Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

(inheritance), når man skal forklare den massivt ulige fordeling af rigdom. Arv kan betragtes som en hoveddeterminant for ulighed i rigdom. Overført (transmitted) rigdom udgør 52 % af den rigdom, som de rigeste 2 til 5 procent af befolkningen ligger inde med. Field kommer endvidere ind på, hvordan nogle mennesker kan arve magt og velfærd - “Inherited Power and Welfare” (Field 1981). Der synes her at være en tydelig forbindelse mellem fædre og sønner. Når man ser på de rigeste personer, har mange af disse haft rige fædre, og sønnerne har arvet betragtelige aktiver fra deres rige fædre. Også den amerikanske sociolog Melvin Tumin taler om ”inheritance of power, by which the sons of the ruling elite succeed their parents at the socially-defined appropriate time” (Tumin 1967: 15). Tumin taler endvidere om, at det er et særligt socialt aspekt af stratifikationen, at fællesskabets normer bliver ført ned fra generation til generation. Der er ifølge Tumin intet belæg for, at mentalitet skulle være biologisk arvet. Tværtimod indikerer alle kilder, at hvert enkelt barn skal belæres om sin gruppes regler. Der er derfor i samfundet et løbende ”behov for at socialisere hver enkelt generation”: ”In short, social transmission or socialization into the norms from one generation to the next is indispensable to the continuity of these norms.” (Tumin 1967: 14f). Når Tumin understreger, at stratifikationen er “social”, så indebærer det den vigtige implikation, at stratifikationssystemet altid er forbundet med andre aspekter af samfundet. Stratifikationssystemet er således påvirket af – og påvirker selv – politik, familien, ægteskab, økonomien, uddannelsen og religion (Tumin 1967: 12ff). Socialisationsprocessen ser Tumin som en transmissionsproces fra voksen til barn. Han bruger i den forbindelse begrebet ”inheritance of status”, det at ”arve en status” (Tumin 1967:47). Der er to måder, hvorpå man kan opnå en bestemt status i stratifikationssystemet: Ved at man bliver tilskrevet en bestemt status, ligesom en prins bliver konge gennem succession, eller ved at man når en position gen- 90
nem ens egne anstrengelser. I Indien bliver man fx født ind i en bestemt status gennem medlemskab af en kaste. I USA kan det synes illegitimt at have privilegeret adgang til en status, men der er imidlertid ingen legale barrierer overfor videregivelsen af fordele (the passing of advantages) fra den ene generation til den næste (Tumin 1967: 49). Arve-begrebet er i den marxistiske tradition knyttet til klasseanalysen. Der er her vægt på de processer, som producerer de sociale grupperinger, og på reproduktionen af hele det kapitalistiske system. I modsætning til stratifikationsforskningen taler man om eksistensen af en klassestruktur. Den herskende klasse er defineret ved den private ejendomsret til produktionsmidlerne. I denne tradition taler man om, hvordan man arver en klasseposition: ”One ’inherits’ class position in various senses. A Child may ascriptively (i.e. without his or her effort) acquire the status or prestige accorded the family as a whole, merely by choosing the right parents. (…) In a class structure based on property, one can inherit property, and with a claim to the benefits and privileges available to money. This means a transmission quite independent of personality and the processes of personal socialisation. But there are other kinds of entitlements to privilege and other ways of getting money that are related to personal socialisation. If these too can be made to depend on the class position of the older generation, they will also lead to the inheritance of class position by the younger.” (Connell 1977: 160f). Den type undersøgelser, der laves inden for denne tradition, belyser de mønstre, der ses ved en sammenligning af voksnes nuværende jobs, indkomster, etc. med deres forældres jobs, uddannelse, indkomster, etc. Disse kaldes ofte studier i social mobilitet, og de ækvivalerer med studier af ”the inheritance of social position” blot med de omvendte formodninger. Det drejer sig i høj grad om adgang til jobs (adkomst til penge) og om kvalifikationer (adkomst til jobs). Der kan forekomme ”occupational inheritance” på forskellig 91
Page 1 and 2:
Social arv - set i et kritisk reali
Page 3 and 4:
Indhold Forord ....................
