Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

2.9. Social arv i socialpolitisk perspektiv Social arv kan ses som et begreb med store politiske implikationer. Frem for alt har det, som vi har set, spillet en afgørende rolle i uddannelsespolitiske diskussioner. For så vidt sigtet for uddannelsespolitikken under opbygningen af velfærdsstaten blev ”lighed gennem uddannelse”, indebar denne målsætning nødvendigvis en mobilisering af ”intelligensreserven” og et brud med det skæve rekrutteringsmønster til de højere uddannelser. Der blev der sat fokus på sorteringen og udstødningen fra uddannelsessystemet, og det blev et krav, at adgangen til de højere uddannelser skulle stå åben for dem, der havde evnerne. Uddannelsesbarriererne skulle nedbrydes, og dette indebar, at mange unge måtte bryde med deres sociale baggrund, dvs. bryde ”den sociale arv”. Eftersom der jo findes en stor mængde forskellige politiske paradigmer – liberalisme, konservatisme, socialdemokratisme, osv. – kan man næppe forvente, at ”social arv” er blevet forstået eller brugt på samme måde inden for disse divergerende opfattelser. Man må derfor antage, at disse mange divergerende opfattelser af begrebet kan have været stærkt medvirkende til at skabe den begrebsforvirring med forskellige betydninger af begrebet, som Ejrnæs et al (2004) harcelerer over. Ligesom social arv har været et centralt begreb i uddannelsespolitiske diskussioner, kom begrebet også til at spille en rolle i socialpolitiske diskussioner. Således er det naturligvis et centralt begreb i socialpolitiske debatter, eftersom der her foregår en kamp om forståelser af de sociale problemer, og om hvilke indsatser, der skal prioriteres, samt om hvor mange ressourcer, herunder økonomiske, der skal afsættes hertil. Begrebet dukkede under indtryk af den voksende arbejdsløshed og stigende sociale udstødning i 1990erne op igen, 54
og i august 1991 nedsatte regeringen den såkaldte Socialkommission, der skulle analysere overførselsindkomsterne ud fra en helhedssynsvinkel. Socialkommissionen konstaterede, at den sociale arv ikke var forsvundet: ”De unges uddannelsesstatus følger i stor udstrækning forældrenes. De unge vil derfor i vidt omfang også følge forældrenes mønster for modtagelse af kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge. (…) Inden for alle socialgrupper udbetales der mest til unge, hvis forældre ligeledes var afhængige af overførselsindkomst.” (Socialkommissionen 1992: 14). Man konstaterede endvidere, at ”en betydelig del af dem, der i en periode rammes hårdt af arbejdsløshed, forbliver langvarigt arbejdsløse” (s. 62). En del kunne betegnes som ”fastlåste”. Endelig undersøgte Socialkommissionen, om der var en sammenhæng mellem de unges modtagelse af dagpenge og deres forældres modtagelse af overførselsindkomst. Det viste sig her, ”at der var en klar tendens til, at unge fra familier, der i 1981 var afhængig af overførselsindkomst, også selv kommer til at trække mere på dagpenge- og kontanthjælpssystemerne end de unge, hvis familier ikke modtog overførselsindkomst” (Socialkommissionen 1992: 83). I Socialkommissionens debatoplæg Sortering for livet (1992) er definitionen af social arv ”betydningen af familiens sociale og økonomiske status for et barns fremtid også som voksen” (Sortering for livet: 10). Størst vægt i den sociale arv har uddannelsesvalget, men ”den sociale arv rækker videre endnu: Selv når man sammenligner unge, der trods en forskellig baggrund har fået den samme uddannelse, slår forældrenes status og eventuelle ledighed under barnets opvækst igennem på tallene for de unge. Ledigheden er højere, og afhængigheden af overførsler større, blandt unge fra hjem med de selvsamme problemer. / Den sociale arv har derfor flere dimensioner, som kan sammenfattes i følgende arvelov: Børn af vindere bliver sjældent tabere, og børn af tabere bliver sjældent vindere.” (s. 10f). Den sociale arv er altså ikke blot ”ubrudt trods massiv uddannelsesind- 55
Page 1 and 2:
Social arv - set i et kritisk reali
Page 3 and 4: Indhold Forord ....................
