Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

legerede mennesker står overfor. Det kan fx være ændringer på arbejdsmarkedet, som gør det vanskeligt at finde jobs. Ingen har haft til hensigt at skabe denne situation, og fattigdom bliver derfor en utilsigtet konsekvens af sociale årsager, eksempelvis økonomiske forandringer (Wright 1994: 36). Løsningerne bliver i dette perspektiv uddannelse og udvikling af færdigheder, så de disprivilegerede kan komme til at deltage aktivt på arbejdsmarkedet. En anden løsning kan være igangsættelse af offentlig beskæftigelse. En konservativ version af denne tilgang kommer til udtryk hos Charles Murray, der mener, at de fattige handler rationelt, når de udnytter velfærdssystemets generøsitet. Hans løsning er derfor at eliminere alle velfærdprogrammer og derved give de fattige incitament til at handle ansvarligt og begynde at arbejde hårdt. Den fjerde og sidste tilgang betragter fattigdom som egenskaber, der er samfundssystemet iboende. I den marxistiske tradition ses fattigdommen således som genereret af dynamikken i klasseudbytningen. Fattigdom er således ikke en ulykkelig tilfældighed eller et biprodukt. Tværtimod er der magtfulde og privilegerede aktører, som har en aktiv interesse i at opretholde fattigdom. Kapitalister og andre udbyttende klasser nyder godt af fattigdommen. Fattigdommen er en del af den måde kapitalismen funktionerer på (Wright 1994: 37f). Dette syn på fattigdom har afgørende politiske implikationer. Reduktionen af fattigdommen kræver således, at magtfulde, privilegerede sociale kræfter overvindes. Wright nævner her to principielle varianter: Den revolutionære marxisme, der hævder, at kapitalismen som sådan må elimineres, for at fattigdommen kan reduceres. Den anden variant, den Socialdemokratiske, hævder, at kapitalismen kan tæmmes i betydelig grad, og at en omfordeling af indkomster ikke er uforeneligt med, at de kapitalistiske institutioner kan overleve (Wright 1994: 38). 76
3.2. Divergerende forklaringer på fattigdom i Storbritannien En supplerende redegørelse for disse tilganges aktualitet i Storbritannien findes hos Ken Browne. Browne (1998) opstiller fem forskellige forklaringer på fattigdom – alt efter hvor skylden for fattigdom placeres (se hertil også Ropers 1991, der grovdeler forklaringerne i to hovedkategorier: ”blaming the victim- forklaringer og ”blaming the system”forklaringer): • Skylden ligger i velfærdsstatens generøsitet (”barnepigestaten”) • Skylden ligger i velfærdsstatens utilstrækkelighed • Skylden ligger i de fattiges kultur (levemåde) • Skylden ligger i en ond cirkel af relativ fattigdom (deprivation) • Skylden ligger i en samfundsstruktur præget af ulighed i magt og rigdom (Browne 1998: 74) Dermed bliver forståelsen af fattigdommen som socialt problem ikke blot knyttet til forskellige sociologiske perspektiver, men også til forskellige politiske paradigmer: (1) Nogle konservative hævder, at fattigdommen opstår, fordi velfærdsstaten er for generøs med sine ydelser til borgerne. Generøsiteten skaber incitamenter for at forblive ubeskæftiget, og herved lærer de fattige at blive afhængige af andre. På denne måde undermineres selv-hjælp og det at kunne forsørge sig selv. Det tales i den forbindelse undertiden om en ”afhængighedskultur” (dependency culture), som vedrører bestemte befolkningsgruppers afhængighed af velfærdsydelser (welfare dependence). (2) Et andet synspunkt er, at ydelserne ikke er høje nok til at kunne løfte folk ud af fattigdommen. Gennem nedskæringer og inflation er ydelserne blevet sænket, og alligevel er 77
Page 1 and 2:
Social arv - set i et kritisk reali
Page 3 and 4:
Indhold Forord ....................
