Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

1.3. Det teoretiske perspektivs betydning Mit mål i projektet er at påvise vigtigheden af, at undersøgelser ekspliciterer deres metodologi og hermed også deres videnskabsteoretiske position. Den benyttede metode har en helt afgørende betydning for, hvilket resultat man kommer frem til i undersøgelsen: Som Jesper Jespersen siger, så er ”valget af metodologi simpelthen styrende for, hvilke analytiske resultater, der nås (…)” (Jespersen 2004: 170). Når det valgte teoretiske perspektiv (og den dermed sammenhængende problemforståelse og undersøgelsesmetode) ikke fremlægges, bliver det vanskeligt at gennemskue - og dermed forholde sig kritisk til - den pågældende undersøgelse. Når eksempelvis Ejrnæs et al. efterlyser en entydig definition af begrebet social arv, overser de således, at forskellige teoretiske perspektiver vil definere begrebet forskelligt – og dermed også forstå problemstillingen forskelligt. I lighed med, hvad der gør sig gældende for andre centrale begreber, som fx kultur, fattigdom og ”sociale problemer”, vil der være flere forskellige konkurrerende forståelser af social arv. Hele denne problematik, som også vedrører kampen om ”definitionsmagten”, overses tilsyneladende af Ejrnæs et al. (2004). Dette fører mig frem til min problemformulering. 1.4. Problemformulering Hvordan kan kritisk realisme som (meta)teoretisk perspektiv tilbyde en forståelse, som imødegår den kritik, der har været rejst imod begrebet ”social arv” for at være ”deterministisk”? 1.5. Afgrænsning og opbygning Social arv handler centralt om konsekvenser af belastninger i børns opvækstforhold. Belastningerne medfører problemer i børnenes livssituation og har betydning for deres livschan- 16
cer. Der kan imidlertid være tale om social arv inden for mange forskellige områder (sundhed og sygdom, uddannelse, social position, etc.), og dermed mange forskellige former for social arv. Der kan således være tale om mangfoldige former for udtryk for – eller følger af – social arv. Dette hænger sammen med, at man ikke bare generelt må se social arv i forbindelse med ”dårlige opvækstbetingelser” og ”belastende sociale vilkår”, men for at forstå dens ytringsformer og de specifikke mekanismer, som udløser dem, i hvert enkelt tilfælde må identificere de konkrete belastninger og ”risikofaktorer”, som barnet udsættes for og reagerer på (jfr. begreber om resiliens og mestringsstrategier). Endvidere må det til enhver tid specificeres, hvad begrebet social arv bruges til: Er det eksempelvis til at forklare, hvorfor et individ får bestemte problemer, eller bruges det som delforklaring på, at fattigdom i samfundet reproduceres. I det første tilfælde handler det om en forklaring af et individuelt problem, i det andet om et samfundsmæssigt problem (f.eks. fattigdom). Social arv hænger i første række uløseligt sammen med fattigdom og social ulighed, men er desuden blevet brugt om andre sammenhænge så som arv af misbrug, arv af voldelig adfærd, arv af suicidal adfærd, osv., fænomener, som måske ikke nødvendigvis altid har en baggrund i fattigdom eller social ulighed. Der bliver hermed tale om en ”udvidet” brug af begrebet. Jeg har derfor som eksempel valgt indledningsvis at illustrere dette ved at tage en konkret aktuel problematik omkring unge piger med voldelig adfærd. Ejrnæs et al. har i Social opdrift – social arv anvendt en definition af social arv som ”overførsel af sociale problemer fra forældre til børn” eller ”at børnene arver forældrenes problemer” (Ejrnæs et al. 2004: 48, 8, 18, 19, 26, 48, 56, 85, 87, 124, 137, 157, 245, 257). Da det forekommer mig at være en alt for snæver og individcentreret tilgang, vil jeg undersøge, om det nu også er den definition, der bruges i den danske forskningstradition. Jeg vil derfor i kapitel 2 søge at afdække de definitioner og forståelser af begrebet, 17
Page 1 and 2: Social arv - set i et kritisk reali
Page 3 and 4: Indhold Forord ....................