Page 5 and 6:
Forord Projektet om ”Social arv -
Page 7:
socialt arbejde, som på forskellig
Page 10 and 11:
1. Problemstilling Udgangspunktet f
Page 12 and 13:
Sayer 2000: 21). De kvantitative un
Page 14 and 15:
de problemer, som måtte ligge i Mo
Page 16 and 17:
1.3. Det teoretiske perspektivs bet
Page 18 and 19:
som findes i den danske litteratur
Page 20 and 21:
Denne mekanisme eller disse mekanis
Page 22 and 23:
med fysisk afstraffelse. Vold blive
Page 24 and 25:
plet, at den individuelle adfærd i
Page 26 and 27:
sagsforståelse vil understrege kon
Page 28 and 29:
fattelse end positivismens (omfatte
Page 30 and 31:
ning af omfanget af social arv. Men
Page 32 and 33:
2.1. En præcis og entydig definiti
Page 34 and 35:
Molin & Ågren 1991: 134-147). Menn
Page 36 and 37:
ud i disse trinvise fiaskoer. De va
Page 38 and 39:
Jonsson fra starten har udvalgt de
Page 40 and 41: De kritiserer endvidere tendensen t
Page 42 and 43: arv, at ”arv” ikke opfattes som
Page 44 and 45: en er helt udslidt, hun magter ikke
Page 46 and 47: vilkår blev også senere hen i liv
Page 48 and 49: står” (Rold Andersen 1966: 20f).
Page 50 and 51: 2.8. Uddannelsernes formidling af d
Page 52 and 53: Fridberg og Nørregaard nævner den
Page 54 and 55: 2.9. Social arv i socialpolitisk pe
Page 56 and 57: sats”, men Socialkommissionen til
Page 58 and 59: deres børn ikke skal opleve den ul
Page 60 and 61: velserne. Man tenderer til at forve
Page 62 and 63: vi sædvanligvis lægger i dette be
Page 64 and 65: fremtid med nye vilkår for mennesk
Page 66 and 67: dier, holdninger og anskuelser er d
Page 68 and 69: gjort op med den side af den social
Page 70 and 71: mobilitet”, men også med henblik
Page 72 and 73: opmærksom på, foreligger der alts
Page 74 and 75: I kapitlet berøres endvidere tilgr
Page 76 and 77: legerede mennesker står overfor. D
Page 78 and 79: der fattige, der undlader at gøre
Page 80 and 81: I det førstnævnte begreb ligger d
Page 82 and 83: tiske tiltag mod fattigdommen end s
Page 84 and 85: “Cycle of poverty” og “intege
Page 86 and 87: (1974) fra fødslen og frem til der
Page 88 and 89: Mennesker kan opfattes som “trapp
Page 92 and 93: måde. Der kan fx være tale om en
Page 94 and 95: from many possible ones.” (Willis
Page 96 and 97: planlægning, men snarere af de fat
Page 98 and 99: ar skylden for at genskabe deres eg
Page 100 and 101: derede fire familier. I deres konkl
Page 102 and 103: For at illustrere aktuel amerikansk
Page 104 and 105: transmissionsproces og betragter pr
Page 106 and 107: struktur ved at være forandringsag
Page 108 and 109: Følgelig får den intergeneratione
Page 110 and 111: og hvordan disse ressourcers effekt
Page 112 and 113: sto mindre kan de dog pege på, at
Page 114 and 115: mission of economic status” og
Page 116 and 117: Miles Corak kommer bl.a. ind på de
Page 118 and 119: overføres belastninger eller afmag
Page 120 and 121: streret problemer af den art, som i
Page 122 and 123: oretiske grundantagelser, som kende
Page 124 and 125: I et kritisk realistisk perspektiv
Page 126 and 127: Det er ifølge Danermark et al. (19
Page 128 and 129: sorte boks og gøre den gennemskuel
Page 130 and 131: dette ikke tages til indtægt for,
Page 132 and 133: 4.8. Intensive og ekstensive metode
Page 134 and 135: lustrerer ud over fastholdelse i kr
Page 136 and 137: kan eksistere, uanset om de bliver
Page 138 and 139: undertiden, at situationen er overd
Page 140 and 141:
I den næste case er udgangspunktet
Page 142 and 143:
Vi har som udgangspunkt et objekt (
Page 144 and 145:
nedtrykthed på grund af arbejdslø
Page 146 and 147:
gig af en række konkrete omstændi
Page 148 and 149:
frem til, hvad det er for en social
Page 150 and 151:
setilstand. ”Hvorvidt de ’onde
Page 152 and 153:
den sociale arv blevet til gennem h
Page 154 and 155:
ikke er så hyppigt endda. Vi står
Page 156 and 157:
og de manglende valgmuligheder, som
Page 158 and 159:
Litteratur Abrahamowitz, Finn (1999
Page 160 and 161:
Browne, Ken (1998): An Introduction
Page 162 and 163:
Ejrnæs, Morten (1999): Social arv
Page 164 and 165:
Jerlang, Espen & Jesper Jerlang (19
Page 166 and 167:
Moen, Erickson & Dempster-McClain (
Page 168 and 169:
Socialkommissionen, udg. (1992) De
show all

Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?