Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

Denne mekanisme eller disse mekanismer – og eventuelle modvirkende mekanismer – bør i hvert enkelt tilfælde undersøges nøjere. Med hensyn til problemet voldelige piger: hvordan kan oplevelse af vold i opvækstfamilien (input) føre til, at pigerne selv bliver voldelige (outcome)? Eller måske mere korrekt: hvad er det, der gør, at man ved at være udsat for vold i barndommen bliver mere tilbøjelig til selv at agere voldeligt? Kan en læringsteoretisk tilgang forklare denne mekanisme: De voksne bliver en slags rollemodeller for barnet. Barnet lærer i opvæksten at godtage forældrenes adfærd som acceptable måder at reagere på. Derfor griber de selv til tilsvarende adfærdsformer, når de står i situationer, som kræver (udløser) en (aggressiv) respons? Betingelsen for pigernes voldelige adfærd er i denne forklaring, at pigerne kommer til at indgå en kontekst (en situation), som udløser eller aktiverer kræfter, dispositioner eller tilbøjeligheder, der hænger sammen med opvæksten, men som under andre omstændigheder ikke ville være kommet til udtryk. Eksisterer der reelt en sådan sammenhæng mellem at have oplevet vold i barndommen og selv udføre voldelige handlinger som ung, eller er det en alt for forenklet opfattelse? Hænger de voldelige pigers situation og adfærd ikke så snævert sammen med den vold, de har oplevet i barndommen, men mere generelt med de belastninger, som de i barndommen har været udsat for? Kan disse belastninger have medført en sårbarhed og højere grad af udsathed end hos piger, som ikke har været udsat for sådanne belastninger? Måske har forældrene kun i utilstrækkelig grad magtet at oplære dem i verbale redskaber til at håndtere konfliktsituationer med? Der kan være tale om mangler og belastninger af forskellig anden art end vold, fx økonomiske belastninger, arbejdsløshed, osv. Det nævnes, at pigerne har været udsat for ”en barsk opvækst” og ”belastende” forhold. Fænomenet med voldelige piger forudsætter med andre ord social ulighed og strukturelle faktorer. Måske kunne man med Johan Galtungs 20
egreb sige, at pigerne i deres opvækstvilkår har været udsat for en ”strukturel vold”. Samtidig er forklaringen med, at pigerne selv har været udsat for vold i barndommen, jo næppe hele forklaringen, idet der jo givetvis er mange, der i barndommen bliver udsat for vold, men ikke selv bliver voldelige. Altså kræves der ud over den initiale disponering (de har i højere grad end andre lært, at vold kan være en måde at håndtere bestemte situationer på) nogle yderligere udløsende faktorer, som fx hænger tæt sammen med pigernes aktuelle livssituation og interaktionsmønstre. Der kan her være tale om nogle generative mekanismer, som spiller sammen med de disponeringer (”habitus”), som tilvejebringes gennem opvækstbetingelserne. Der må således sondres mellem disponeringer, som hænger sammen med opvækstbetingelser og forældrenes placering i samfundsstrukturen, og så faktorer, der knytter sig til pigernes aktuelle livssituation - og dermed de aktuelt rådende samfundsstrukturer. Det kan eksempelvis være manglende uddannelse eller manglende udsigt til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. En sådan situation kan, i kraft af den frustration, den indebærer, tænkes at være en bagvedliggende årsag til volden. Måske indgår der i pigernes aktuelle situation andre pres, end dem, vi hører om i citaterne ovenfor, og måske er det i høj grad sådanne situationelle pres, der udløser den voldelige adfærd. Står pigerne uden uddannelse og arbejde, hvilke krav og forventninger stilles der fra kammeratgruppen, og hvordan interagerer pigerne generelt med forældre, kammerater og myndigheder? (Jfr. også Pernilles beretning i Lauritzen & Ros 2004: 115-124, lærer Mette Severins beretning i Søndergaard 2005: 87ff, og interviewet med Zenia i Søndergaard 2006). Den læringsteoretiske tilgang forekommer at være ét ud af flere relevante perspektiver. I gratisavisen Urban torsdag den 12. februar 2009 hedder det således i en artikel af Julie Kofoed: ”Mange unge med indvandrerbaggrund opdrages 21
Page 1 and 2: Social arv - set i et kritisk reali
Page 3 and 4: Indhold Forord ....................
