Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

står” (Rold Andersen 1966: 20f). Det er ud fra en sådan socialpolitisk kontekst og tradition for undersøgelser af befolkningens levevilkår, begrebet social arv må forstås. Der er her tale om en sammenkobling mellem socialpolitik og forskningstradition. Sidstnævnte skal understøtte og danne baggrund for førstnævnte. I Sverige kom dette teoretiske perspektiv eksempelvis til udtryk i ægtefællerne Gunnar og Maj-Britt Inghes bog Den ofärdiga välfärden (1966). Blikket rettes mod ”den nöd som fortfarande existerer mitt ibland oss”, dvs. midt i det svenske velfærdssamfund. Når velfærdssamfundet ikke kan skabe tryghed og sikkerhed for alle borgere, foreligger der tydeligvis nogle brister, som udgør et problem for samfundet. Forskningen i social arv har i hele denne tradition været knyttet til forestillingen om ”onde cirkler” som reproduceres, og til forestillingen om at bryde disse cirkler, hvilket er blevet set som en oplagt socialpolitisk målsætning. Hvem bryder den sociale arv? hedder den karakteristiske titel på en undersøgelse af sociologen Erik Jørgen Hansen, publiceret i 1982 af Socialforskningsinstituttet. Samtidig har denne forskningstradition, som Ejrnæs og Kristiansen (2002: 76) anfører, ofte været præget af ”en teoriløs empirisme”. Ikke desto mindre er de fleste af undersøgelserne teoretisk forankret i en forståelse af samfundet som et klassesamfund, præget af social ulighed. Begrebet ”social arv” er også intimt knyttet til en sådan samfundsforståelse. Erik Jørgen Hansen vil i ovennævnte undersøgelse finde frem til, hvad der kendetegner den del af den generation af danskere, som fik mulighed for ”at bryde den sociale arv” (Hansen 1982:13). Det vil ifølge Hansen sige ”dem, der via uddannelsessystemet ser ud til at få en social placering i samfundet, som er meget forskellig fra deres forældres sociale placering” (Hansen 1982: 13). Ved ”social arv” forstår Hansen ”det forhold, at børnene bliver placeret på positioner i samfundet, som svarer til deres forældres positioner” (Hansen 1982: 64). 48
Også hos sociologen Søren Geckler knyttes social arv til eksistensen af fattigdom og social ulighed. Geckler er optaget af processer, der fører til, at uligheden reproduceres. Han konstaterer således, at den sociale ulighed er ”karakteriseret ved at have en tendens til at være reproducerende i den forstand, at de enkelte individers respektive efterkommere fordelingsmæssigt placerer sig som forældrene. Man taler derfor om, at der er en meget ringe social mobilitet.” (Geckler 1982: 86). Måske er der kommet større social mobilitet i samfundet siden 1980erne, men man kunne samtidig hævde, at uligheden nu blot reproduceres på et højere niveau. Ifølge Geckler virker den sociale arv som en barriere mod udligning af uligheden. Allerede i opvæksten påvirkes barnet kraftigt af levevilkårene i familien, og senere hen er dets reelle muligheder – på trods af formelt lige muligheder - afhængige af forældrenes indstilling og støttemuligheder (Geckler 1982: 86). Eftersom den herskende arbejdsdeling fordrer ulighed, danner ”samfundsstrukturen, specielt karakteriseret ved arbejdsdelingen (…) en anden barriere mod udligning af uligheden” (Geckler 1982: 86). Vi har her begrebet social arv sat ind i en bestemt teoretisk referenceramme, som med øget social lighed som mål peger på uligheden som et centralt problem for velfærdsamfundet. Begrebet social arv er således et ”progressivt” begreb, som bruges kritisk i forhold til et samfund, hvor reproduktion af fattigdom og ulighed er et fremherskende mønster. Begrebet knytter sig altså ikke entydigt til et patologiserende perspektiv på sociale problemer, hvor disse ses som udtryk for svagheder og utilstrækkeligheder hos det enkelte individ. Snarere knytter begrebet sig til et strukturelt konfliktperspektiv, som med blik for modstridende interesser i samfundet forholder sig kritisk til samfundets organisering (Jfr. også Caswell 2005: 25). 49
Page 1 and 2: Social arv - set i et kritisk reali
Page 3 and 4: Indhold Forord ....................
