Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

fattelse end positivismens (omfattende de tre virkelighedsdomæner: det empiriske, det faktiske og det reale). I forlængelse af disse indledende bemærkninger om undersøgelsesmetode og teoretiske perspektiver vil jeg nu forsøge at indkredse, hvad der er kriterierne på, at der kan være tale om en social arv. 1.9. Hvornår foreligger der en social arv – definitionsforsøg Hvis social arv defineres som overførsel (”transmission”) af sociale problemer (belastninger) fra forældre til børn, må man spørge, hvornår der bliver tale om social arv: med overførelsen i barndommen, specielt den tidlige barndom, eller når konsekvenserne af arven viser sig senere i barnets livsforløb (dvs. når man registrerer, at barnet har fået problemer ligesom forældrene)? Hvad er med andre ord kriteriet på, at der er tale om social arv: Er det de påvirkninger, der præger barnet negativt i opvækstmiljøet, eller er det det, at påvirkningerne udgør skadelige belastninger eller udvikler sig til problematisk adfærd senere i barnets liv? I begge tilfælde er der tale om processer, og om processer, som ikke kan have nogen mekanisk eller deterministisk karakter. For så vidt social arv betegner overføringen af belastninger eller egenskaber til barnet i socialiseringsprocessen (definition I), vil ”arven” bl.a. bero på barnets modstandsdygtighed og mestring af opvækstbetingelserne samt adskillige andre faktorer, herunder mange kontekstuelle faktorer. Men dersom man først vil tale om social arv, når der hos barnet registreres kriminalitet, sygdom, voldelig adfærd, osv. (definition II), vil disse fremtrædelsesformer ligeledes være afhængige af en lang række forhold, både i barnets livshistorie og i samfundet. Så heller ikke her vil der kunne være tale om nogen determinisme eller mekanisk arv. 28
Ingen arver jo direkte en kriminel adfærd, selv om man skulle være opvokset i et kriminelt hjem med en kriminel far. Hvad man arver vil snarere være nogle indstillinger, holdninger og evt. nogle dispositioner, som indebærer, at man senere hen i sit liv er mere udsat for at blive kriminel. Her er der altså behov for at undersøge, HVAD det er, børn af kriminelle arver, og dels undersøge, hvad det er for hændelser og forhold, der senere hen i livet bevirker, at børn af kriminelle kan udvikle sig til selv at blive kriminelle, og hvilke omstændigheder, der evt. modvirker en sådan udvikling. Der er derfor både grund til at fokusere på selve transmissionsprocessen i barndommen og til at fokusere på de processer/faktorer, som senere hen udløser (”trigger”) den kriminelle adfærd. Spørgsmålet bliver da, om den kriminelle adfærd kan ses som forårsaget af den sociale arv, eller den må ses som forårsaget af andre forhold. Den figur, man må se for sig, når vi taler om disse definitioner, er det billede af ”den sorte kasse” mellem den uafhængige og den afhængige variabel, som man typisk kender fra det kontrollerede eksperiment (Se fx Launsø & Rieper 2005: 18). Der sker her en måling før og efter den eksperimentelle intervention, og mens ovenstående definition I fokuserer på inputtet før processen, retter fokus i definition II sig mod outcome, effekten af påvirkningen. Men vi har stadigvæk en ”black box” imellem de to variabler, indsats og effekt. Denne må afdækkes, for at vi rigtig kan forstå, hvad der sker. For så vidt social arv for det tredje defineres som sammenhængen mellem opvækstforhold og konsekvenserne heraf i voksenlivet (sammenhængen mellem input og outcome, jfr. Ekspertgruppen: 11), bliver det vigtigt at identificere de kanaler ad hvilke påvirkningerne fra opvæksten fører til konsekvenserne i voksenlivet. Der kommer herved et fokus på mekanismer, som kan befordre gentagelse af forældrenes problemer (hhv. forhindre, at det sker). Når social arv defineres som sammenhænge, bliver en statistisk tilgang, som kan afdække disse, oplagt for en påvis- 29
Page 1 and 2: Social arv - set i et kritisk reali
Page 3 and 4: Indhold Forord ....................
