Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

I et kritisk realistisk perspektiv er det resultat (outcome),
som kommer ud af overføringen af arven, transmissionsprocessen,
reelt kontingent (hverken nødvendigt eller umuligt).
Så måske kommer et barn til at gentage sine forældres sociale
problemer som voksen, måske gør det ikke. Det afhænger
af de konkrete omstændigheder og et komplekst
samspil mellem en række interagerende mekanismer. Det
betyder, at man i den kritisk realistiske model nødvendigvis
må inddrage konteksten til de arve-processer, der undersøges.
Pawson & Tilley (1997) opstiller formlen: M+K = O, og
man kan antyde opgaven ved at se den sociale arv som M i
denne formel. Om den får de effekter, O, som er dens manifestationer
i den efterfølgende genration, er dybt afhængig
af K, den sociale kontekst, og herunder strukturelle forhold i
samfundet og den livssituation, barnet kommer til at befinde
sig i.
4.4 Kritisk realistisk kausalanalyse
Ud fra denne opfattelse handler kausale udsagn ikke om regelmæssigheder
mellem forskellige ting og hændelser (årsag
og virkning), men om hvad et objekt er, og hvad det
kan gøre i kraft af sin natur (Danermark et al 1997: 73).
Heri ligger endvidere – som et kærnepunkt i kritisk realistisk
kausalanalyse – at et objekt har de kausale kræfter og tilbøjeligheder,
som det har, uafhængigt af bestemte hændelsesmønstre.
Mens der findes en intern og nødvendig relation
mellem et objekts natur og dets kausale kræfter og tilbøjeligheder,
så er relationen mellem kausale kræfter eller mekanismer
og så deres effekter ekstern og tilfældig. En generativ
mekanisme opererer først, når den udløses, men om
den nogensinde udløses, eller hvornår den gør det, beror på
de forhåndenværende vilkår og omstændigheder. Og hvis
den gør det, så beror det også på omstændighederne, hvilken
effekt der bliver (Danermark et al 1997: 74).
Med andre ord, hvis vi tænker os en social arv (forstået som
en mekanisme, som en tendens eller som en tilbøjelighed)
124