Page 5 and 6:
Forord Projektet om ”Social arv -
Page 7:
socialt arbejde, som på forskellig
Page 10 and 11:
1. Problemstilling Udgangspunktet f
Page 12 and 13:
Sayer 2000: 21). De kvantitative un
Page 14 and 15:
de problemer, som måtte ligge i Mo
Page 16 and 17:
1.3. Det teoretiske perspektivs bet
Page 18 and 19:
som findes i den danske litteratur
Page 20 and 21:
Denne mekanisme eller disse mekanis
Page 22 and 23:
med fysisk afstraffelse. Vold blive
Page 24 and 25:
plet, at den individuelle adfærd i
Page 26 and 27: sagsforståelse vil understrege kon
Page 28 and 29: fattelse end positivismens (omfatte
Page 30 and 31: ning af omfanget af social arv. Men
Page 32 and 33: 2.1. En præcis og entydig definiti
Page 34 and 35: Molin & Ågren 1991: 134-147). Menn
Page 36 and 37: ud i disse trinvise fiaskoer. De va
Page 38 and 39: Jonsson fra starten har udvalgt de
Page 40 and 41: De kritiserer endvidere tendensen t
Page 42 and 43: arv, at ”arv” ikke opfattes som
Page 44 and 45: en er helt udslidt, hun magter ikke
Page 46 and 47: vilkår blev også senere hen i liv
Page 48 and 49: står” (Rold Andersen 1966: 20f).
Page 50 and 51: 2.8. Uddannelsernes formidling af d
Page 52 and 53: Fridberg og Nørregaard nævner den
Page 54 and 55: 2.9. Social arv i socialpolitisk pe
Page 56 and 57: sats”, men Socialkommissionen til
Page 58 and 59: deres børn ikke skal opleve den ul
Page 60 and 61: velserne. Man tenderer til at forve
Page 62 and 63: vi sædvanligvis lægger i dette be
Page 64 and 65: fremtid med nye vilkår for mennesk
Page 66 and 67: dier, holdninger og anskuelser er d
Page 68 and 69: gjort op med den side af den social
Page 70 and 71: mobilitet”, men også med henblik
Page 72 and 73: opmærksom på, foreligger der alts
Page 74 and 75: I kapitlet berøres endvidere tilgr
Page 78 and 79: der fattige, der undlader at gøre
Page 80 and 81: I det førstnævnte begreb ligger d
Page 82 and 83: tiske tiltag mod fattigdommen end s
Page 84 and 85: “Cycle of poverty” og “intege
Page 86 and 87: (1974) fra fødslen og frem til der
Page 88 and 89: Mennesker kan opfattes som “trapp
Page 90 and 91: (inheritance), når man skal forkla
Page 92 and 93: måde. Der kan fx være tale om en
Page 94 and 95: from many possible ones.” (Willis
Page 96 and 97: planlægning, men snarere af de fat
Page 98 and 99: ar skylden for at genskabe deres eg
Page 100 and 101: derede fire familier. I deres konkl
Page 102 and 103: For at illustrere aktuel amerikansk
Page 104 and 105: transmissionsproces og betragter pr
Page 106 and 107: struktur ved at være forandringsag
Page 108 and 109: Følgelig får den intergeneratione
Page 110 and 111: og hvordan disse ressourcers effekt
Page 112 and 113: sto mindre kan de dog pege på, at
Page 114 and 115: mission of economic status” og
Page 116 and 117: Miles Corak kommer bl.a. ind på de
Page 118 and 119: overføres belastninger eller afmag
Page 120 and 121: streret problemer af den art, som i
Page 122 and 123: oretiske grundantagelser, som kende
Page 124 and 125: I et kritisk realistisk perspektiv
Page 126 and 127:
Det er ifølge Danermark et al. (19
Page 128 and 129:
sorte boks og gøre den gennemskuel
Page 130 and 131:
dette ikke tages til indtægt for,
Page 132 and 133:
4.8. Intensive og ekstensive metode
Page 134 and 135:
lustrerer ud over fastholdelse i kr
Page 136 and 137:
kan eksistere, uanset om de bliver
Page 138 and 139:
undertiden, at situationen er overd
Page 140 and 141:
I den næste case er udgangspunktet
Page 142 and 143:
Vi har som udgangspunkt et objekt (
Page 144 and 145:
nedtrykthed på grund af arbejdslø
Page 146 and 147:
gig af en række konkrete omstændi
Page 148 and 149:
frem til, hvad det er for en social
Page 150 and 151:
setilstand. ”Hvorvidt de ’onde
Page 152 and 153:
den sociale arv blevet til gennem h
Page 154 and 155:
ikke er så hyppigt endda. Vi står
Page 156 and 157:
og de manglende valgmuligheder, som
Page 158 and 159:
Litteratur Abrahamowitz, Finn (1999
Page 160 and 161:
Browne, Ken (1998): An Introduction
Page 162 and 163:
Ejrnæs, Morten (1999): Social arv
Page 164 and 165:
Jerlang, Espen & Jesper Jerlang (19
Page 166 and 167:
Moen, Erickson & Dempster-McClain (
Page 168 and 169:
Socialkommissionen, udg. (1992) De
show all

Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?