Page 5 and 6: Forord Projektet om ”Social arv -
Page 7: socialt arbejde, som på forskellig
Page 10 and 11: 1. Problemstilling Udgangspunktet f
Page 12 and 13: Sayer 2000: 21). De kvantitative un
Page 14 and 15: de problemer, som måtte ligge i Mo
Page 16 and 17: 1.3. Det teoretiske perspektivs bet
Page 18 and 19: som findes i den danske litteratur
Page 20 and 21: Denne mekanisme eller disse mekanis
Page 22 and 23: med fysisk afstraffelse. Vold blive
Page 24 and 25: plet, at den individuelle adfærd i
Page 26 and 27: sagsforståelse vil understrege kon
Page 30 and 31: ning af omfanget af social arv. Men
Page 32 and 33: 2.1. En præcis og entydig definiti
Page 34 and 35: Molin & Ågren 1991: 134-147). Menn
Page 36 and 37: ud i disse trinvise fiaskoer. De va
Page 38 and 39: Jonsson fra starten har udvalgt de
Page 40 and 41: De kritiserer endvidere tendensen t
Page 42 and 43: arv, at ”arv” ikke opfattes som
Page 44 and 45: en er helt udslidt, hun magter ikke
Page 46 and 47: vilkår blev også senere hen i liv
Page 48 and 49: står” (Rold Andersen 1966: 20f).
Page 50 and 51: 2.8. Uddannelsernes formidling af d
Page 52 and 53: Fridberg og Nørregaard nævner den
Page 54 and 55: 2.9. Social arv i socialpolitisk pe
Page 56 and 57: sats”, men Socialkommissionen til
Page 58 and 59: deres børn ikke skal opleve den ul
Page 60 and 61: velserne. Man tenderer til at forve
Page 62 and 63: vi sædvanligvis lægger i dette be
Page 64 and 65: fremtid med nye vilkår for mennesk
Page 66 and 67: dier, holdninger og anskuelser er d
Page 68 and 69: gjort op med den side af den social
Page 70 and 71: mobilitet”, men også med henblik
Page 72 and 73: opmærksom på, foreligger der alts
Page 74 and 75: I kapitlet berøres endvidere tilgr
Page 76 and 77: legerede mennesker står overfor. D
Page 78 and 79:
der fattige, der undlader at gøre
Page 80 and 81:
I det førstnævnte begreb ligger d
Page 82 and 83:
tiske tiltag mod fattigdommen end s
Page 84 and 85:
“Cycle of poverty” og “intege
Page 86 and 87:
(1974) fra fødslen og frem til der
Page 88 and 89:
Mennesker kan opfattes som “trapp
Page 90 and 91:
(inheritance), når man skal forkla
Page 92 and 93:
måde. Der kan fx være tale om en
Page 94 and 95:
from many possible ones.” (Willis
Page 96 and 97:
planlægning, men snarere af de fat
Page 98 and 99:
ar skylden for at genskabe deres eg
Page 100 and 101:
derede fire familier. I deres konkl
Page 102 and 103:
For at illustrere aktuel amerikansk
Page 104 and 105:
transmissionsproces og betragter pr
Page 106 and 107:
struktur ved at være forandringsag
Page 108 and 109:
Følgelig får den intergeneratione
Page 110 and 111:
og hvordan disse ressourcers effekt
Page 112 and 113:
sto mindre kan de dog pege på, at
Page 114 and 115:
mission of economic status” og
Page 116 and 117:
Miles Corak kommer bl.a. ind på de
Page 118 and 119:
overføres belastninger eller afmag
Page 120 and 121:
streret problemer af den art, som i
Page 122 and 123:
oretiske grundantagelser, som kende
Page 124 and 125:
I et kritisk realistisk perspektiv
Page 126 and 127:
Det er ifølge Danermark et al. (19
Page 128 and 129:
sorte boks og gøre den gennemskuel
Page 130 and 131:
dette ikke tages til indtægt for,
Page 132 and 133:
4.8. Intensive og ekstensive metode
Page 134 and 135:
lustrerer ud over fastholdelse i kr
Page 136 and 137:
kan eksistere, uanset om de bliver
Page 138 and 139:
undertiden, at situationen er overd
Page 140 and 141:
I den næste case er udgangspunktet
Page 142 and 143:
Vi har som udgangspunkt et objekt (
Page 144 and 145:
nedtrykthed på grund af arbejdslø
Page 146 and 147:
gig af en række konkrete omstændi
Page 148 and 149:
frem til, hvad det er for en social
Page 150 and 151:
setilstand. ”Hvorvidt de ’onde
Page 152 and 153:
den sociale arv blevet til gennem h
Page 154 and 155:
ikke er så hyppigt endda. Vi står
Page 156 and 157:
og de manglende valgmuligheder, som
Page 158 and 159:
Litteratur Abrahamowitz, Finn (1999
Page 160 and 161:
Browne, Ken (1998): An Introduction
Page 162 and 163:
Ejrnæs, Morten (1999): Social arv
Page 164 and 165:
Jerlang, Espen & Jesper Jerlang (19
Page 166 and 167:
Moen, Erickson & Dempster-McClain (
Page 168 and 169:
Socialkommissionen, udg. (1992) De
show all

Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?