Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

ar” position,” ( s. 27). Hermed kommer skylden for, at der
opstår sociale problemer, til at ligge i samfundet frem for
hos det enkelte individ. Eller man kunne sige: De pågældende
bliver bærere af en social arv, fordi denne aktiveres
af bestemte strukturelle forhold – en vedvarende ulighed i
samfundet, som systematisk rammer bestemte grupper på
grund af deres placering i samfundet.
Scocozza nævner, at de ”sårbare” ofte bliver karakteriseret
som personer med kort skolegang, ingen uddannelse, ufaglært
arbejde, enlige mødre, etc. (s. 27). Hun giver endvidere
en række eksempler på, ”hvorledes manglende behovstilfredsstillelse
kan udvikle sig til sociale problemer”. Det kan
f.eks. være forældrenes økonomiske situation, der i kombination
med deres handicap, udløser et socialt problem” (s.
34). For alle de fire personer, Scocozza nævner i sine eksempler,
gælder det, at de kommer til vedvarende at have,
eller ”udgøre” et socialt problem (s. 33). Men det kunne have
gået anderledes! ”Hvis Jytte havde fået et job, eller i
samarbejde med bistandskontoret, fået opstillet en uddannelsesplan
(…), så havde hverken skilsmissen eller overgangsarbejdsløsheden
betydet, at de nødvendige indskrænkninger
i behovstilfredsstillelsen førte til sociale problemer.”
(Scocozza 1982: 33).
5. Konklusion
I den danske forskning i social arv har arven især været dokumenteret
i form af en ”statistisk sammenhæng” mellem
registrering af problemer i oprindelsesfamilien og problemer
hos børnene, hos den unge eller den voksne i næste generation.
Vi har med andre ord observeret et bestemt empirisk
mønster – en regelmæssighed. Men dette mønster er endnu
ikke blevet forklaret. Vi har endnu ikke vist, hvad der er årsagerne
til, at vi kan iagttage dette mønster. Dette forudsætter
nemlig, at vi kommer ned i virkelighedens dybdeniveau
og afdækker de generative mekanismer bag mønstret.
Morten Ejrnæs peger på, at dette mønster tilsyneladende
153