Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

lustrerer ud over fastholdelse i kraft af komplekse sammenhænge en tidsdimension eller en biografisk dimension i processen. I min forståelse vil der i børns opvækstbetingelser altid være en ”arv” – en overførsel af påvirkninger fra opvækstmiljøet, herunder primært fra forældrene (men altid forstået som forældre præget af bestemte livsbetingelser) – men hvorvidt denne arv senere i barnets livsforløb manifesterer sig på en sådan måde, at barnet som ung eller voksen får problemer i lighed med forældrene, vil afhænge af – eller bero på – en række kontingente omstændigheder. Det betyder, at intet barn er prædetermineret til at gentage sine forældres problemer. Men det betyder ikke, at der ikke er nogen determinanter (eller ”risikofaktorer”, dvs. faktorer, der nok determinerer, men samtidig er faktorer, der kan modvirkes af andre faktorer). Sagt med andre ord: Begivenheder er ikke præ-determinerede, men afhængige af kontingente betingelser (jfr. Sayer 2000: 15 og 94ff). At noget er kontingent, betyder altså ikke, at det er udetermineret eller uforårsaget. Der er ifølge Sayer en række barrierer for determinisme: 1. hvorvidt årsagskræfter (så som fx evnen til at føde børn) eksisterer, afhænger af den kontingente tilstedeværelse af visse strukturer eller objekter, 2. hvorvidt disse kræfter nogensinde bliver aktiveret, er kontingent, ikke prædetermineret, 3. HVIS og NÅR de bliver aktiveret, vil deres konsekvenser afhænge af mediering – eller neutralisering – gennem andre kontingent relaterede fænomener (Sayer 2000: 95, 2005: 191). 4.10. Den sociale arv som mekanisme Når overførelsen af den sociale arv forstås som resultat af samspillet mellem forældre og barn, er der her tale om en struktur med indbyggede tilbøjeligheder, nemlig til, at barnet internaliserer bestemte normer, værdier og adfærdsmønstre fra forældrene. Hvilke normer osv., det er, vil bl.a. afhænge af forældrenes position i samfundet, dvs. de vil divergere fra familie til familie. Således vil der i en arbejderfamilie forekomme andre normer og værdier end i en middelklassefamilie (Se hertil fx Melvin Kohn, Patricia Allatt og 134
Annette Lareau). I middelklassefamilien vil forældrene således søge at videregive privilegier og fordele til deres børn (jfr. Patricia Allatts analyse), mens forældre i udsatte og marginaliserede familier ikke vil have ressourcer til at overføre samme privilegier og fordele til deres børn, men måske snarere det, Jonsson kalder ”afmagt”. Frem for ressourcer vil det i de dårligst stillede familier snarere være tale om en række belastninger og handicaps, som børnene kan være mere eller mindre gode til at håndtere, og som de vil få mere eller mindre hjælp til at håndtere fra omgivelserne. Sådanne afvigende situationer kan være afgørende for, hvilken social arv de enkelte børn overtager og viderefører. Hvordan den konkrete sociale arv hos det enkelte barn ser ud, kan således først afdækkes gennem en analyse af samspillet de mekanismer, der er på spil i den konkrete case (dvs. mekanismer, som bremser hhv. befordrer den sociale arv). Hvorvidt og hvordan den sociale arv kommer til udtryk (aktiveres), kan afhænge af en række risikofaktorer, men også af modvirkende mekanismer (f.eks. en god indsats fra barnets skole). De effekter, som bliver resultatet af disse processer, vil afhænge af de specifikke sociale relationer, sammen med de ressourcer, begrænsninger eller regler, der er forbundet med dem (jfr. Sayer 1992: 93). – Sociale strukturer varer ikke automatisk, men kun for så vidt mennesker reproducerer dem. Hvorvidt en social struktur eksisterer, er altså kontingent (Sayer 1992: 96f). Når vi undersøger kausale processer, så vedrører kausalitet i en realistisk tilgang ikke relationen mellem adskilte begivenheder (’årsager og effekt’), men de årsagskræfter og tilbøjeligheder, som knytter sig til objekter og relationer, dvs. deres måder at agere på eller ”mekanismer” (Sayer 1992: 104f). Mennesker har årsagskræfter til at revse deres børn, forsømme dem, etc., ligesom de har en række tilbøjeligheder, så som fx at være påvirkelige for gruppepres, løfter eller trusler fra forældre. Ofte ligger årsagskræfterne ikke i enkelte objekter eller individer, men i de sociale relationer og de strukturer, de danner. Disse kræfter og tilbøjeligheder 135
Page 1 and 2:
Social arv - set i et kritisk reali
Page 3 and 4:
Indhold Forord ....................
