Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

Fridberg og Nørregaard nævner den amerikanske sociolog Melvin Kohns empiriske belysning af disse sammenhænge. Der synes således at være en vis sammenhæng mellem social klasse og forældrenes vurdering af værdien af selvstyring kontra lydighed. Der er her udprægede forskelle mellem socialiseringen i middelklassen og i arbejderklassen. I de øverste socialgrupper er der forventninger om, at beslutninger og handlinger får konsekvenser, ”hvorimod det i de laveste socialgrupper er troen på, at man er undergivet kræfter og mennesker uden for ens egen indflydelse” (s. 79). Set ud fra reproduktionens perspektiv kan Fridberg og Nørregaard således nå frem til, ”at det er i familien, at grundlaget bliver lagt for børnenes senere erhvervsplacering, fordi børnene i realiteten vokser op i forskellige verdener alt efter deres klassemæssige baggrund.” (Fridberg & Nørregaard 1978: 80). Familien og dens klassetilhørsforhold bliver grundlæggende for børnenes identitets- og virkelighedsopfattelse og deres ideologiske udrustning (s. 82). Almindeligvis må børn ifølge Fridberg & Nørregaard overtage deres forældres verden, som bliver den verden, de tager for givet. Denne overtagelse, siger de, kaldes ”primærsocialiseringen” i modsætning til sekundærsocialiseringen, der omfatter de senere processer, hvorved et individ styres ind i nye sektorer af den samfundsmæssige totalitet.” (s. 82). Skolen kan altså ikke anskues som en passiv og neutral formidler af ”den sociale arv”, sådan som det ifølge Fridberg og Nørregaard ofte gøres, men må ses i samspil med det øvrige samfundsliv (s. 91). Med denne forståelse af, at den sociale arv kun kan forstås i sammenhæng med strukturelle forhold i samfundet lægges der op til en inddragelse af hele den samfundsmæssige kontekst, som også i en kritisk realistisk tilgang vil være forudsætning for at forklare, hvorfor børn undertiden får problemer i lighed med forældrene, og hvorfor de i andre tilfælde ikke får det. Endvidere fremgår det af Fridberg & Nørregaards forståelse af social arv, at den klasse- eller lagbestemte socialisering i familierne er en afgørende proces i forståelse af den sociale arv. 52
Der trækkes i denne forståelse eksplicit på et kritisk teoretisk perspektiv, en marxistisk tradition og et konfliktteoretisk perspektiv. Set i skandinavisk sammenhæng kan disse forståelser ses som bidrag til det, som Ejrnæs og Christiansen har kaldt ”det skandinaviske velfærdsperspektiv”. Med det i mente, at der eksisterer en række forskellige perspektiver på sociale problemer, bliver det her ekstremt vigtigt at forstå, hvordan de forskellige teoretiske perspektiver rummer afvigende forståelser og forklaringer af sociale problemer – og herunder eksempelvis social arv. Dette kommer også til udtryk i de begreber, der bruges, og i definitionerne af begreberne i de forskellige perspektiver. Således svarer de individualistiske tilgange til social arv i det engelske begreb ”cycle of deprivation” langt hen til det patologiserende utilstrækkelighedsperspektiv, som er fremherskende på den politiske højrefløj. Derimod harmonerer begrebet ”cycle of inequality”, som rummer en mere strukturel forståelse og forklaring af social arv, med det konfliktperspektiv, som knytter sig til det skandinaviske velfærdsperspektiv og til en kritisk samfundsvidenskab. Overført på det sociale område kunne man sige: Social arv er det forhold, at børnene i deres voksne liv bliver fattige, udstødte og marginaliserede, ligesom deres forældre var fattige, udstødte og marginaliserede. Børnene ”arver” med andre ord en position i samfundet, som rummer en række sociale problemer. I modsætning til andre, som har hævdet, at ”social arv af problemer er en myte” (Ejrnæs 2004: 56), vil jeg hævde, at den sammenhæng, der stadig er mellem social baggrund og livschancer, indebærer, at en række tilstande og processer i barndommen kan give nogle børn nogle beskadigelser, som kan indebære, at de senere i livet er langt mere udsatte for at pådrage sig sociale problemer af forskellig type, end børn, der er opvokset under gunstige betingelser. Hvordan dette mere konkret går til, er et spørgsmål for empirisk forskning. 53
Page 1 and 2: Social arv - set i et kritisk reali
Page 3 and 4: Indhold Forord ....................