Page 5 and 6: Forord Projektet om ”Social arv -
Page 7: socialt arbejde, som på forskellig
Page 10 and 11: 1. Problemstilling Udgangspunktet f
Page 12 and 13: Sayer 2000: 21). De kvantitative un
Page 14 and 15: de problemer, som måtte ligge i Mo
Page 16 and 17: 1.3. Det teoretiske perspektivs bet
Page 18 and 19: som findes i den danske litteratur
Page 22 and 23: med fysisk afstraffelse. Vold blive
Page 24 and 25: plet, at den individuelle adfærd i
Page 26 and 27: sagsforståelse vil understrege kon
Page 28 and 29: fattelse end positivismens (omfatte
Page 30 and 31: ning af omfanget af social arv. Men
Page 32 and 33: 2.1. En præcis og entydig definiti
Page 34 and 35: Molin & Ågren 1991: 134-147). Menn
Page 36 and 37: ud i disse trinvise fiaskoer. De va
Page 38 and 39: Jonsson fra starten har udvalgt de
Page 40 and 41: De kritiserer endvidere tendensen t
Page 42 and 43: arv, at ”arv” ikke opfattes som
Page 44 and 45: en er helt udslidt, hun magter ikke
Page 46 and 47: vilkår blev også senere hen i liv
Page 48 and 49: står” (Rold Andersen 1966: 20f).
Page 50 and 51: 2.8. Uddannelsernes formidling af d
Page 52 and 53: Fridberg og Nørregaard nævner den
Page 54 and 55: 2.9. Social arv i socialpolitisk pe
Page 56 and 57: sats”, men Socialkommissionen til
Page 58 and 59: deres børn ikke skal opleve den ul
Page 60 and 61: velserne. Man tenderer til at forve
Page 62 and 63: vi sædvanligvis lægger i dette be
Page 64 and 65: fremtid med nye vilkår for mennesk
Page 66 and 67: dier, holdninger og anskuelser er d
Page 68 and 69: gjort op med den side af den social
Page 70 and 71:
mobilitet”, men også med henblik
Page 72 and 73:
opmærksom på, foreligger der alts
Page 74 and 75:
I kapitlet berøres endvidere tilgr
Page 76 and 77:
legerede mennesker står overfor. D
Page 78 and 79:
der fattige, der undlader at gøre
Page 80 and 81:
I det førstnævnte begreb ligger d
Page 82 and 83:
tiske tiltag mod fattigdommen end s
Page 84 and 85:
“Cycle of poverty” og “intege
Page 86 and 87:
(1974) fra fødslen og frem til der
Page 88 and 89:
Mennesker kan opfattes som “trapp
Page 90 and 91:
(inheritance), når man skal forkla
Page 92 and 93:
måde. Der kan fx være tale om en
Page 94 and 95:
from many possible ones.” (Willis
Page 96 and 97:
planlægning, men snarere af de fat
Page 98 and 99:
ar skylden for at genskabe deres eg
Page 100 and 101:
derede fire familier. I deres konkl
Page 102 and 103:
For at illustrere aktuel amerikansk
Page 104 and 105:
transmissionsproces og betragter pr
Page 106 and 107:
struktur ved at være forandringsag
Page 108 and 109:
Følgelig får den intergeneratione
Page 110 and 111:
og hvordan disse ressourcers effekt
Page 112 and 113:
sto mindre kan de dog pege på, at
Page 114 and 115:
mission of economic status” og
Page 116 and 117:
Miles Corak kommer bl.a. ind på de
Page 118 and 119:
overføres belastninger eller afmag
Page 120 and 121:
streret problemer af den art, som i
Page 122 and 123:
oretiske grundantagelser, som kende
Page 124 and 125:
I et kritisk realistisk perspektiv
Page 126 and 127:
Det er ifølge Danermark et al. (19
Page 128 and 129:
sorte boks og gøre den gennemskuel
Page 130 and 131:
dette ikke tages til indtægt for,
Page 132 and 133:
4.8. Intensive og ekstensive metode
Page 134 and 135:
lustrerer ud over fastholdelse i kr
Page 136 and 137:
kan eksistere, uanset om de bliver
Page 138 and 139:
undertiden, at situationen er overd
Page 140 and 141:
I den næste case er udgangspunktet
Page 142 and 143:
Vi har som udgangspunkt et objekt (
Page 144 and 145:
nedtrykthed på grund af arbejdslø
Page 146 and 147:
gig af en række konkrete omstændi
Page 148 and 149:
frem til, hvad det er for en social
Page 150 and 151:
setilstand. ”Hvorvidt de ’onde
Page 152 and 153:
den sociale arv blevet til gennem h
Page 154 and 155:
ikke er så hyppigt endda. Vi står
Page 156 and 157:
og de manglende valgmuligheder, som
Page 158 and 159:
Litteratur Abrahamowitz, Finn (1999
Page 160 and 161:
Browne, Ken (1998): An Introduction
Page 162 and 163:
Ejrnæs, Morten (1999): Social arv
Page 164 and 165:
Jerlang, Espen & Jesper Jerlang (19
Page 166 and 167:
Moen, Erickson & Dempster-McClain (
Page 168 and 169:
Socialkommissionen, udg. (1992) De
show all

Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?