Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College
Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College
Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
deres børn ikke skal opleve den ulykke, de selv har kendt.”<br />
(Hjort 1993: 108).<br />
Hvilke psykologiske <strong>perspektiv</strong>er har i øvrigt præg<strong>et</strong> begreb<strong>et</strong>?<br />
Morten Ejrnæs anfører med udgangspunkt i <strong>et</strong> citat fra<br />
Kari Killéns bog Omsorgssvigt er alles ansvar (2005), at<br />
”psykodynamisk teori generelt og objektrelationsteori og tilknytningsteori<br />
specifikt anses for at underbygge den fejlagtige<br />
opfattelse, at børn <strong>arv</strong>er forældrenes sociale problemer”<br />
(Ejrnæs 2007: 233). Som Ejrnæs skriver ”Medvirkende til<br />
disse teoriers popularit<strong>et</strong> inden for pædagogik og socialt arbejde<br />
har også vær<strong>et</strong>, at de i nogle tilfælde fremstilles således,<br />
at omsorgssvigt, som forældrene har oplev<strong>et</strong> som børn,<br />
forklarer, at de som voksne og forældre på grund af vedvarende<br />
psykiske dysfunktioner igen svigter deres egne børn.”<br />
(Ejrnæs 2007: 233).<br />
Kari Killén beskæftiger sig i bogen Barndommen varer i generationer<br />
(2001) med omsorgssvigt og skriver herom: ”Erkendelsen<br />
af omfang<strong>et</strong> og graden af kompleksit<strong>et</strong> knytt<strong>et</strong> til<br />
omsorgssvigt, og de dermed forbundne følger i form af psykiske<br />
problemer hos børn og voksne, er blev<strong>et</strong> større. Ud fra<br />
den viden man har i dag, regner man med, at 10-20 procent<br />
af børnepopulationen har psykiske problemer, som har b<strong>et</strong>ydning<br />
for deres daglige funktion, og at 4-7 procent af disse<br />
børn har brug for behandling (…) Nogle af sammenhængene<br />
mellem belastninger og traumer tidligt i liv<strong>et</strong> og senere<br />
psykiske lidelser hos unge og voksne er blev<strong>et</strong> dokumenter<strong>et</strong><br />
(…) Barndommen varer ikke kun hele liv<strong>et</strong>. Den varer i<br />
generationer. ” (Killen 2000: 18, Killéns fremhævelse, SAA).<br />
Hun giver videre udtryk for nogle af de opfattelser, som<br />
Morten Ejrnæs opponerer imod: ”Vi ved mere om tendensen<br />
til gentagelse i næste generation (…) D<strong>et</strong> forholder sig ikke<br />
sådan, at de, der har vær<strong>et</strong> udsat for fysiske overgreb, nødvendigvis<br />
vil udsætte deres egne børn for fysiske overgreb<br />
(…), men holdninger og ubearbejdede problemer føres videre<br />
(…) Den måde, hvorpå forældre reagerer på deres børn,<br />
kan spores tilbage til deres egen tidlige historie (…) Vi har<br />
desuden erfar<strong>et</strong>, at behandling ikke altid giver resultater. En<br />
58