Page 5 and 6: Forord Projektet om ”Social arv -
Page 7: socialt arbejde, som på forskellig
Page 10 and 11: 1. Problemstilling Udgangspunktet f
Page 12 and 13: Sayer 2000: 21). De kvantitative un
Page 14 and 15: de problemer, som måtte ligge i Mo
Page 16 and 17: 1.3. Det teoretiske perspektivs bet
Page 18 and 19: som findes i den danske litteratur
Page 20 and 21: Denne mekanisme eller disse mekanis
Page 22 and 23: med fysisk afstraffelse. Vold blive
Page 24 and 25: plet, at den individuelle adfærd i
Page 26 and 27: sagsforståelse vil understrege kon
Page 28 and 29: fattelse end positivismens (omfatte
Page 30 and 31: ning af omfanget af social arv. Men
Page 32 and 33: 2.1. En præcis og entydig definiti
Page 34 and 35: Molin & Ågren 1991: 134-147). Menn
Page 36 and 37: ud i disse trinvise fiaskoer. De va
Page 38 and 39: Jonsson fra starten har udvalgt de
Page 40 and 41: De kritiserer endvidere tendensen t
Page 42 and 43: arv, at ”arv” ikke opfattes som
Page 44 and 45: en er helt udslidt, hun magter ikke
Page 46 and 47: vilkår blev også senere hen i liv
Page 48 and 49: står” (Rold Andersen 1966: 20f).
Page 50 and 51: 2.8. Uddannelsernes formidling af d
Page 52 and 53: Fridberg og Nørregaard nævner den
Page 56 and 57: sats”, men Socialkommissionen til
Page 58 and 59: deres børn ikke skal opleve den ul
Page 60 and 61: velserne. Man tenderer til at forve
Page 62 and 63: vi sædvanligvis lægger i dette be
Page 64 and 65: fremtid med nye vilkår for mennesk
Page 66 and 67: dier, holdninger og anskuelser er d
Page 68 and 69: gjort op med den side af den social
Page 70 and 71: mobilitet”, men også med henblik
Page 72 and 73: opmærksom på, foreligger der alts
Page 74 and 75: I kapitlet berøres endvidere tilgr
Page 76 and 77: legerede mennesker står overfor. D
Page 78 and 79: der fattige, der undlader at gøre
Page 80 and 81: I det førstnævnte begreb ligger d
Page 82 and 83: tiske tiltag mod fattigdommen end s
Page 84 and 85: “Cycle of poverty” og “intege
Page 86 and 87: (1974) fra fødslen og frem til der
Page 88 and 89: Mennesker kan opfattes som “trapp
Page 90 and 91: (inheritance), når man skal forkla
Page 92 and 93: måde. Der kan fx være tale om en
Page 94 and 95: from many possible ones.” (Willis
Page 96 and 97: planlægning, men snarere af de fat
Page 98 and 99: ar skylden for at genskabe deres eg
Page 100 and 101: derede fire familier. I deres konkl
Page 102 and 103: For at illustrere aktuel amerikansk
Page 104 and 105:
transmissionsproces og betragter pr
Page 106 and 107:
struktur ved at være forandringsag
Page 108 and 109:
Følgelig får den intergeneratione
Page 110 and 111:
og hvordan disse ressourcers effekt
Page 112 and 113:
sto mindre kan de dog pege på, at
Page 114 and 115:
mission of economic status” og
Page 116 and 117:
Miles Corak kommer bl.a. ind på de
Page 118 and 119:
overføres belastninger eller afmag
Page 120 and 121:
streret problemer af den art, som i
Page 122 and 123:
oretiske grundantagelser, som kende
Page 124 and 125:
I et kritisk realistisk perspektiv
Page 126 and 127:
Det er ifølge Danermark et al. (19
Page 128 and 129:
sorte boks og gøre den gennemskuel
Page 130 and 131:
dette ikke tages til indtægt for,
Page 132 and 133:
4.8. Intensive og ekstensive metode
Page 134 and 135:
lustrerer ud over fastholdelse i kr
Page 136 and 137:
kan eksistere, uanset om de bliver
Page 138 and 139:
undertiden, at situationen er overd
Page 140 and 141:
I den næste case er udgangspunktet
Page 142 and 143:
Vi har som udgangspunkt et objekt (
Page 144 and 145:
nedtrykthed på grund af arbejdslø
Page 146 and 147:
gig af en række konkrete omstændi
Page 148 and 149:
frem til, hvad det er for en social
Page 150 and 151:
setilstand. ”Hvorvidt de ’onde
Page 152 and 153:
den sociale arv blevet til gennem h
Page 154 and 155:
ikke er så hyppigt endda. Vi står
Page 156 and 157:
og de manglende valgmuligheder, som
Page 158 and 159:
Litteratur Abrahamowitz, Finn (1999
Page 160 and 161:
Browne, Ken (1998): An Introduction
Page 162 and 163:
Ejrnæs, Morten (1999): Social arv
Page 164 and 165:
Jerlang, Espen & Jesper Jerlang (19
Page 166 and 167:
Moen, Erickson & Dempster-McClain (
Page 168 and 169:
Socialkommissionen, udg. (1992) De
show all

Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?