Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

eller ”arvelig” med ”heredity”, men det mest benyttede begreb
for arv på engelsk er imidlertid ”inheritance”.
Begrebet “arv” er ikke noget ukendt begreb i sociologien.
Det har således en lang tradition inden for såvel familiesociologien
som forskningen i social mobilitet. Indenfor familiesociologien
har man bl.a. studeret ”intergenerational transfers
of property within kinship networks”, idet ”we see the
rich or almost rich passing on their fortunes to children who
are willing to live on the income of the inheritance” (Coser
1974: 379, 382). Overførslen af arvegods er, som den franske
antropolog Martine Segalen fremhæver, stadig en af de
faktorer, som opretholder sociale uligheder. Der kan her
være tale om overføring af både materielle, kulturelle og
symbolske goder. Mens børnene tidligere frem for alt arvede
ejendom og jord, bliver arvegodset dog nu om dage ofte
overført på mere subtile måder, f.eks. ved at forældrene gør
det muligt for børnene at få en god uddannelse (Segalen
1986: 273).
I mobilitetsforskningen benyttes begrebet “occupational inheritance”,
arv af erhverv, ofte (Se fx Bendix & Lipset
1953). Hope præciserer termen: ”The term ’inheritance’
must be taken as a shorthand for ’being in the same occupational
category as father’, rather than ’inheriting father´s
job’ or ‘following father´s trade’” (Hope 1972: 131).
Set i forhold til disse traditioner bruger Gustav Jonsson arve-begrebet
”omvendt”: Når vi ser på de dårligst stillede i
samfundet, overføres der ikke rigdom, men fattigdom. Samtidig
er det ikke kun økonomiske og materielle værdier og
goder, der overføres, det er også mindre håndgribelige ting,
såsom afmagt, belastninger og begrænsede handlemuligheder.
Arv er frem for alt et væsentligt begreb i forbindelse studier
af den samfundsmæssige reproduktion, idet arv af ejendom
har stor betydning for opretholdelsen af samfundets stratifikationssystem.
Fx taler Frank Field om vigtigheden af arv
89