Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

2.1. En præcis og entydig definition af social arv?
Med hensyn til Morten Ejrnæs´ efterlysning af en præcis definition
af begrebet social arv, må man nok henvise til, at de
fleste centrale begreber igennem tiderne er blevet defineret
på ret forskellig vis. Det kan skyldes, at de er blevet studeret
ud fra divergerende teoretiske perspektiver, og at begreberne
er blevet påvirket af et skiftende politiskideologisk
klima. Om begrebet ”deprivation” (nød, afsavn,
disprivilegium) skriver den engelske professor i socialpolitik
Pete Alcock således: ”Der er ingen enkelt tilstand af deprivation
eller disprivilegerethed. Disse termer bliver, ligesom
andre så som ’socialt problem’ eller ’ulighed’, brugt bredt og
bredt fortolket. Det øjeblikkelige politiske, økonomiske og
sociale klima påvirker deres betydning, og det samme er tilfældet
med de interesser og bekymringer, som findes hos
de enkelte politikere, administratorer, forskere, skribenter
og medlemmer af den almindelige offentlighed.” (Alcock
1997: 13, min oversættelse, SAA). Et andet eksempel på et
begreb, som der er kamp om, og som er blevet brugt med
forskellig betydning, er begrebet ”empowerment” (jfr. Andersen
2005). Det er således et vilkår i forskningen, at der
er en kamp om begreberne, og at de kan blive brugt med
forskellig betydning. Derimod må man betragte det som vigtigt,
ja uomgængeligt, at den enkelte forsker definerer de
begreber, hun eller han bruger, så præcist som muligt.
For mig handler social arv om opvækstbetingelsernes ”spor”
i det enkelte individ, og det handler derfor om livsbetingelser,
og herunder, hvordan social klasse gør en forskel i
børns liv. Opvækst i forskellige miljøer indebærer divergerende
livschancer. De spor, som socialiseringen sætter i
børnene, beror primært på interaktionen mellem forældre
og børn, men kan ikke indskrænkes hertil. Den omfatter det
samlede opvækstmiljø og påvirkningen fra de samlede livsbetingelser,
herunder også familiens interaktion med skole
og daginstitutioner (Se hertil fx Lareau 2003 og Allatt
1993). Når Ejrnæs et al. systematisk definerer social arv
som ”overførsel af sociale problemer fra forældre til børn”
(fx Ejrnæs et al. 2004: 18), er dette et udtryk for en umid-
32