Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

deres børn ikke skal opleve den ulykke, de selv har kendt.”
(Hjort 1993: 108).
Hvilke psykologiske perspektiver har i øvrigt præget begrebet?
Morten Ejrnæs anfører med udgangspunkt i et citat fra
Kari Killéns bog Omsorgssvigt er alles ansvar (2005), at
”psykodynamisk teori generelt og objektrelationsteori og tilknytningsteori
specifikt anses for at underbygge den fejlagtige
opfattelse, at børn arver forældrenes sociale problemer”
(Ejrnæs 2007: 233). Som Ejrnæs skriver ”Medvirkende til
disse teoriers popularitet inden for pædagogik og socialt arbejde
har også været, at de i nogle tilfælde fremstilles således,
at omsorgssvigt, som forældrene har oplevet som børn,
forklarer, at de som voksne og forældre på grund af vedvarende
psykiske dysfunktioner igen svigter deres egne børn.”
(Ejrnæs 2007: 233).
Kari Killén beskæftiger sig i bogen Barndommen varer i generationer
(2001) med omsorgssvigt og skriver herom: ”Erkendelsen
af omfanget og graden af kompleksitet knyttet til
omsorgssvigt, og de dermed forbundne følger i form af psykiske
problemer hos børn og voksne, er blevet større. Ud fra
den viden man har i dag, regner man med, at 10-20 procent
af børnepopulationen har psykiske problemer, som har betydning
for deres daglige funktion, og at 4-7 procent af disse
børn har brug for behandling (…) Nogle af sammenhængene
mellem belastninger og traumer tidligt i livet og senere
psykiske lidelser hos unge og voksne er blevet dokumenteret
(…) Barndommen varer ikke kun hele livet. Den varer i
generationer. ” (Killen 2000: 18, Killéns fremhævelse, SAA).
Hun giver videre udtryk for nogle af de opfattelser, som
Morten Ejrnæs opponerer imod: ”Vi ved mere om tendensen
til gentagelse i næste generation (…) Det forholder sig ikke
sådan, at de, der har været udsat for fysiske overgreb, nødvendigvis
vil udsætte deres egne børn for fysiske overgreb
(…), men holdninger og ubearbejdede problemer føres videre
(…) Den måde, hvorpå forældre reagerer på deres børn,
kan spores tilbage til deres egen tidlige historie (…) Vi har
desuden erfaret, at behandling ikke altid giver resultater. En
58