Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

Vi har som udgangspunkt et objekt (familie I), der har strukturen S. Der er i dette tilfælde tale om et meget komplekst studieobjekt, der er kendetegnet ved sine særlige relationer. Dette objekt besidder nødvendigvis årsagskræfter (å) og tilbøjeligheder (t). Objekternes tilbøjeligheder skal forstås som deres modtagelighed for at blive reageret på af andre objekter. Objekterne er påvirkelige. Begivenheder og hændelser forekommer som resultat af, at et objekts årsagskræfter agerer i bestemte kontekster og under bestemte betingelser. Forholdet mellem årsagskræfter og deres effekter er derfor kontingent. Det er nemlig kontingent, hvilke betingelser, der er til stede. Betingelserne kan omfatte andre objekter, der aktiverer deres årsagskræfter og tilbøjeligheder. Afhængigt af, hvilke betingelser, der foreligger i de enkelte tilfælde (b1, b2, b3, bK), vil der fremkomme en række af divergerende hændelser (h1, h2, h3, h4). 4.12. Skitse til en case-undersøgelse Spørgsmålene i en kritisk realistisk forklaring må lyde nogenlunde sådan her: Hvad var de nødvendige betingelser, som frembragte barnets ”outcome” (fx sygdom, kriminalitet) og gjorde deres kontinuerte tilstedeværelse mulig? Hvilke udløsende mekanismer kan vi identificere? Hvad er de nødvendige personlige og sociale komponenter bag den unge, som på trods af alle risici ”klarer sig godt”? Blev disse nødvendige komponenter faktisk implementeret i de miljøer, som den unge kom i berøring med? Hvad er de nødvendige sociale og personlige komponenter, som har resulteret i, at den unge har ”klaret sig godt” på trods af alle odds? (Jfr. Livock 2009). Vi kan forestille os tre cases: en case, hvor barnet på trods af alle belastninger ”klarer sig godt” (ifølge Ejrnæs den hyppigste) og en, hvor barnet bliver bærer af en arv, som under bestemte betingelser fører til, at det som voksen får problemer i lighed med forældrene. Her er en tredje case den situation, hvor barnet nok bliver bærer af en arv sva- 142
ende til barnet i case 2, men i løbet af sit liv kommer til at indgå i kontekster, som er afgørende forskellige fra de betingelser, som i case 2 rummer de faktorer, som udløser de problemer (manifestationer af arven), der således undgås i case 3. Opgaven i case 1 vil være at belyse, hvilke faktorer, der er nødvendige for, at barnet kommer til at ”klare sig så godt”, at der aldrig bliver registreret nogen social arv (dvs. hvor nogen ville sige, at der ikke foreligger nogen social arv), idet der ikke findes registreret hospitalsindlæggelser, kriminel aktivitet, osv. hos barnet som voksen. Min påstand er så her, at der nok alligevel kan være tale om social arv, idet der ud over den registrerede andel vil kunne være tale om en ikke-registreret andel, dvs. et ”mørketal”. Det er jo netop også et spørgsmål om problemernes sværhedsgrad. Der kan fx være tale om sådanne symptomer hos børnene så som ængstelighed, nervøsitet, urolig adfærd, m.v., som de fx er blevet afdækket hos Vedel-Petersen et al. (1968), men som måske ikke bliver kategoriseret som sociale problemer. Det er her kendt, at store forskelle i frekvenser af psykiske vanskeligheder i forskellige undersøgelser, kan ”tilskrives variationer i metodikken: med intensive interviews når man frem til højere frekvens end med spørgeskemaundersøgelser” (Jørgensen et al. 1993: 124). 4.13. Et konkret eksempel: Omsorgssvigt Jens Guldager anfører i Helhedssyn og forklaring (2008) et eksempel med et barn, der mistrives. Opgaven er her at give en forklaring på, hvorfor det har det som beskrevet. Kan man altså redegøre for, hvilken sammenhæng der er mellem de afhængige og de uafhængige variable? Man kender på forhånd en række uafhængige variable som f.eks., at barnet er svagt begavet, samtidig med at faderen drikker, og moderen har mistet sit selvværd på grund af arbejdsløshed. Forklaringen på, hvorfor forældrene har omsorgssvigtet deres barn vil bygge på sammensatte kausalforklaringer, dvs. forklaringer, der henviser til de generative mekanismer på forskellige niveauer: Faderens alkoholisme og moderens 143
Page 1 and 2:
Social arv - set i et kritisk reali
Page 3 and 4:
Indhold Forord ....................
