Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

Fridberg og Nørregaard nævner den amerikanske sociolog
Melvin Kohns empiriske belysning af disse sammenhænge.
Der synes således at være en vis sammenhæng mellem social
klasse og forældrenes vurdering af værdien af selvstyring
kontra lydighed. Der er her udprægede forskelle mellem
socialiseringen i middelklassen og i arbejderklassen. I
de øverste socialgrupper er der forventninger om, at beslutninger
og handlinger får konsekvenser, ”hvorimod det i de
laveste socialgrupper er troen på, at man er undergivet
kræfter og mennesker uden for ens egen indflydelse” (s.
79). Set ud fra reproduktionens perspektiv kan Fridberg og
Nørregaard således nå frem til, ”at det er i familien, at
grundlaget bliver lagt for børnenes senere erhvervsplacering,
fordi børnene i realiteten vokser op i forskellige verdener
alt efter deres klassemæssige baggrund.” (Fridberg &
Nørregaard 1978: 80). Familien og dens klassetilhørsforhold
bliver grundlæggende for børnenes identitets- og virkelighedsopfattelse
og deres ideologiske udrustning (s. 82). Almindeligvis
må børn ifølge Fridberg & Nørregaard overtage
deres forældres verden, som bliver den verden, de tager for
givet. Denne overtagelse, siger de, kaldes ”primærsocialiseringen”
i modsætning til sekundærsocialiseringen, der omfatter
de senere processer, hvorved et individ styres ind i
nye sektorer af den samfundsmæssige totalitet.” (s. 82).
Skolen kan altså ikke anskues som en passiv og neutral
formidler af ”den sociale arv”, sådan som det ifølge Fridberg
og Nørregaard ofte gøres, men må ses i samspil med det
øvrige samfundsliv (s. 91). Med denne forståelse af, at den
sociale arv kun kan forstås i sammenhæng med strukturelle
forhold i samfundet lægges der op til en inddragelse af hele
den samfundsmæssige kontekst, som også i en kritisk realistisk
tilgang vil være forudsætning for at forklare, hvorfor
børn undertiden får problemer i lighed med forældrene, og
hvorfor de i andre tilfælde ikke får det. Endvidere fremgår
det af Fridberg & Nørregaards forståelse af social arv, at den
klasse- eller lagbestemte socialisering i familierne er en afgørende
proces i forståelse af den sociale arv.
52