige, at dersom de samme uligheder i samfundet stadig er rådende på dette senere ”målingstidspunkt”, ja så foreligger der en række faktorer, som vil virke befordrende for en social arv i betydning II. For så vidt som de samfundsmæssige strukturer (ulighed, arbejdsløshed, områder med dårlige sociale forhold, osv.), som udgør problemernes mulighedsbetingelser, fortsat består, så vil der være stærke kræfter udenfor de familiemæssige sammenhænge, som vil virke befordrende for problemernes reproduktion i nye generationer. Man kunne sige, at der her er tale om stimulerende betingelser, som rummer en række faktorer, der udløser, faciliterer eller forstærker aktiveringen af tendenser, der er frembragt af opvækstmiljøet. Jeg antager, at mennesker, som er ”bærere” af en negativ social arv, kan befinde sig i en sårbar position, og i denne tilstand vil en udløsende faktor let kunne fremtvinge en aktiv krisetilstand, men ikke nødvendigvis. Den udløsende faktor, som ændrer den sårbare tilstand til en aktiv krisetilstand, kan være dråben, der får bægeret til at flyde over (jfr. Killén 1991: 172). Belastende situationer i forhold til arbejde, bolig og økonomi er, som Killén fremhæver (1991: 86), normalsituation i de lavere sociale klasser. Derfor kan ’ydre stressfaktorer’ som arbejdsløshed, økonomiske vanskeligheder og boligproblemer meget vel tænkes at kunne udløse og forstærke destruktive processer i familien. Også flytning kan betyde tab af netværk og udløse kriser i familien. En lang række forhold i konteksten og forskellige ”sociale begivenheder” kan således bidrage til, eller udløse, ”onde cirkler”. Arbejdsløshed er kun ét eksempel på en sådan kriseudløsende faktor, som på én gang kan føre til en akut kri- 149
Page 1 and 2:
Social arv - set i et kritisk reali
Page 3 and 4:
Indhold Forord ....................
Page 5 and 6:
Forord Projektet om ”Social arv -
Page 7:
socialt arbejde, som på forskellig
Page 10 and 11:
1. Problemstilling Udgangspunktet f
Page 12 and 13:
Sayer 2000: 21). De kvantitative un
Page 14 and 15:
de problemer, som måtte ligge i Mo
Page 16 and 17:
1.3. Det teoretiske perspektivs bet
Page 18 and 19:
som findes i den danske litteratur
Page 20 and 21:
Denne mekanisme eller disse mekanis
Page 22 and 23:
med fysisk afstraffelse. Vold blive
Page 24 and 25:
plet, at den individuelle adfærd i
Page 26 and 27:
sagsforståelse vil understrege kon
Page 28 and 29:
fattelse end positivismens (omfatte
Page 30 and 31:
ning af omfanget af social arv. Men
Page 32 and 33:
2.1. En præcis og entydig definiti
Page 34 and 35:
Molin & Ågren 1991: 134-147). Menn
Page 36 and 37:
ud i disse trinvise fiaskoer. De va
Page 38 and 39:
Jonsson fra starten har udvalgt de
Page 40 and 41:
De kritiserer endvidere tendensen t
Page 42 and 43:
arv, at ”arv” ikke opfattes som
Page 44 and 45:
en er helt udslidt, hun magter ikke
Page 46 and 47:
vilkår blev også senere hen i liv
Page 48 and 49:
står” (Rold Andersen 1966: 20f).
Page 50 and 51:
2.8. Uddannelsernes formidling af d
Page 52 and 53:
Fridberg og Nørregaard nævner den
Page 54 and 55:
2.9. Social arv i socialpolitisk pe
Page 56 and 57:
sats”, men Socialkommissionen til
Page 58 and 59:
deres børn ikke skal opleve den ul
Page 60 and 61:
velserne. Man tenderer til at forve
Page 62 and 63:
vi sædvanligvis lægger i dette be
Page 64 and 65:
fremtid med nye vilkår for mennesk
Page 66 and 67:
dier, holdninger og anskuelser er d
Page 68 and 69:
gjort op med den side af den social
Page 70 and 71:
mobilitet”, men også med henblik
Page 72 and 73:
opmærksom på, foreligger der alts
Page 74 and 75:
I kapitlet berøres endvidere tilgr
Page 76 and 77:
legerede mennesker står overfor. D
Page 78 and 79:
der fattige, der undlader at gøre
Page 80 and 81:
I det førstnævnte begreb ligger d
Page 82 and 83:
tiske tiltag mod fattigdommen end s
Page 84 and 85:
“Cycle of poverty” og “intege
Page 86 and 87:
(1974) fra fødslen og frem til der
Page 88 and 89:
Mennesker kan opfattes som “trapp
Page 90 and 91:
(inheritance), når man skal forkla
Page 92 and 93:
måde. Der kan fx være tale om en
Page 94 and 95:
from many possible ones.” (Willis
Page 96 and 97:
planlægning, men snarere af de fat
Page 98 and 99: ar skylden for at genskabe deres eg
Page 100 and 101: derede fire familier. I deres konkl
Page 102 and 103: For at illustrere aktuel amerikansk
Page 104 and 105: transmissionsproces og betragter pr
Page 106 and 107: struktur ved at være forandringsag
Page 108 and 109: Følgelig får den intergeneratione
Page 110 and 111: og hvordan disse ressourcers effekt
Page 112 and 113: sto mindre kan de dog pege på, at
Page 114 and 115: mission of economic status” og
Page 116 and 117: Miles Corak kommer bl.a. ind på de
Page 118 and 119: overføres belastninger eller afmag
Page 120 and 121: streret problemer af den art, som i
Page 122 and 123: oretiske grundantagelser, som kende
Page 124 and 125: I et kritisk realistisk perspektiv
Page 126 and 127: Det er ifølge Danermark et al. (19
Page 128 and 129: sorte boks og gøre den gennemskuel
Page 130 and 131: dette ikke tages til indtægt for,
Page 132 and 133: 4.8. Intensive og ekstensive metode
Page 134 and 135: lustrerer ud over fastholdelse i kr
Page 136 and 137: kan eksistere, uanset om de bliver
Page 138 and 139: undertiden, at situationen er overd
Page 140 and 141: I den næste case er udgangspunktet
Page 142 and 143: Vi har som udgangspunkt et objekt (
Page 144 and 145: nedtrykthed på grund af arbejdslø
Page 146 and 147: gig af en række konkrete omstændi
Page 150 and 151: setilstand. ”Hvorvidt de ’onde
Page 152 and 153: den sociale arv blevet til gennem h
Page 154 and 155: ikke er så hyppigt endda. Vi står
Page 156 and 157: og de manglende valgmuligheder, som
Page 158 and 159: Litteratur Abrahamowitz, Finn (1999
Page 160 and 161: Browne, Ken (1998): An Introduction
Page 162 and 163: Ejrnæs, Morten (1999): Social arv
Page 164 and 165: Jerlang, Espen & Jesper Jerlang (19
Page 166 and 167: Moen, Erickson & Dempster-McClain (
Page 168 and 169: Socialkommissionen, udg. (1992) De
show all

Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?