Page 5 and 6:
Forord Projektet om ”Social arv -
Page 7:
socialt arbejde, som på forskellig
Page 10 and 11:
1. Problemstilling Udgangspunktet f
Page 12 and 13:
Sayer 2000: 21). De kvantitative un
Page 14 and 15:
de problemer, som måtte ligge i Mo
Page 16 and 17:
1.3. Det teoretiske perspektivs bet
Page 18 and 19:
som findes i den danske litteratur
Page 20 and 21:
Denne mekanisme eller disse mekanis
Page 22 and 23:
med fysisk afstraffelse. Vold blive
Page 24 and 25:
plet, at den individuelle adfærd i
Page 26 and 27:
sagsforståelse vil understrege kon
Page 28 and 29:
fattelse end positivismens (omfatte
Page 30 and 31:
ning af omfanget af social arv. Men
Page 32 and 33:
2.1. En præcis og entydig definiti
Page 34 and 35:
Molin & Ågren 1991: 134-147). Menn
Page 36 and 37:
ud i disse trinvise fiaskoer. De va
Page 38 and 39:
Jonsson fra starten har udvalgt de
Page 40 and 41:
De kritiserer endvidere tendensen t
Page 42 and 43:
arv, at ”arv” ikke opfattes som
Page 44 and 45:
en er helt udslidt, hun magter ikke
Page 46 and 47:
vilkår blev også senere hen i liv
Page 48 and 49:
står” (Rold Andersen 1966: 20f).
Page 50 and 51:
2.8. Uddannelsernes formidling af d
Page 52 and 53:
Fridberg og Nørregaard nævner den
Page 54 and 55:
2.9. Social arv i socialpolitisk pe
Page 56 and 57:
sats”, men Socialkommissionen til
Page 58 and 59:
deres børn ikke skal opleve den ul
Page 60 and 61:
velserne. Man tenderer til at forve
Page 62 and 63:
vi sædvanligvis lægger i dette be
Page 64 and 65:
fremtid med nye vilkår for mennesk
Page 66 and 67:
dier, holdninger og anskuelser er d
Page 68 and 69:
gjort op med den side af den social
Page 70 and 71:
mobilitet”, men også med henblik
Page 72 and 73:
opmærksom på, foreligger der alts
Page 74 and 75:
I kapitlet berøres endvidere tilgr
Page 76 and 77:
legerede mennesker står overfor. D
Page 78 and 79:
der fattige, der undlader at gøre
Page 80 and 81:
I det førstnævnte begreb ligger d
Page 82 and 83:
tiske tiltag mod fattigdommen end s
Page 84 and 85: “Cycle of poverty” og “intege
Page 86 and 87: (1974) fra fødslen og frem til der
Page 88 and 89: Mennesker kan opfattes som “trapp
Page 90 and 91: (inheritance), når man skal forkla
Page 92 and 93: måde. Der kan fx være tale om en
Page 94 and 95: from many possible ones.” (Willis
Page 96 and 97: planlægning, men snarere af de fat
Page 98 and 99: ar skylden for at genskabe deres eg
Page 100 and 101: derede fire familier. I deres konkl
Page 102 and 103: For at illustrere aktuel amerikansk
Page 104 and 105: transmissionsproces og betragter pr
Page 106 and 107: struktur ved at være forandringsag
Page 108 and 109: Følgelig får den intergeneratione
Page 110 and 111: og hvordan disse ressourcers effekt
Page 112 and 113: sto mindre kan de dog pege på, at
Page 114 and 115: mission of economic status” og
Page 116 and 117: Miles Corak kommer bl.a. ind på de
Page 118 and 119: overføres belastninger eller afmag
Page 120 and 121: streret problemer af den art, som i
Page 122 and 123: oretiske grundantagelser, som kende
Page 124 and 125: I et kritisk realistisk perspektiv
Page 126 and 127: Det er ifølge Danermark et al. (19
Page 128 and 129: sorte boks og gøre den gennemskuel
Page 130 and 131: dette ikke tages til indtægt for,
Page 132 and 133: 4.8. Intensive og ekstensive metode
Page 136 and 137: kan eksistere, uanset om de bliver
Page 138 and 139: undertiden, at situationen er overd
Page 140 and 141: I den næste case er udgangspunktet
Page 142 and 143: Vi har som udgangspunkt et objekt (
Page 144 and 145: nedtrykthed på grund af arbejdslø
Page 146 and 147: gig af en række konkrete omstændi
Page 148 and 149: frem til, hvad det er for en social
Page 150 and 151: setilstand. ”Hvorvidt de ’onde
Page 152 and 153: den sociale arv blevet til gennem h
Page 154 and 155: ikke er så hyppigt endda. Vi står
Page 156 and 157: og de manglende valgmuligheder, som
Page 158 and 159: Litteratur Abrahamowitz, Finn (1999
Page 160 and 161: Browne, Ken (1998): An Introduction
Page 162 and 163: Ejrnæs, Morten (1999): Social arv
Page 164 and 165: Jerlang, Espen & Jesper Jerlang (19
Page 166 and 167: Moen, Erickson & Dempster-McClain (
Page 168 and 169: Socialkommissionen, udg. (1992) De
show all

Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?