Page 5 and 6:
Forord Projektet om ”Social arv -
Page 7:
socialt arbejde, som på forskellig
Page 10 and 11:
1. Problemstilling Udgangspunktet f
Page 12 and 13:
Sayer 2000: 21). De kvantitative un
Page 14 and 15:
de problemer, som måtte ligge i Mo
Page 16 and 17:
1.3. Det teoretiske perspektivs bet
Page 18 and 19:
som findes i den danske litteratur
Page 20 and 21:
Denne mekanisme eller disse mekanis
Page 22 and 23:
med fysisk afstraffelse. Vold blive
Page 24 and 25:
plet, at den individuelle adfærd i
Page 26 and 27:
sagsforståelse vil understrege kon
Page 28 and 29:
fattelse end positivismens (omfatte
Page 30 and 31:
ning af omfanget af social arv. Men
Page 32 and 33:
2.1. En præcis og entydig definiti
Page 34 and 35:
Molin & Ågren 1991: 134-147). Menn
Page 36 and 37:
ud i disse trinvise fiaskoer. De va
Page 38 and 39:
Jonsson fra starten har udvalgt de
Page 40 and 41:
De kritiserer endvidere tendensen t
Page 42 and 43:
arv, at ”arv” ikke opfattes som
Page 44 and 45:
en er helt udslidt, hun magter ikke
Page 46 and 47:
vilkår blev også senere hen i liv
Page 48 and 49:
står” (Rold Andersen 1966: 20f).
Page 50 and 51:
2.8. Uddannelsernes formidling af d
Page 52 and 53:
Fridberg og Nørregaard nævner den
Page 54 and 55:
2.9. Social arv i socialpolitisk pe
Page 56 and 57:
sats”, men Socialkommissionen til
Page 58 and 59:
deres børn ikke skal opleve den ul
Page 60 and 61:
velserne. Man tenderer til at forve
Page 62 and 63:
vi sædvanligvis lægger i dette be
Page 64 and 65:
fremtid med nye vilkår for mennesk
Page 66 and 67:
dier, holdninger og anskuelser er d
Page 68 and 69:
gjort op med den side af den social
Page 70 and 71:
mobilitet”, men også med henblik
Page 72 and 73:
opmærksom på, foreligger der alts
Page 74 and 75:
I kapitlet berøres endvidere tilgr
Page 76 and 77:
legerede mennesker står overfor. D
Page 78 and 79:
der fattige, der undlader at gøre
Page 80 and 81:
I det førstnævnte begreb ligger d
Page 82 and 83:
tiske tiltag mod fattigdommen end s
Page 84 and 85:
“Cycle of poverty” og “intege
Page 86 and 87:
(1974) fra fødslen og frem til der
Page 88 and 89:
Mennesker kan opfattes som “trapp
Page 90 and 91:
(inheritance), når man skal forkla
Page 92 and 93: måde. Der kan fx være tale om en
Page 94 and 95: from many possible ones.” (Willis
Page 96 and 97: planlægning, men snarere af de fat
Page 98 and 99: ar skylden for at genskabe deres eg
Page 100 and 101: derede fire familier. I deres konkl
Page 102 and 103: For at illustrere aktuel amerikansk
Page 104 and 105: transmissionsproces og betragter pr
Page 106 and 107: struktur ved at være forandringsag
Page 108 and 109: Følgelig får den intergeneratione
Page 110 and 111: og hvordan disse ressourcers effekt
Page 112 and 113: sto mindre kan de dog pege på, at
Page 114 and 115: mission of economic status” og
Page 116 and 117: Miles Corak kommer bl.a. ind på de
Page 118 and 119: overføres belastninger eller afmag
Page 120 and 121: streret problemer af den art, som i
Page 122 and 123: oretiske grundantagelser, som kende
Page 124 and 125: I et kritisk realistisk perspektiv
Page 126 and 127: Det er ifølge Danermark et al. (19
Page 128 and 129: sorte boks og gøre den gennemskuel
Page 130 and 131: dette ikke tages til indtægt for,
Page 132 and 133: 4.8. Intensive og ekstensive metode
Page 134 and 135: lustrerer ud over fastholdelse i kr
Page 136 and 137: kan eksistere, uanset om de bliver
Page 138 and 139: undertiden, at situationen er overd
Page 140 and 141: I den næste case er udgangspunktet
Page 144 and 145: nedtrykthed på grund af arbejdslø
Page 146 and 147: gig af en række konkrete omstændi
Page 148 and 149: frem til, hvad det er for en social
Page 150 and 151: setilstand. ”Hvorvidt de ’onde
Page 152 and 153: den sociale arv blevet til gennem h
Page 154 and 155: ikke er så hyppigt endda. Vi står
Page 156 and 157: og de manglende valgmuligheder, som
Page 158 and 159: Litteratur Abrahamowitz, Finn (1999
Page 160 and 161: Browne, Ken (1998): An Introduction
Page 162 and 163: Ejrnæs, Morten (1999): Social arv
Page 164 and 165: Jerlang, Espen & Jesper Jerlang (19
Page 166 and 167: Moen, Erickson & Dempster-McClain (
Page 168 and 169: Socialkommissionen, udg. (1992) De
show all

Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?