Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

opmærksom på, foreligger der altså ikke nogen entydig eller præcis fælles forståelse af begrebet. En individualistisk, adfærdsorienteret forståelse, som almindeligvis vil ses som knyttes til synspunkter på den politiske højrefløj, vil tilmed kunne ses forenet med marxistiske eller venstreorienterede holdninger og synspunkter. Positivistiske forskningstilgange vil ligeledes kunne ses forenet med marxistiske holdninger og vurderinger. På baggrund af disse studier kan jeg konkludere, at social arv ikke bliver brugt entydigt eller som et begreb med en præcis betydning (noget lignende gør sig i øvrigt gældende med fx begrebet ”fattigdom”). Hvert fag eller disciplin giver tilsyneladende begrebet den betydning, som bedst kan gøre det meningsfuldt i den pågældende fagtradition. Eller man kunne sige: I forskellige fag er man optaget af forskellige aspekter af social arv. Dette påvirker definitionen af begrebet. For mig at se giver disse inkonsistenser imidlertid ikke grundlag for at konkludere, at det er forskellige begreber, vi har med at gøre. Som jeg ser det, vil det være selvmodsigende og inkonsekvent at hævde, at man nok kan studere social arv som arv af forældrenes position i samfundet, og at man også nok kan studere social arv som arv af uddannelsesniveau, men derimod ikke studere social arv som arv af helbredsmæssige og sociale problemer. De tre studieområder er tre forskellige, men sammenhængende aspekter af den samme problematik, nemlig at et samfund præget af social ulighed vil give dets medlemmer meget forskellige livschancer, give de bedst stillede grupper privilegier og give de dårligst stillede belastninger og afsavn. Det er for forskningen i social arv karakteristisk, at den i videnskabsteoretisk henseende helt overvejende bygger på en empirisk analytisk tilgang eller - kunne man sige – i yderste ende en positivistisk videnskabsteori. Man kan hævde, at den logiske positivisme udgør en mere radikal version af det empirisk-analytiske paradigme, som har fodfæste i dag (Launsø & Rieper 2005: 56). Ikke desto mindre har det empirisk-analytiske paradigme en helt anden opfattelse af on- 72
tologi, epistemologi og metodologi end konkurrerende paradigmer så som det fortolkningsvidenskabelige og det kritiske paradigme. Jeg vil her hævde, at der i kritisk teori foreligger en forståelse af social arv, som afviger fra den, der knytter sig til den positivistiske og individorienterede tilgang, som dominerer social arv-traditionen. Det er en opfattelse som knytter sig til undersøgelser af og kritik af reproduktionen af klasse-baserede uligheder i samfundet (Jfr. fx Jones 1997; Bourdieu og Passeron 2000; Bowles, Gintis & Groves 2005, m. fl.). Her tages der udgangspunkt i socioøkonomiske strukturelle uligheder i samfundet, og her undersøges kontinuiteter i de processer, som opretholder klassesamfundet. Det kan typisk være undersøgelser af, hvordan børn arver deres forældres status i det sociale hierarki, eller af relationen mellem social klasse og præstationer i uddannelsessystemet (jfr. fx Furlong1997). Et overordnet begreb er her social reproduktion, og undersøgelsen af, hvordan der etableres kontinuitet i reproduktionen af fattigdom (og dermed sociale problemer) hører naturligt med i dette forskningsfelt. Dette vil jeg komme nærmere ind på i kapitel 3. 3. Social arv i den britiske og amerikanske forskning Inden jeg går over til at skitsere et kritisk realistisk perspektiv på social arv, vil jeg i kapitel 3 belyse de tilgange, debatter og perspektiver, der i Storbritannien og USA har været på social arv. Jeg vil først belyse de generelle teoretiske perspektiver, der anlægges på fattigdom og social arv, for herved at anskueliggøre konsekvenserne af de divergerende måder, hvorpå disse fænomener er blevet forstået og forklaret. Dernæst vil jeg inddrage de undersøgelser, der i de to lande har været foretaget af ”fattigdomscirklen” og ”deprivationscirklen”. Den britiske debat om ”deprivationscirklen” vil i forlængelse heraf afdække betydningen af de begreber, der bruges, for forståelsen af det studerede fænomen. Begreberne ”cycle of deprivation” og ”cycle of inequality” rummer således helt forskellige forståelser af den sociale arv. 73
Page 1 and 2:
Social arv - set i et kritisk reali
Page 3 and 4:
Indhold Forord ....................
