Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

For at illustrere aktuel amerikansk forskning i social arv vil
jeg nævne en forskning, der tager udgangspunkt i begrebet
”intergenerational transmission”. Dette begreb dækker i international
kontekst nogenlunde hvad, der svarer til ”social
arv”. Min opfattelse er her, at når dette begreb kan bruges
om det, der sker i socialiseringen, og om de sammenhænge,
der er mellem børns familiebaggrund, og deres uddannelsesniveau
og den sociale status, de opnår, så kan begrebet
også anvendes om de processer, der fører til, at nogle børn
får sociale problemer og ender som marginaliserede, udstødte
og fattige.
Meget af forskningen i intergenerational transmission har
enten fulgt barndomssocialisationen eller modeller af social
status. Socialisationsteorier antyder, hvilken betydning de
tidlige barndomserfaringer har for transmissionen af ideologier,
orienteringer og adfærd på tværs af generationerne,
jfr. bl.a. Bandura (Moen et al 1997: 282). Der sker fra forældrenes
side en transmission af sociale normer og værdier
til børnene.
De amerikanske forskere tager endvidere udgangspunkt i
”status inheritance theory” (Moen 1997: 284). Modeller af
statusopnåelse indenfor uddannelse og erhverv understreger
vigtigheden af både socioøkonomisk baggrund og betydningen
af opmuntring fra forældrene for at børnene kan
opnå uddannelsesmæssig, erhvervsmæssig og økonomisk
succes. Det er dog tænkeligt, at forældrene ikke så meget
overfører specifikke værdier og overbevisninger, men snarere
adgang til sociale, kulturelle og økonomiske ressourcer og
position i den bredere klassestruktur. Forældre og børn har
typisk samme klassetilhørsforhold, samme etniske og religiøse
baggrund, og indtager hyppigt samme uddannelsesniveau
(Moen et al. 1997: 282).
I amerikansk sammenhæng har frem for alt Bengtson et al.
(2002, 2009) beskæftiget sig med intergenerationelle overførelsesprocesser
på baggrund af status-arv og social læ-
102