Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

mobilitet”, men også med henblik på udforskningen af de processer, der fører til, at de dårligst stillede i vores samfund, ender med de belastninger, skader og sociale problemer, som de får. Der er altså på ingen måde tale om nogen ”automatisk” eller ”deterministisk” proces, men om en proces præget af, at der er en række åbne muligheder, og herunder muligheder for indgriben (indsats) udefra, men naturligvis også præget af de indvirkninger, som stammer fra den rådende beskæftigelses- og socialpolitik. I en pædagogisk grundbog, Introduktion til pædagogik, fra 2002 taler Lars Ulriksen om, at ”Der er en tæt forbindelse mellem uddannelse og sundhed, uddannelse og indkomst og uddannelse og magt. Mennesker med kort uddannelse eller uden uddannelse har statistisk set en dårligere sundhedstilstand, de lever i kortere tid, har en lavere indkomst og har mindre mulighed for indflydelse – både på deres egen arbejdssituation og politisk indflydelse i bredeste forstand.” (Ulriksen 2002: 174). Med begrebet social arv sigtes der til, at ”der er en tendens til at børn overtager forældrenes og kønnets sociale og uddannelsesmæssige placering, hvad enten den er høj eller lav, og at børn af forældre med sociale problemer af større eller mindre grad i nogen udstrækning falder ind i et tilsvarende socialt mønster.” (s. 175). Ulriksen tilføjer: ”Man taler derfor om at der sker en sortering i uddannelsessystemet, og det i en grad så det måske var mere rimeligt at kalde det for ’fordelingsagentur for livschancer’ end en ’folkeskole’ (ifølge lektor i uddannelsesforskning Leif Hansen)” (Ulriksen 2002: 175f). Som eksempel på den pædagogiske vinkel på social arv kan man nævne pædagogen Lene Linds bog På vej – men hvorhen? (1993). Her er udgangspunktet det pædagogiske arbejde med børn, der er præget af den sociale arv. I bogen følges en familie gennem tre generationer - piger, der alle bliver skildret som præget af deres fortid (den sociale arv), primært med fokus på livet i børnehaven. Hun vil ikke alene vise, hvordan den sociale arv videreføres, men også belyse, ”hvor ubrydelig den er, ved at følge en familie gennem flere 70
generationer” (Lind 1993: 8). Forståelsen af den sociale arv bliver her næsten deterministisk, når hun siger, at ”vi ikke kan undgå at give vore børn det, vi selv har fået, både det gode og det dårlige” (Lind 1993: 8). Forfatteren forsøger endvidere at give et indblik i, hvordan den sociale arv præger pædagogens valg af arbejde og måde at omgås børn på. Lind definerer i bogen social arv som ”familiers videreførsel af sociale og psykiske problemer fra generation til generation.” (Lind 1993: 7). Fagpersonalet i daginstitutionerne kommer i berøring med den sociale arv gennem deres arbejde med børn, der har problemer af fysisk, psykisk eller social karakter (s. 7). ”Socialarbejdere forsøger at afhjælpe virkningerne af denne arv af problemer, der forringer menneskers livskvalitet og koster samfundet dyrt gennem forskellige interventioner enten overfor familien som helhed eller over for familiens børn.” (s. 7). I bogen diskuteres det, hvorvidt pædagogerne er i stand til at bryde den sociale arv. Således udtaler Gitte, at pædagogerne ”kan mildne nogle af følgerne ved den sociale arv, men at bryde den helt kræver mere, end pædagogerne alene er i stand til.” (Lind 1993: 181). Lind går meget ind på de psykiske og emotionelle virkninger af den sociale arv og lægger meget vægt på relationerne mellem børn og forældre. I en udtalelse fra Gitte hedder det, at ”(…) mange voksne med en psykisk og social belastet barndom har problemer med både adskilthed og tæthed til egne børn. De sammenblander egne behov og følelser med børnenes, samtidig med de afspiller deres egne barndomserfaringer på børnene.” (Lind 1993:179). 2.13. Det videnskabsteoretiske perspektiv bag forskningen i social arv Hvilket videnskabsteoretisk perspektiv bygger forskningen i ”social arv” på? Ud fra ovenstående gennemgang af den danske forskningstradition ser jeg såvel forståelser af social arv, som knytter sig til en patologisk (individualistisk) referenceramme, som forståelser, der er mere i overensstemmelse med marxistiske perspektiver eller et ”nordisk velfærdsperspektiv”. Som Morten Ejrnæs og andre har gjort 71
Page 1 and 2:
Social arv - set i et kritisk reali
Page 3 and 4:
Indhold Forord ....................
