Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

derede fire familier. I deres konklusion på undersøgelsen når Coffield et al. frem til en anden model af transmissionen. Idet de diskuterer et antal alternative forklaringer af oplevelsen af de studerede familier, tager de afstand fra en fortolkning, som antyder en ligefrem, lineær uundgåelighed, til fordel for en, som yder retfærdighed mod de kompleksitet i de liv, som de har gjort rede for, og som inddrager det tætte netværk af psykologiske, sociale, historiske og økonomiske faktorer, som har enten skabt eller videreført problemerne for disse familier (Coffield et al. 1980: 157ff). De foreslår i forlængelse heraf begrebet ”the web of deprivation” som alternativ til ”the cycle of deprivation”. Deres konklusion kaster således tvivl over forklaringer, som søger enten at lægge den totale skyld for deprivationen på de utilstrækkelige personligheder hos de fattige, eller som kun henviser til de økonomiske strukturer i det kapitalistiske samfund. Det er blot det dynamiske samspil af begge sæt af faktorer, der kan yde retfærdighed overfor kompleksiteten i de liv, forfatterne har studeret (Coffield et al. 1980: 159). Mange af familierne var således overlæsset med problemer, der var så komplekse, at de overmandede familierne. De havde hverken materielle, emotionelle eller sociale ressourcer. Konklusionen bliver derfor en hverken-eller - eller måske snarere en både-og - forklaring i forhold til de to ekstreme positioner. Der er tale om et komplekst samspil, hvor det praktisk taget er umuligt at adskille de individuelle, personlige faktorer fra de ydre, sociale faktorer. Forfatterne kan heller ikke lave en enkel opdeling mellem strukturelle faktorer på den ene side og individuelle faktorer på den anden, eftersom dele af den sociale struktur kan findes inde i folks hoveder (Coffield et al. 1980: 173). De problemer, som fattigdom og lav løn indebærer, kan heller ikke adskilles fra de bredere spørgsmål om fordelingen af rigdom og indtægt (s. 176). Derfor må der også tegnes en anden model af ”den onde cirkel” end den, som Sir Keith tegnede. I denne model ind- 100
går ikke blot de familieinterne processer, men også de faktorer i konteksten, som spiller sammen med dem: økonomiske faktorer, sociale forhold som dårlige boliger og manglende adgang til uddannelsesressourcer. I en af de modeller, der diskuteres, rummer fattigdomscyklen såvel en socioøkonomisk fase (som rummer såvel beskæftigelsesmæssige som økonomiske disprivilegier) og en sociokulturel fase (med udviklingsmæssige og uddannelsesmæssige disprivilegier). Denne model kritiseres for dens økonomiske determinisme, mens andre kritiseres for deres biologiske determinisme. Endnu en mangel ved de diskuterede modeller er ifølge forfatterne, at indgang i og udgang fra cirklen ikke bliver forklaret, hvilket kan få det til at se ud som om, at når man engang er indfanget i hjulet, så er resultatet også givet. Forfatterne understreger således processens kompleksitet. Bare at stille spørgsmålet: Eksisterer der en deprivationscirkel? opfatter de som en overforenkling (Coffield et al. 1980: 169). Hvad dette studie kan bibringe, er primært en bevidsthed om problemets kompleksitet, og om, at individuelle og strukturelle faktorer spiller sammen. Det understreger, at det er komplekse processer, vi studerer, ikke nogen enkle, mekaniske eller præ-determinerede forløb. Coffield et al. diskuterer også selve transmissionen. Her henviser de til transmissionen af værdier og holdninger gennem imitation af en beundret rollemodel (Bandura). Jeg vil nu gå nærmere ind på dette aspekt. 3.9. Statusarv og intergenerationelle overførelsesprocesser Der er i forskningen i social arv utrolig mange forskellige spørgsmål ude at gå. Der er fx, som vi lige har set, spørgsmålet om forklaringer på fattigdom og nød. Men der er også spørgsmål som: Hvorfor bliver børn, som de bliver? Hvorfor kommer børn ofte til at ligne deres forældre? Det er om end beslægtede, så dog helt forskellige problemstillinger. 101
Page 1 and 2:
Social arv - set i et kritisk reali
Page 3 and 4:
Indhold Forord ....................
