Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

ar skylden for at genskabe deres egen elendighed og
disprivilegier (se også Ryan 1976: 7).
3.8. ”Web of deprivation”
Ifølge Sir Keith Joseph så det ud til, at “sociale problemer
havde tendens til at vende tilbage i hinanden efterfølgende
generationer af de samme familier” (Coffield et al. 1980).
Efterfølgende blev der som sagt givet opdrag på at undersøge
mange aspekter af deprivationen og de transmissionsprocesser,
hvorigennem den blev overført. Et af de mange
studier, som programmet resulterede i, blev gennemført af
Frank Coffield og hans kolleger Philip Robinson og Jacquie
Sarsby.
Coffield et al. gennemførte et casestudie af livet i fire af de
mindst privilegerede familier i samfundet. De kom her frem
til, at de former for deprivation og de mangfoldige faktorer,
der fører til dem, ikke passede sammen med de stereotype
forestillinger om ”problemfamilien”. De undersøgte familiers
problemer var kendetegnet ved stor kompleksitet, ligesom
familiernes forhistorier var præget af kompleksitet. De omstændigheder,
som prægede den enkelte families situation,
var resultater af samspillet mellem talløse faktorer i det
bredere samfund, regionen og kvarteret og den udvidede
familie, de ægteskabelige relationer og individet.
Selv om forskningsmetoderne (deltagende observation)
overvejende satte fokus på individuelle og psykologiske faktorer,
kunne forskerne ikke isolere strukturelle faktorer fra
de studerede familier. De kunne således hverken tilslutte sig
de teorier, som ser deprivationens årsager som primært
personlige – og dermed forklaringer som favoriserer fejltilpasning,
individuel utilstrækkelighed eller genetik – eller de
teorier, der i den modsatte ende af spektret i det store og
hele ser deprivationen som resultat af økonomiske kræfter i
samfundet (med heraf følgende vægt på fattigdom, lavløn,
arbejdsløshed, afskedigelser, ’sorte’ skoler, slumområder).
De indtager hermed en afvigende position mellem disse to
98