Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

sto mindre kan de dog pege på, at børn, der vokser op i lavindkomsthusstande med større sandsynlighed end andre får et dårligt helbred, klarer sig dårligt i skolen, bliver teenagemødre eller kommer i tidlig kontakt med politiet, bliver arbejdsløse som voksne eller kommer til at tjene en lavere løn (Blanden et al. 2004: 123). Baggrunden for sådanne undersøgelser kan være spørgsmålet om, hvorvidt der er lighed med hensyn til muligheder, eller om den eksisterende samfundsorden indebærer systematiske uligheder. Hvordan foregår transmissionen af økonomiske uligheder inden for familien, og hvordan foregår transmissionen af økonomisk status? Blandt de spørgsmål, man i denne tradition interesserer sig for, er spørgsmålet om, hvorvidt velfærdsafhængighed overføres mellem generationerne. Er der, som den amerikanske økonom Marianne E. Page spørger, intergenerationel korrellation i deltagelse i velfærdsydelser? Sker der en intergenerationel transmission af velfærdsafhængighed? Selv om Page kan dokumentere en substantiel relation mellem forældres og børns modtagelse af velfærdsydelser, rejser hendes undersøgelse dog en række spørgsmål, som den ikke giver svar på: Hvilke baggrundsfaktorer ligger der bag den observerede korrelation? I hvilken grad er den observerede korrelation et resultat af transformationen af en ”velfærdskultur” på tværs af generationer? Selv om man antager, at velfærdsydelser reducerer anstrengelserne for at finde arbejde, er det usikkert, hvorvidt der eksisterer en kausalrelation mellem velfærdsydelser og holdninger. Og selv om sådanne adfærdsvirkninger kunne bekræftes, står det uklart, gennem hvilke stier forældre overfører karakteristika til deres børn. Samtidig modsiger det forhold, at de fleste, som modtog velfærdsydelser i deres barndom, ikke bliver afhængige af velfærdsydelser som voksne, den udbredte opfattelse, at velfærdsafhængighed rutinemæssigt videregives på tværs af generationerne (Page 2005: 242). I et andet studie af velfærdsafhængighed, ”Inheritance of Welfare Recipiency”, kommer den svenske socialforsker 112
Sten-Åke Stenberg frem til, at der er en klar intergenerationel effekt, og specielt en dramatisk øget risiko for, at børn fra familier, som i barnets opvækst har modtaget sociale ydelser i længere tid, selv får behov for at søge hjælp hos de sociale myndigheder. Det er dog ifølge Stenberg ikke bistandshjælpen i sig selv, der er årsag hertil. Socialhjælpen har i sig selv ingen negativ effekt. Det drejer sig om andre problemer, fx at man har kriminelle forældre. Effekten reflekterer således en kombination af socialhjælp i oprindelsesfamilien, børnenes tilpasning i skolen, og forældrekriminalitet. Børn, som ikke har denne kombination af problemer, viser ikke tegn på intergenerationel velfærdsafhængighed (Stenberg 2000). Stenberg tror altså ikke så meget på den amerikanske forklaring med en slags ”afhængighedskultur”. Når fattigdom går i arv, hænger det ifølge Stenberg snarere sammen med, at en fattig opvækst indebærer dårligere muligheder mht. studier og kontakter (Ohlin 2008). Der findes også norske undersøgelser, der viser, at fattigdom går i arv, dvs. påviser en vis overførsel af fattigdom fra generation til generation. En norsk undersøgelse fra 2008 viser eksempelvis, at børn af sociale klienter har større sandsynlighed end andre børn for selv at blive modtagere. (Lorentzen & Nielsen 2008, Fløtten 2009: 188). Tore Fløtten anfører endvidere, at man i samtaler med personer, der arbejder på socialkontor, ofte kan høre, at de har kontakt med både to og tre generationer af den samme familie (Fløtten 2009: 181). 3.14. Social arv i økonomisk og socialpolitisk belysning Det siger næsten sig selv, at økonomer vil have en noget anden tilgang til social arv end psykologer. For at illustrere dette vil jeg fremdrage de undersøgelser, som er publiceret af de amerikanske økonomer Samuel Bowles, Herbert Gintis og Melissa Osborne Groves i Unequal Chances (2005). I international økonomisk forskning har man således primært været optaget af at undersøge ”the intergenerational trans- 113
Page 1 and 2:
Social arv - set i et kritisk reali
Page 3 and 4:
Indhold Forord ....................