Page 5 and 6:
Forord Projektet om ”Social arv -
Page 7:
socialt arbejde, som på forskellig
Page 10 and 11:
1. Problemstilling Udgangspunktet f
Page 12 and 13:
Sayer 2000: 21). De kvantitative un
Page 14 and 15:
de problemer, som måtte ligge i Mo
Page 16 and 17:
1.3. Det teoretiske perspektivs bet
Page 18 and 19:
som findes i den danske litteratur
Page 20 and 21:
Denne mekanisme eller disse mekanis
Page 22 and 23:
med fysisk afstraffelse. Vold blive
Page 24 and 25:
plet, at den individuelle adfærd i
Page 26 and 27:
sagsforståelse vil understrege kon
Page 28 and 29:
fattelse end positivismens (omfatte
Page 30 and 31:
ning af omfanget af social arv. Men
Page 32 and 33:
2.1. En præcis og entydig definiti
Page 34 and 35:
Molin & Ågren 1991: 134-147). Menn
Page 36 and 37:
ud i disse trinvise fiaskoer. De va
Page 38 and 39:
Jonsson fra starten har udvalgt de
Page 40 and 41:
De kritiserer endvidere tendensen t
Page 42 and 43:
arv, at ”arv” ikke opfattes som
Page 44 and 45:
en er helt udslidt, hun magter ikke
Page 46 and 47:
vilkår blev også senere hen i liv
Page 48 and 49:
står” (Rold Andersen 1966: 20f).
Page 50 and 51: 2.8. Uddannelsernes formidling af d
Page 52 and 53: Fridberg og Nørregaard nævner den
Page 54 and 55: 2.9. Social arv i socialpolitisk pe
Page 56 and 57: sats”, men Socialkommissionen til
Page 58 and 59: deres børn ikke skal opleve den ul
Page 60 and 61: velserne. Man tenderer til at forve
Page 62 and 63: vi sædvanligvis lægger i dette be
Page 64 and 65: fremtid med nye vilkår for mennesk
Page 66 and 67: dier, holdninger og anskuelser er d
Page 68 and 69: gjort op med den side af den social
Page 70 and 71: mobilitet”, men også med henblik
Page 72 and 73: opmærksom på, foreligger der alts
Page 74 and 75: I kapitlet berøres endvidere tilgr
Page 76 and 77: legerede mennesker står overfor. D
Page 78 and 79: der fattige, der undlader at gøre
Page 80 and 81: I det førstnævnte begreb ligger d
Page 82 and 83: tiske tiltag mod fattigdommen end s
Page 84 and 85: “Cycle of poverty” og “intege
Page 86 and 87: (1974) fra fødslen og frem til der
Page 88 and 89: Mennesker kan opfattes som “trapp
Page 90 and 91: (inheritance), når man skal forkla
Page 92 and 93: måde. Der kan fx være tale om en
Page 94 and 95: from many possible ones.” (Willis
Page 96 and 97: planlægning, men snarere af de fat
Page 98 and 99: ar skylden for at genskabe deres eg
Page 102 and 103: For at illustrere aktuel amerikansk
Page 104 and 105: transmissionsproces og betragter pr
Page 106 and 107: struktur ved at være forandringsag
Page 108 and 109: Følgelig får den intergeneratione
Page 110 and 111: og hvordan disse ressourcers effekt
Page 112 and 113: sto mindre kan de dog pege på, at
Page 114 and 115: mission of economic status” og
Page 116 and 117: Miles Corak kommer bl.a. ind på de
Page 118 and 119: overføres belastninger eller afmag
Page 120 and 121: streret problemer af den art, som i
Page 122 and 123: oretiske grundantagelser, som kende
Page 124 and 125: I et kritisk realistisk perspektiv
Page 126 and 127: Det er ifølge Danermark et al. (19
Page 128 and 129: sorte boks og gøre den gennemskuel
Page 130 and 131: dette ikke tages til indtægt for,
Page 132 and 133: 4.8. Intensive og ekstensive metode
Page 134 and 135: lustrerer ud over fastholdelse i kr
Page 136 and 137: kan eksistere, uanset om de bliver
Page 138 and 139: undertiden, at situationen er overd
Page 140 and 141: I den næste case er udgangspunktet
Page 142 and 143: Vi har som udgangspunkt et objekt (
Page 144 and 145: nedtrykthed på grund af arbejdslø
Page 146 and 147: gig af en række konkrete omstændi
Page 148 and 149: frem til, hvad det er for en social
Page 150 and 151:
setilstand. ”Hvorvidt de ’onde
Page 152 and 153:
den sociale arv blevet til gennem h
Page 154 and 155:
ikke er så hyppigt endda. Vi står
Page 156 and 157:
og de manglende valgmuligheder, som
Page 158 and 159:
Litteratur Abrahamowitz, Finn (1999
Page 160 and 161:
Browne, Ken (1998): An Introduction
Page 162 and 163:
Ejrnæs, Morten (1999): Social arv
Page 164 and 165:
Jerlang, Espen & Jesper Jerlang (19
Page 166 and 167:
Moen, Erickson & Dempster-McClain (
Page 168 and 169:
Socialkommissionen, udg. (1992) De
show all

Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?