Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College
Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College
Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
overvurdering af den social <strong>arv</strong>s hyppighed (jfr. Ejrnæs <strong>et</strong><br />
al. 2004). I deres arbejde forekommer den sociale <strong>arv</strong> giv<strong>et</strong>vis<br />
langt hyppigere end i andre sammenhænge.<br />
2.12. <strong>Social</strong> <strong>arv</strong> i pædagogisk diskurs<br />
Ligesom begreb<strong>et</strong> social <strong>arv</strong> har haft stor gennemslagskraft i<br />
socialrådgiverprofessionen, har d<strong>et</strong> også vund<strong>et</strong> stor udbredelse<br />
i d<strong>et</strong> pædagogiske arbejde, i professioner som lærerprofessionen<br />
og (social)pædagogprofessionen.<br />
I lighed med fattigdom var social <strong>arv</strong> i 1990erne fortsat <strong>et</strong><br />
emne med store socialpolitiske implikationer. Som Leif Hermann<br />
fremhæver i en lærebog for pædagoguddannelsen,<br />
<strong>Social</strong> udvikling (1995), fandt <strong>Social</strong>kommissionen d<strong>et</strong><br />
navnlig bekymrende, at uddannelsestilbøjeligheden ikke var<br />
særlig stor for børn af uuddannede forældre. Id<strong>et</strong> afhængigheden<br />
af overførselsindkomster samtidig var særlig stor,<br />
blev d<strong>et</strong> tydeligt, at ”forudsætningerne for en fortsat rekruttering<br />
til gruppen af egentligt udstødte eller absolut fattige<br />
er til stede trods alle tilbud” (Hermann 1995: 216).<br />
Hermann fremhæver, at n<strong>et</strong>op uddannelsestilbøjeligheden<br />
er en central faktor i spørgsmål<strong>et</strong> om den sociale <strong>arv</strong>. Han<br />
nævner, at <strong>Social</strong>forskningsinstitutt<strong>et</strong> i sine rapporter i<br />
1980erne havde søgt at afdække, hvad der karakteriserede<br />
”de unge, der var på vej til en social placering, der var meg<strong>et</strong><br />
forskellig fra deres forældres” (Hermann 1995: 217).<br />
Der blev her <strong>s<strong>et</strong></strong> på, hvordan d<strong>et</strong> var gå<strong>et</strong> unge fra de forskellige<br />
socialgrupper, og herunder specielt arbejderklassens<br />
børn. Der blev ved disse undersøgelser <strong>s<strong>et</strong></strong> på ”såvel<br />
de barrierer eller tilbøjeligheder, der ligger i socialgruppernes<br />
opfattelse og uddannelsestraditioner, som de hindringer<br />
og fordele, der er indbygg<strong>et</strong> i selve uddannelsessystem<strong>et</strong>.”<br />
Såvel de førstnævnte som de sidstnævnte havde tilsyneladende<br />
ændr<strong>et</strong> sig de sidste mange år. Hermann konkluderer<br />
derfor: ”Nogen bryder altså den sociale <strong>arv</strong>, hvis de sociale,<br />
indholdsmæssige og organisatoriske forudsætninger er tilstrækkeligt<br />
gunstige. Danmark har altså i <strong>et</strong> vist omfang<br />
67