Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

ikke er så hyppigt endda. Vi står i givet fald over for at skulle forklare dels, hvad der er årsagen til, at det i nogle tilfælde forekommer, og hvad der er årsagen til, at det i andre tilfælde ikke forekommer. Denne forskningsopgave er endnu ikke løst. Det er her min opfattelse, at man vil kunne komme svarene nærmere ved at foretage en række kvalitative studier af enkelttilfælde, evt. i stil med, hvad der er gjort hos Coffield et al (1980) og Elsborg, Hansen & Hansen (1999). Danermark et al. (1997: 242f) har skitseret, hvad man kan opnå ved at analysere bestemte variationer i cases, og Savage (1997) har ud fra nogle betragtninger over survey-metodens begrænsninger i mobilitetsstudier argumenteret for at kombinere den med kvalitative tilgange. Når man skal indkredse, hvad social arv er, kan vi pege på ”virkninger af opvækstforhold” (Christensen 1976) eller ”sammenhæng mellem social baggrund eller livschancer” (Jæger 2003) eller ”risikofaktorer i barndommen” (Ejrnæs 2004). Forskellige definitioner giver forskellige betoninger. Nogle vil lægge vægten på de påvirkninger, børnene udsættes for (belastninger, begrænsninger, beskadigelser – såvel fysiske som psykiske), andre vil betone de konsekvenser, som disse belastninger medfører i det enkelte barns livsforløb (ensomhed, skam, manglende uddannelse, manglende job, manglende socialt netværk, dårligt helbred, mangel på kapital, begrænsede valgmuligheder, osv.). Det drejer sig ofte om ophobninger af problemer, og derfor om komplekse sammenhænge, undertiden karakteriseret som ”onde cirkler”. Usikkerheden omkring, hvordan social arv skal defineres, kan føre til spørgsmål som: Definerer man social arv som et fænomen, der forekommer i og med, at børnene gentager forældrenes problemer (hhv. at der er registret adfærd, der kan fortolkes som en sådan gentagelse)? Eventuelt får børnene andre problemer end de, der var forældrenes. Eller kunne man – som jeg her vil argumentere for – definere so- 154
cial arv som en overførsel af ressourcer henholdsvis manglende overførsel af ressourcer i børns opvækstbetingelser, dvs. som en arv, der præger børnenes liv på en sådan måde, at den i nogle tilfælde giver dem fordele og i andre disprivilegier og belastninger, og som undertiden manifesterer sig i form af en gentagelse af forældrenes problemer og undertiden ikke. Opvæksten rummer ud fra denne forståelse under alle omstændigheder en social arv, groft sagt én, der begunstiger visse børn og én, der belaster, handicapper og skader andre. Heri ligger også, at alle børn får overført både ressourcer og belastninger. Man kunne sige positiv og negativ social arv. Hvorvidt belastninger, skader og handicaps bliver overvundet, kan afhænge af en række konkrete omstændigheder i opvækstsituationen og gennem livsforløbet. Med denne opfattelse afviser jeg ikke kvantitative målinger som én metode til at afdække (omfanget af) negativ social arv, men som den eneste metode til at belyse social arv, og som kriterium for, at der er tale om social arv. Hvis social arv defineres som det forhold, at børn, der har levet under særligt belastende vilkår, også som voksne vil have nogle vanskeligere leveforhold end deres jævnaldrende, så kan vi med Mogens Nygaard Christoffersen tale om sammenhæng mellem en lang række belastningsfaktorer og så barnets forskellige reaktioner herpå: depression, spiseforstyrrelser, narkomani, psykiske lidelser, ungdomsledighed, dårligt helbred, osv. (Christoffersen 2003: 8). En sådan definition, der også giver rum for barnets modstandsdygtighed og bemestring, vil tillige være forenelig med Vagn Christensens forståelse af social arv som ”virkningen af børnenes opvækstforhold”. Social arv kan efter min opfattelse både forstås som en årsag og som et resultat, men frem for alt bør social arv forstås som en generativ mekanisme, som kan producere et socialt problem (fx kriminalitet, vold, psykiske sygdomme, osv.). Social arv kan ses som et socialisationsprodukt, som omfatter de holdninger, orienteringer og adfærdsdispositioner, men også de belastninger, den mangel på ressourcer 155
Page 1 and 2:
Social arv - set i et kritisk reali
Page 3 and 4:
Indhold Forord ....................