Page 5 and 6:
Forord Projektet om ”Social arv -
Page 7:
socialt arbejde, som på forskellig
Page 10 and 11:
1. Problemstilling Udgangspunktet f
Page 12 and 13:
Sayer 2000: 21). De kvantitative un
Page 14 and 15:
de problemer, som måtte ligge i Mo
Page 16 and 17:
1.3. Det teoretiske perspektivs bet
Page 18 and 19:
som findes i den danske litteratur
Page 20 and 21:
Denne mekanisme eller disse mekanis
Page 22 and 23: med fysisk afstraffelse. Vold blive
Page 24 and 25: plet, at den individuelle adfærd i
Page 26 and 27: sagsforståelse vil understrege kon
Page 28 and 29: fattelse end positivismens (omfatte
Page 30 and 31: ning af omfanget af social arv. Men
Page 32 and 33: 2.1. En præcis og entydig definiti
Page 34 and 35: Molin & Ågren 1991: 134-147). Menn
Page 36 and 37: ud i disse trinvise fiaskoer. De va
Page 38 and 39: Jonsson fra starten har udvalgt de
Page 40 and 41: De kritiserer endvidere tendensen t
Page 42 and 43: arv, at ”arv” ikke opfattes som
Page 44 and 45: en er helt udslidt, hun magter ikke
Page 46 and 47: vilkår blev også senere hen i liv
Page 48 and 49: står” (Rold Andersen 1966: 20f).
Page 50 and 51: 2.8. Uddannelsernes formidling af d
Page 52 and 53: Fridberg og Nørregaard nævner den
Page 54 and 55: 2.9. Social arv i socialpolitisk pe
Page 56 and 57: sats”, men Socialkommissionen til
Page 58 and 59: deres børn ikke skal opleve den ul
Page 60 and 61: velserne. Man tenderer til at forve
Page 62 and 63: vi sædvanligvis lægger i dette be
Page 64 and 65: fremtid med nye vilkår for mennesk
Page 66 and 67: dier, holdninger og anskuelser er d
Page 68 and 69: gjort op med den side af den social
Page 70 and 71: mobilitet”, men også med henblik
Page 74 and 75: I kapitlet berøres endvidere tilgr
Page 76 and 77: legerede mennesker står overfor. D
Page 78 and 79: der fattige, der undlader at gøre
Page 80 and 81: I det førstnævnte begreb ligger d
Page 82 and 83: tiske tiltag mod fattigdommen end s
Page 84 and 85: “Cycle of poverty” og “intege
Page 86 and 87: (1974) fra fødslen og frem til der
Page 88 and 89: Mennesker kan opfattes som “trapp
Page 90 and 91: (inheritance), når man skal forkla
Page 92 and 93: måde. Der kan fx være tale om en
Page 94 and 95: from many possible ones.” (Willis
Page 96 and 97: planlægning, men snarere af de fat
Page 98 and 99: ar skylden for at genskabe deres eg
Page 100 and 101: derede fire familier. I deres konkl
Page 102 and 103: For at illustrere aktuel amerikansk
Page 104 and 105: transmissionsproces og betragter pr
Page 106 and 107: struktur ved at være forandringsag
Page 108 and 109: Følgelig får den intergeneratione
Page 110 and 111: og hvordan disse ressourcers effekt
Page 112 and 113: sto mindre kan de dog pege på, at
Page 114 and 115: mission of economic status” og
Page 116 and 117: Miles Corak kommer bl.a. ind på de
Page 118 and 119: overføres belastninger eller afmag
Page 120 and 121: streret problemer af den art, som i
Page 122 and 123:
oretiske grundantagelser, som kende
Page 124 and 125:
I et kritisk realistisk perspektiv
Page 126 and 127:
Det er ifølge Danermark et al. (19
Page 128 and 129:
sorte boks og gøre den gennemskuel
Page 130 and 131:
dette ikke tages til indtægt for,
Page 132 and 133:
4.8. Intensive og ekstensive metode
Page 134 and 135:
lustrerer ud over fastholdelse i kr
Page 136 and 137:
kan eksistere, uanset om de bliver
Page 138 and 139:
undertiden, at situationen er overd
Page 140 and 141:
I den næste case er udgangspunktet
Page 142 and 143:
Vi har som udgangspunkt et objekt (
Page 144 and 145:
nedtrykthed på grund af arbejdslø
Page 146 and 147:
gig af en række konkrete omstændi
Page 148 and 149:
frem til, hvad det er for en social
Page 150 and 151:
setilstand. ”Hvorvidt de ’onde
Page 152 and 153:
den sociale arv blevet til gennem h
Page 154 and 155:
ikke er så hyppigt endda. Vi står
Page 156 and 157:
og de manglende valgmuligheder, som
Page 158 and 159:
Litteratur Abrahamowitz, Finn (1999
Page 160 and 161:
Browne, Ken (1998): An Introduction
Page 162 and 163:
Ejrnæs, Morten (1999): Social arv
Page 164 and 165:
Jerlang, Espen & Jesper Jerlang (19
Page 166 and 167:
Moen, Erickson & Dempster-McClain (
Page 168 and 169:
Socialkommissionen, udg. (1992) De
show all

Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?