Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College
Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College
Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
elaterede til deres uddannelsesniveau og erhvervsaktivit<strong>et</strong>er.<br />
De opmuntrer, direkte eller indirekte, lignende livssyn<br />
hos deres børn. Hvis forældrenes job belønner autonomi,<br />
innovation og risikotagning, så kultiverer sådanne familier –<br />
gennem deres måde at være forældre på og deres måde at<br />
kommunikere på – autonomi, innovation og risikotagning.<br />
D<strong>et</strong>te fremmer autonomi, innovation og risikotagning hos<br />
deres børn. Når børnene har internaliser<strong>et</strong> deres forældres<br />
syn, søger de for deres eg<strong>et</strong> vedkommende uddannelse, arbejde<br />
og livssituationer, som belønner autonomi, innovation<br />
og risikotagning. <strong>Social</strong> status og subjektive livssyn bliver<br />
på den måde over tid reproducer<strong>et</strong> på tværs af generationer,<br />
når hver ny generation søger karrierer og livssituationer,<br />
som ligner dem, deres forfædre indgik i (Bengtson <strong>et</strong><br />
al. 2002: 27).<br />
For d<strong>et</strong> tredje påvirker forældres status deres evne til at investere<br />
i deres børns menneskelige kapital (human capital),<br />
en ressource, som har vigtige implikationer for børnenes<br />
aspirationer, værdier og selvværd.<br />
Forfatterne fremhæver dernæst den sociale læring. Status<strong>arv</strong>ens<br />
virkning skyldes delvis d<strong>et</strong> forhold, at sønner og døtre<br />
har tendens til at modellere deres forældres statusformede<br />
livssyn og adfærd. Denne proces med forældrebarn<br />
modellering er imidlertid en dimension af en større social<br />
læringsproces, som udfolder sig mellem børn og forældre<br />
(jfr. Bandura og andre). Børn lærer ved at observere og<br />
interagere med andre. Forældre lærer både deres børn direkte<br />
– ved at give dem træning, belønninger og straf – og<br />
indirekte, gennem d<strong>et</strong> eksempel, der ligger i deres ord, og<br />
hvad de gør. Børnene imiterer forældrene. Den sociale læring<br />
rummer dog meg<strong>et</strong> mere end blot status-<strong>arv</strong>ens påvirkninger,<br />
id<strong>et</strong> forældrenes præstationsorienteringer ikke er<br />
fuldstændigt d<strong>et</strong>erminer<strong>et</strong> af deres sociale status. Meg<strong>et</strong> af<br />
d<strong>et</strong>, børn lærer fra deres forældre, er ikke status-baser<strong>et</strong>,<br />
hævder Bentsson <strong>et</strong> al., men reflekterer den enkelte forælders<br />
individualit<strong>et</strong>.<br />
107