Page 5 and 6: Forord Projektet om ”Social arv -
Page 7: socialt arbejde, som på forskellig
Page 10 and 11: 1. Problemstilling Udgangspunktet f
Page 12 and 13: Sayer 2000: 21). De kvantitative un
Page 14 and 15: de problemer, som måtte ligge i Mo
Page 16 and 17: 1.3. Det teoretiske perspektivs bet
Page 18 and 19: som findes i den danske litteratur
Page 20 and 21: Denne mekanisme eller disse mekanis
Page 22 and 23: med fysisk afstraffelse. Vold blive
Page 24 and 25: plet, at den individuelle adfærd i
Page 26 and 27: sagsforståelse vil understrege kon
Page 28 and 29: fattelse end positivismens (omfatte
Page 30 and 31: ning af omfanget af social arv. Men
Page 32 and 33: 2.1. En præcis og entydig definiti
Page 34 and 35: Molin & Ågren 1991: 134-147). Menn
Page 36 and 37: ud i disse trinvise fiaskoer. De va
Page 38 and 39: Jonsson fra starten har udvalgt de
Page 40 and 41: De kritiserer endvidere tendensen t
Page 42 and 43: arv, at ”arv” ikke opfattes som
Page 44 and 45: en er helt udslidt, hun magter ikke
Page 46 and 47: vilkår blev også senere hen i liv
Page 50 and 51: 2.8. Uddannelsernes formidling af d
Page 52 and 53: Fridberg og Nørregaard nævner den
Page 54 and 55: 2.9. Social arv i socialpolitisk pe
Page 56 and 57: sats”, men Socialkommissionen til
Page 58 and 59: deres børn ikke skal opleve den ul
Page 60 and 61: velserne. Man tenderer til at forve
Page 62 and 63: vi sædvanligvis lægger i dette be
Page 64 and 65: fremtid med nye vilkår for mennesk
Page 66 and 67: dier, holdninger og anskuelser er d
Page 68 and 69: gjort op med den side af den social
Page 70 and 71: mobilitet”, men også med henblik
Page 72 and 73: opmærksom på, foreligger der alts
Page 74 and 75: I kapitlet berøres endvidere tilgr
Page 76 and 77: legerede mennesker står overfor. D
Page 78 and 79: der fattige, der undlader at gøre
Page 80 and 81: I det førstnævnte begreb ligger d
Page 82 and 83: tiske tiltag mod fattigdommen end s
Page 84 and 85: “Cycle of poverty” og “intege
Page 86 and 87: (1974) fra fødslen og frem til der
Page 88 and 89: Mennesker kan opfattes som “trapp
Page 90 and 91: (inheritance), når man skal forkla
Page 92 and 93: måde. Der kan fx være tale om en
Page 94 and 95: from many possible ones.” (Willis
Page 96 and 97: planlægning, men snarere af de fat
Page 98 and 99:
ar skylden for at genskabe deres eg
Page 100 and 101:
derede fire familier. I deres konkl
Page 102 and 103:
For at illustrere aktuel amerikansk
Page 104 and 105:
transmissionsproces og betragter pr
Page 106 and 107:
struktur ved at være forandringsag
Page 108 and 109:
Følgelig får den intergeneratione
Page 110 and 111:
og hvordan disse ressourcers effekt
Page 112 and 113:
sto mindre kan de dog pege på, at
Page 114 and 115:
mission of economic status” og
Page 116 and 117:
Miles Corak kommer bl.a. ind på de
Page 118 and 119:
overføres belastninger eller afmag
Page 120 and 121:
streret problemer af den art, som i
Page 122 and 123:
oretiske grundantagelser, som kende
Page 124 and 125:
I et kritisk realistisk perspektiv
Page 126 and 127:
Det er ifølge Danermark et al. (19
Page 128 and 129:
sorte boks og gøre den gennemskuel
Page 130 and 131:
dette ikke tages til indtægt for,
Page 132 and 133:
4.8. Intensive og ekstensive metode
Page 134 and 135:
lustrerer ud over fastholdelse i kr
Page 136 and 137:
kan eksistere, uanset om de bliver
Page 138 and 139:
undertiden, at situationen er overd
Page 140 and 141:
I den næste case er udgangspunktet
Page 142 and 143:
Vi har som udgangspunkt et objekt (
Page 144 and 145:
nedtrykthed på grund af arbejdslø
Page 146 and 147:
gig af en række konkrete omstændi
Page 148 and 149:
frem til, hvad det er for en social
Page 150 and 151:
setilstand. ”Hvorvidt de ’onde
Page 152 and 153:
den sociale arv blevet til gennem h
Page 154 and 155:
ikke er så hyppigt endda. Vi står
Page 156 and 157:
og de manglende valgmuligheder, som
Page 158 and 159:
Litteratur Abrahamowitz, Finn (1999
Page 160 and 161:
Browne, Ken (1998): An Introduction
Page 162 and 163:
Ejrnæs, Morten (1999): Social arv
Page 164 and 165:
Jerlang, Espen & Jesper Jerlang (19
Page 166 and 167:
Moen, Erickson & Dempster-McClain (
Page 168 and 169:
Socialkommissionen, udg. (1992) De
show all

Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?