Page 5 and 6: Forord Projektet om ”Social arv -
Page 7: socialt arbejde, som på forskellig
Page 10 and 11: 1. Problemstilling Udgangspunktet f
Page 12 and 13: Sayer 2000: 21). De kvantitative un
Page 14 and 15: de problemer, som måtte ligge i Mo
Page 18 and 19: som findes i den danske litteratur
Page 20 and 21: Denne mekanisme eller disse mekanis
Page 22 and 23: med fysisk afstraffelse. Vold blive
Page 24 and 25: plet, at den individuelle adfærd i
Page 26 and 27: sagsforståelse vil understrege kon
Page 28 and 29: fattelse end positivismens (omfatte
Page 30 and 31: ning af omfanget af social arv. Men
Page 32 and 33: 2.1. En præcis og entydig definiti
Page 34 and 35: Molin & Ågren 1991: 134-147). Menn
Page 36 and 37: ud i disse trinvise fiaskoer. De va
Page 38 and 39: Jonsson fra starten har udvalgt de
Page 40 and 41: De kritiserer endvidere tendensen t
Page 42 and 43: arv, at ”arv” ikke opfattes som
Page 44 and 45: en er helt udslidt, hun magter ikke
Page 46 and 47: vilkår blev også senere hen i liv
Page 48 and 49: står” (Rold Andersen 1966: 20f).
Page 50 and 51: 2.8. Uddannelsernes formidling af d
Page 52 and 53: Fridberg og Nørregaard nævner den
Page 54 and 55: 2.9. Social arv i socialpolitisk pe
Page 56 and 57: sats”, men Socialkommissionen til
Page 58 and 59: deres børn ikke skal opleve den ul
Page 60 and 61: velserne. Man tenderer til at forve
Page 62 and 63: vi sædvanligvis lægger i dette be
Page 64 and 65: fremtid med nye vilkår for mennesk
Page 66 and 67:
dier, holdninger og anskuelser er d
Page 68 and 69:
gjort op med den side af den social
Page 70 and 71:
mobilitet”, men også med henblik
Page 72 and 73:
opmærksom på, foreligger der alts
Page 74 and 75:
I kapitlet berøres endvidere tilgr
Page 76 and 77:
legerede mennesker står overfor. D
Page 78 and 79:
der fattige, der undlader at gøre
Page 80 and 81:
I det førstnævnte begreb ligger d
Page 82 and 83:
tiske tiltag mod fattigdommen end s
Page 84 and 85:
“Cycle of poverty” og “intege
Page 86 and 87:
(1974) fra fødslen og frem til der
Page 88 and 89:
Mennesker kan opfattes som “trapp
Page 90 and 91:
(inheritance), når man skal forkla
Page 92 and 93:
måde. Der kan fx være tale om en
Page 94 and 95:
from many possible ones.” (Willis
Page 96 and 97:
planlægning, men snarere af de fat
Page 98 and 99:
ar skylden for at genskabe deres eg
Page 100 and 101:
derede fire familier. I deres konkl
Page 102 and 103:
For at illustrere aktuel amerikansk
Page 104 and 105:
transmissionsproces og betragter pr
Page 106 and 107:
struktur ved at være forandringsag
Page 108 and 109:
Følgelig får den intergeneratione
Page 110 and 111:
og hvordan disse ressourcers effekt
Page 112 and 113:
sto mindre kan de dog pege på, at
Page 114 and 115:
mission of economic status” og
Page 116 and 117:
Miles Corak kommer bl.a. ind på de
Page 118 and 119:
overføres belastninger eller afmag
Page 120 and 121:
streret problemer af den art, som i
Page 122 and 123:
oretiske grundantagelser, som kende
Page 124 and 125:
I et kritisk realistisk perspektiv
Page 126 and 127:
Det er ifølge Danermark et al. (19
Page 128 and 129:
sorte boks og gøre den gennemskuel
Page 130 and 131:
dette ikke tages til indtægt for,
Page 132 and 133:
4.8. Intensive og ekstensive metode
Page 134 and 135:
lustrerer ud over fastholdelse i kr
Page 136 and 137:
kan eksistere, uanset om de bliver
Page 138 and 139:
undertiden, at situationen er overd
Page 140 and 141:
I den næste case er udgangspunktet
Page 142 and 143:
Vi har som udgangspunkt et objekt (
Page 144 and 145:
nedtrykthed på grund af arbejdslø
Page 146 and 147:
gig af en række konkrete omstændi
Page 148 and 149:
frem til, hvad det er for en social
Page 150 and 151:
setilstand. ”Hvorvidt de ’onde
Page 152 and 153:
den sociale arv blevet til gennem h
Page 154 and 155:
ikke er så hyppigt endda. Vi står
Page 156 and 157:
og de manglende valgmuligheder, som
Page 158 and 159:
Litteratur Abrahamowitz, Finn (1999
Page 160 and 161:
Browne, Ken (1998): An Introduction
Page 162 and 163:
Ejrnæs, Morten (1999): Social arv
Page 164 and 165:
Jerlang, Espen & Jesper Jerlang (19
Page 166 and 167:
Moen, Erickson & Dempster-McClain (
Page 168 and 169:
Socialkommissionen, udg. (1992) De
show all

Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?