Page 5 and 6:
Forord Projektet om ”Social arv -
Page 7:
socialt arbejde, som på forskellig
Page 10 and 11:
1. Problemstilling Udgangspunktet f
Page 12 and 13:
Sayer 2000: 21). De kvantitative un
Page 14 and 15:
de problemer, som måtte ligge i Mo
Page 16 and 17:
1.3. Det teoretiske perspektivs bet
Page 18 and 19:
som findes i den danske litteratur
Page 20 and 21: Denne mekanisme eller disse mekanis
Page 22 and 23: med fysisk afstraffelse. Vold blive
Page 24 and 25: plet, at den individuelle adfærd i
Page 26 and 27: sagsforståelse vil understrege kon
Page 28 and 29: fattelse end positivismens (omfatte
Page 30 and 31: ning af omfanget af social arv. Men
Page 32 and 33: 2.1. En præcis og entydig definiti
Page 34 and 35: Molin & Ågren 1991: 134-147). Menn
Page 36 and 37: ud i disse trinvise fiaskoer. De va
Page 38 and 39: Jonsson fra starten har udvalgt de
Page 40 and 41: De kritiserer endvidere tendensen t
Page 42 and 43: arv, at ”arv” ikke opfattes som
Page 44 and 45: en er helt udslidt, hun magter ikke
Page 46 and 47: vilkår blev også senere hen i liv
Page 48 and 49: står” (Rold Andersen 1966: 20f).
Page 50 and 51: 2.8. Uddannelsernes formidling af d
Page 52 and 53: Fridberg og Nørregaard nævner den
Page 54 and 55: 2.9. Social arv i socialpolitisk pe
Page 56 and 57: sats”, men Socialkommissionen til
Page 58 and 59: deres børn ikke skal opleve den ul
Page 60 and 61: velserne. Man tenderer til at forve
Page 62 and 63: vi sædvanligvis lægger i dette be
Page 64 and 65: fremtid med nye vilkår for mennesk
Page 66 and 67: dier, holdninger og anskuelser er d
Page 68 and 69: gjort op med den side af den social
Page 72 and 73: opmærksom på, foreligger der alts
Page 74 and 75: I kapitlet berøres endvidere tilgr
Page 76 and 77: legerede mennesker står overfor. D
Page 78 and 79: der fattige, der undlader at gøre
Page 80 and 81: I det førstnævnte begreb ligger d
Page 82 and 83: tiske tiltag mod fattigdommen end s
Page 84 and 85: “Cycle of poverty” og “intege
Page 86 and 87: (1974) fra fødslen og frem til der
Page 88 and 89: Mennesker kan opfattes som “trapp
Page 90 and 91: (inheritance), når man skal forkla
Page 92 and 93: måde. Der kan fx være tale om en
Page 94 and 95: from many possible ones.” (Willis
Page 96 and 97: planlægning, men snarere af de fat
Page 98 and 99: ar skylden for at genskabe deres eg
Page 100 and 101: derede fire familier. I deres konkl
Page 102 and 103: For at illustrere aktuel amerikansk
Page 104 and 105: transmissionsproces og betragter pr
Page 106 and 107: struktur ved at være forandringsag
Page 108 and 109: Følgelig får den intergeneratione
Page 110 and 111: og hvordan disse ressourcers effekt
Page 112 and 113: sto mindre kan de dog pege på, at
Page 114 and 115: mission of economic status” og
Page 116 and 117: Miles Corak kommer bl.a. ind på de
Page 118 and 119: overføres belastninger eller afmag
Page 120 and 121:
streret problemer af den art, som i
Page 122 and 123:
oretiske grundantagelser, som kende
Page 124 and 125:
I et kritisk realistisk perspektiv
Page 126 and 127:
Det er ifølge Danermark et al. (19
Page 128 and 129:
sorte boks og gøre den gennemskuel
Page 130 and 131:
dette ikke tages til indtægt for,
Page 132 and 133:
4.8. Intensive og ekstensive metode
Page 134 and 135:
lustrerer ud over fastholdelse i kr
Page 136 and 137:
kan eksistere, uanset om de bliver
Page 138 and 139:
undertiden, at situationen er overd
Page 140 and 141:
I den næste case er udgangspunktet
Page 142 and 143:
Vi har som udgangspunkt et objekt (
Page 144 and 145:
nedtrykthed på grund af arbejdslø
Page 146 and 147:
gig af en række konkrete omstændi
Page 148 and 149:
frem til, hvad det er for en social
Page 150 and 151:
setilstand. ”Hvorvidt de ’onde
Page 152 and 153:
den sociale arv blevet til gennem h
Page 154 and 155:
ikke er så hyppigt endda. Vi står
Page 156 and 157:
og de manglende valgmuligheder, som
Page 158 and 159:
Litteratur Abrahamowitz, Finn (1999
Page 160 and 161:
Browne, Ken (1998): An Introduction
Page 162 and 163:
Ejrnæs, Morten (1999): Social arv
Page 164 and 165:
Jerlang, Espen & Jesper Jerlang (19
Page 166 and 167:
Moen, Erickson & Dempster-McClain (
Page 168 and 169:
Socialkommissionen, udg. (1992) De
show all

Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?