Page 5 and 6: Forord Projektet om ”Social arv -
Page 7: socialt arbejde, som på forskellig
Page 10 and 11: 1. Problemstilling Udgangspunktet f
Page 12 and 13: Sayer 2000: 21). De kvantitative un
Page 14 and 15: de problemer, som måtte ligge i Mo
Page 16 and 17: 1.3. Det teoretiske perspektivs bet
Page 18 and 19: som findes i den danske litteratur
Page 20 and 21: Denne mekanisme eller disse mekanis
Page 22 and 23: med fysisk afstraffelse. Vold blive
Page 24 and 25: plet, at den individuelle adfærd i
Page 26 and 27: sagsforståelse vil understrege kon
Page 28 and 29: fattelse end positivismens (omfatte
Page 30 and 31: ning af omfanget af social arv. Men
Page 32 and 33: 2.1. En præcis og entydig definiti
Page 34 and 35: Molin & Ågren 1991: 134-147). Menn
Page 36 and 37: ud i disse trinvise fiaskoer. De va
Page 38 and 39: Jonsson fra starten har udvalgt de
Page 40 and 41: De kritiserer endvidere tendensen t
Page 42 and 43: arv, at ”arv” ikke opfattes som
Page 44 and 45: en er helt udslidt, hun magter ikke
Page 46 and 47: vilkår blev også senere hen i liv
Page 48 and 49: står” (Rold Andersen 1966: 20f).
Page 50 and 51: 2.8. Uddannelsernes formidling af d
Page 54 and 55: 2.9. Social arv i socialpolitisk pe
Page 56 and 57: sats”, men Socialkommissionen til
Page 58 and 59: deres børn ikke skal opleve den ul
Page 60 and 61: velserne. Man tenderer til at forve
Page 62 and 63: vi sædvanligvis lægger i dette be
Page 64 and 65: fremtid med nye vilkår for mennesk
Page 66 and 67: dier, holdninger og anskuelser er d
Page 68 and 69: gjort op med den side af den social
Page 70 and 71: mobilitet”, men også med henblik
Page 72 and 73: opmærksom på, foreligger der alts
Page 74 and 75: I kapitlet berøres endvidere tilgr
Page 76 and 77: legerede mennesker står overfor. D
Page 78 and 79: der fattige, der undlader at gøre
Page 80 and 81: I det førstnævnte begreb ligger d
Page 82 and 83: tiske tiltag mod fattigdommen end s
Page 84 and 85: “Cycle of poverty” og “intege
Page 86 and 87: (1974) fra fødslen og frem til der
Page 88 and 89: Mennesker kan opfattes som “trapp
Page 90 and 91: (inheritance), når man skal forkla
Page 92 and 93: måde. Der kan fx være tale om en
Page 94 and 95: from many possible ones.” (Willis
Page 96 and 97: planlægning, men snarere af de fat
Page 98 and 99: ar skylden for at genskabe deres eg
Page 100 and 101: derede fire familier. I deres konkl
Page 102 and 103:
For at illustrere aktuel amerikansk
Page 104 and 105:
transmissionsproces og betragter pr
Page 106 and 107:
struktur ved at være forandringsag
Page 108 and 109:
Følgelig får den intergeneratione
Page 110 and 111:
og hvordan disse ressourcers effekt
Page 112 and 113:
sto mindre kan de dog pege på, at
Page 114 and 115:
mission of economic status” og
Page 116 and 117:
Miles Corak kommer bl.a. ind på de
Page 118 and 119:
overføres belastninger eller afmag
Page 120 and 121:
streret problemer af den art, som i
Page 122 and 123:
oretiske grundantagelser, som kende
Page 124 and 125:
I et kritisk realistisk perspektiv
Page 126 and 127:
Det er ifølge Danermark et al. (19
Page 128 and 129:
sorte boks og gøre den gennemskuel
Page 130 and 131:
dette ikke tages til indtægt for,
Page 132 and 133:
4.8. Intensive og ekstensive metode
Page 134 and 135:
lustrerer ud over fastholdelse i kr
Page 136 and 137:
kan eksistere, uanset om de bliver
Page 138 and 139:
undertiden, at situationen er overd
Page 140 and 141:
I den næste case er udgangspunktet
Page 142 and 143:
Vi har som udgangspunkt et objekt (
Page 144 and 145:
nedtrykthed på grund af arbejdslø
Page 146 and 147:
gig af en række konkrete omstændi
Page 148 and 149:
frem til, hvad det er for en social
Page 150 and 151:
setilstand. ”Hvorvidt de ’onde
Page 152 and 153:
den sociale arv blevet til gennem h
Page 154 and 155:
ikke er så hyppigt endda. Vi står
Page 156 and 157:
og de manglende valgmuligheder, som
Page 158 and 159:
Litteratur Abrahamowitz, Finn (1999
Page 160 and 161:
Browne, Ken (1998): An Introduction
Page 162 and 163:
Ejrnæs, Morten (1999): Social arv
Page 164 and 165:
Jerlang, Espen & Jesper Jerlang (19
Page 166 and 167:
Moen, Erickson & Dempster-McClain (
Page 168 and 169:
Socialkommissionen, udg. (1992) De
show all

Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?