Page 5 and 6:
Forord Projektet om ”Social arv -
Page 7:
socialt arbejde, som på forskellig
Page 10 and 11:
1. Problemstilling Udgangspunktet f
Page 12 and 13:
Sayer 2000: 21). De kvantitative un
Page 14 and 15:
de problemer, som måtte ligge i Mo
Page 16 and 17:
1.3. Det teoretiske perspektivs bet
Page 18 and 19:
som findes i den danske litteratur
Page 20 and 21:
Denne mekanisme eller disse mekanis
Page 22 and 23:
med fysisk afstraffelse. Vold blive
Page 24 and 25:
plet, at den individuelle adfærd i
Page 26 and 27:
sagsforståelse vil understrege kon
Page 28 and 29:
fattelse end positivismens (omfatte
Page 30 and 31:
ning af omfanget af social arv. Men
Page 32 and 33:
2.1. En præcis og entydig definiti
Page 34 and 35:
Molin & Ågren 1991: 134-147). Menn
Page 36 and 37:
ud i disse trinvise fiaskoer. De va
Page 38 and 39:
Jonsson fra starten har udvalgt de
Page 40 and 41:
De kritiserer endvidere tendensen t
Page 42 and 43:
arv, at ”arv” ikke opfattes som
Page 44 and 45:
en er helt udslidt, hun magter ikke
Page 46 and 47:
vilkår blev også senere hen i liv
Page 48 and 49:
står” (Rold Andersen 1966: 20f).
Page 50 and 51:
2.8. Uddannelsernes formidling af d
Page 52 and 53:
Fridberg og Nørregaard nævner den
Page 54 and 55:
2.9. Social arv i socialpolitisk pe
Page 56 and 57:
sats”, men Socialkommissionen til
Page 58 and 59:
deres børn ikke skal opleve den ul
Page 60 and 61:
velserne. Man tenderer til at forve
Page 62 and 63: vi sædvanligvis lægger i dette be
Page 64 and 65: fremtid med nye vilkår for mennesk
Page 66 and 67: dier, holdninger og anskuelser er d
Page 68 and 69: gjort op med den side af den social
Page 70 and 71: mobilitet”, men også med henblik
Page 72 and 73: opmærksom på, foreligger der alts
Page 74 and 75: I kapitlet berøres endvidere tilgr
Page 76 and 77: legerede mennesker står overfor. D
Page 78 and 79: der fattige, der undlader at gøre
Page 80 and 81: I det førstnævnte begreb ligger d
Page 82 and 83: tiske tiltag mod fattigdommen end s
Page 84 and 85: “Cycle of poverty” og “intege
Page 86 and 87: (1974) fra fødslen og frem til der
Page 88 and 89: Mennesker kan opfattes som “trapp
Page 90 and 91: (inheritance), når man skal forkla
Page 92 and 93: måde. Der kan fx være tale om en
Page 94 and 95: from many possible ones.” (Willis
Page 96 and 97: planlægning, men snarere af de fat
Page 98 and 99: ar skylden for at genskabe deres eg
Page 100 and 101: derede fire familier. I deres konkl
Page 102 and 103: For at illustrere aktuel amerikansk
Page 104 and 105: transmissionsproces og betragter pr
Page 106 and 107: struktur ved at være forandringsag
Page 108 and 109: Følgelig får den intergeneratione
Page 110 and 111: og hvordan disse ressourcers effekt
Page 114 and 115: mission of economic status” og
Page 116 and 117: Miles Corak kommer bl.a. ind på de
Page 118 and 119: overføres belastninger eller afmag
Page 120 and 121: streret problemer af den art, som i
Page 122 and 123: oretiske grundantagelser, som kende
Page 124 and 125: I et kritisk realistisk perspektiv
Page 126 and 127: Det er ifølge Danermark et al. (19
Page 128 and 129: sorte boks og gøre den gennemskuel
Page 130 and 131: dette ikke tages til indtægt for,
Page 132 and 133: 4.8. Intensive og ekstensive metode
Page 134 and 135: lustrerer ud over fastholdelse i kr
Page 136 and 137: kan eksistere, uanset om de bliver
Page 138 and 139: undertiden, at situationen er overd
Page 140 and 141: I den næste case er udgangspunktet
Page 142 and 143: Vi har som udgangspunkt et objekt (
Page 144 and 145: nedtrykthed på grund af arbejdslø
Page 146 and 147: gig af en række konkrete omstændi
Page 148 and 149: frem til, hvad det er for en social
Page 150 and 151: setilstand. ”Hvorvidt de ’onde
Page 152 and 153: den sociale arv blevet til gennem h
Page 154 and 155: ikke er så hyppigt endda. Vi står
Page 156 and 157: og de manglende valgmuligheder, som
Page 158 and 159: Litteratur Abrahamowitz, Finn (1999
Page 160 and 161: Browne, Ken (1998): An Introduction
Page 162 and 163:
Ejrnæs, Morten (1999): Social arv
Page 164 and 165:
Jerlang, Espen & Jesper Jerlang (19
Page 166 and 167:
Moen, Erickson & Dempster-McClain (
Page 168 and 169:
Socialkommissionen, udg. (1992) De
show all

Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?