Page 5 and 6:
Forord Projektet om ”Social arv -
Page 7:
socialt arbejde, som på forskellig
Page 10 and 11:
1. Problemstilling Udgangspunktet f
Page 12 and 13:
Sayer 2000: 21). De kvantitative un
Page 14 and 15:
de problemer, som måtte ligge i Mo
Page 16 and 17:
1.3. Det teoretiske perspektivs bet
Page 18 and 19:
som findes i den danske litteratur
Page 20 and 21:
Denne mekanisme eller disse mekanis
Page 22 and 23:
med fysisk afstraffelse. Vold blive
Page 24 and 25:
plet, at den individuelle adfærd i
Page 26 and 27:
sagsforståelse vil understrege kon
Page 28 and 29:
fattelse end positivismens (omfatte
Page 30 and 31:
ning af omfanget af social arv. Men
Page 32 and 33:
2.1. En præcis og entydig definiti
Page 34 and 35:
Molin & Ågren 1991: 134-147). Menn
Page 36 and 37:
ud i disse trinvise fiaskoer. De va
Page 38 and 39:
Jonsson fra starten har udvalgt de
Page 40 and 41:
De kritiserer endvidere tendensen t
Page 42 and 43:
arv, at ”arv” ikke opfattes som
Page 44 and 45:
en er helt udslidt, hun magter ikke
Page 46 and 47:
vilkår blev også senere hen i liv
Page 48 and 49:
står” (Rold Andersen 1966: 20f).
Page 50 and 51:
2.8. Uddannelsernes formidling af d
Page 52 and 53:
Fridberg og Nørregaard nævner den
Page 54 and 55:
2.9. Social arv i socialpolitisk pe
Page 56 and 57:
sats”, men Socialkommissionen til
Page 58 and 59:
deres børn ikke skal opleve den ul
Page 60 and 61:
velserne. Man tenderer til at forve
Page 62 and 63:
vi sædvanligvis lægger i dette be
Page 64 and 65:
fremtid med nye vilkår for mennesk
Page 66 and 67:
dier, holdninger og anskuelser er d
Page 68 and 69:
gjort op med den side af den social
Page 70 and 71:
mobilitet”, men også med henblik
Page 72 and 73:
opmærksom på, foreligger der alts
Page 74 and 75:
I kapitlet berøres endvidere tilgr
Page 76 and 77:
legerede mennesker står overfor. D
Page 78 and 79:
der fattige, der undlader at gøre
Page 80 and 81:
I det førstnævnte begreb ligger d
Page 82 and 83:
tiske tiltag mod fattigdommen end s
Page 84 and 85:
“Cycle of poverty” og “intege
Page 86 and 87:
(1974) fra fødslen og frem til der
Page 88 and 89:
Mennesker kan opfattes som “trapp
Page 90 and 91:
(inheritance), når man skal forkla
Page 92 and 93:
måde. Der kan fx være tale om en
Page 94 and 95:
from many possible ones.” (Willis
Page 96 and 97:
planlægning, men snarere af de fat
Page 98 and 99:
ar skylden for at genskabe deres eg
Page 100 and 101:
derede fire familier. I deres konkl
Page 102 and 103:
For at illustrere aktuel amerikansk
Page 104 and 105: transmissionsproces og betragter pr
Page 106 and 107: struktur ved at være forandringsag
Page 108 and 109: Følgelig får den intergeneratione
Page 110 and 111: og hvordan disse ressourcers effekt
Page 112 and 113: sto mindre kan de dog pege på, at
Page 114 and 115: mission of economic status” og
Page 116 and 117: Miles Corak kommer bl.a. ind på de
Page 118 and 119: overføres belastninger eller afmag
Page 120 and 121: streret problemer af den art, som i
Page 122 and 123: oretiske grundantagelser, som kende
Page 124 and 125: I et kritisk realistisk perspektiv
Page 126 and 127: Det er ifølge Danermark et al. (19
Page 128 and 129: sorte boks og gøre den gennemskuel
Page 130 and 131: dette ikke tages til indtægt for,
Page 132 and 133: 4.8. Intensive og ekstensive metode
Page 134 and 135: lustrerer ud over fastholdelse i kr
Page 136 and 137: kan eksistere, uanset om de bliver
Page 138 and 139: undertiden, at situationen er overd
Page 140 and 141: I den næste case er udgangspunktet
Page 142 and 143: Vi har som udgangspunkt et objekt (
Page 144 and 145: nedtrykthed på grund af arbejdslø
Page 146 and 147: gig af en række konkrete omstændi
Page 148 and 149: frem til, hvad det er for en social
Page 150 and 151: setilstand. ”Hvorvidt de ’onde
Page 152 and 153: den sociale arv blevet til gennem h
Page 156 and 157: og de manglende valgmuligheder, som
Page 158 and 159: Litteratur Abrahamowitz, Finn (1999
Page 160 and 161: Browne, Ken (1998): An Introduction
Page 162 and 163: Ejrnæs, Morten (1999): Social arv
Page 164 and 165: Jerlang, Espen & Jesper Jerlang (19
Page 166 and 167: Moen, Erickson & Dempster-McClain (
Page 168 and 169: Socialkommissionen, udg. (1992) De
show all

Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?