Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

nedtrykthed på grund af arbejdsløshed er observerbare enkeltvariable, der sammen med andre medvirkende faktorer, kan ”sammenfattes til den afgørende teoretiske og ikke direkte observerbare forklaring på, at forældrene har omsorgssvigtet deres barn.” (Ejrnæs & Guldager 2008: 24). På individniveau kan det således være neurofysiologiske og psykologiske forklaringer; på gruppeniveau f.eks. gruppedynamiske forklaringer (bl.a. at barnet skammer sig og føler sig underlegen over for de andre børn), og på samfundsniveau f. eks. klassemæssige og normative kulturelle forklaringer (familiens fattigdom, forældrene lever ikke op til deres rolle som forældre). Med eksemplet vil Guldager illustrere, at forklaringer altid er teoriladede, dvs. altid bygger på teori. ”Hovedforklaringen – omsorgssvigtet – bygger på en psykologisk teori om, hvad omsorgssvigt er, og hvilken betydning det har for børns psykosociale udvikling.” (Ejrnæs & Guldager 2008: 24). Omsorgssvigtet i ovenstående eksempel ses af Guldager som en generativ mekanisme, som ikke er direkte observerbar, men ikke desto mindre har konsekvenser, effekter og udfald (jfr. også Vagn Christensens forståelse af social arv som ”virkningen af opvækstforhold”). Omsorgssvigtet kan vi ikke se, men erfare indirekte, fordi det kan forårsage – få ting til at ske – i verden (jfr. Danermark m.fl. 1997: 29). Oversat til social arvs terminologi: Arven i sig selv kan man – i lighed med omsorgssvigtet – ikke se direkte, men den udgør en generativ mekanisme, som – afhængigt af samspillet med andre mekanismer – kan få ting til at ske, dvs. få bestemte følger. Hvorvidt den gør det, afhænger af mange andre faktorer. Og det er her naturligvis meget vigtigt at være opmærksom på eventuelle modvirkende mekanismer. Men hvor om alting er, så får omsorgssvigt selvsagt følger for barnet. Det får konsekvenser for barnets sociale relationer (skam og følelse af underlegenhed), og konsekvenser for barnets udrustning og bagage videre i livet (bl.a. for dets kulturelle og sociale kapital, sociale færdigheder og læring i skolen, således, at barnet kommer til at mangle ressourcer, ved hvis hjælp dets jævnaldrende kam- 144
merater klarer sig i skolen og i det sociale liv). Man kan måske hævde, at omsorgssvigt i nogen grad producerer ”magtesløshed” hos det svigtede barn (jfr. Jonsson). Guldager siger det på denne måde: ”(…) at børn, der bliver udsat for omsorgssvigt, er tilbøjelige til at få psykosociale problemer. Om de får det, og ikke mindst hvor alvorligt de får det, afhænger af konteksten, det vil sige af de modvirkende mekanismer og beskyttende faktorer, der foreligger i barnets livssituation, og som kan modvirke den skadelige virkning af omsorgssvigtet.” (Ejrnæs & Guldager 2008: 75). For at kunne afgøre enkelttilfælde, bliver man nødt til at undersøge de øvrige generative mekanismer, som medvirker til at producere den manglende trivsel hos barnet. På makroniveau må man således bl.a. have fat i familiens klassetilhørsforhold (familien er fattig, og moderen er arbejdsløs). Denne situation hænger sammen med strukturelle forhold, som forårsager ulighed. Den samfundsmæssige struktur er altså med til at skabe de vilkår, som indvirker på familiens livssituation. Forældrenes klassetilhørsforhold påvirker således forholdet mellem forældre og børn (jfr. Liljeström 1974: 170). Man kan her tænke sig, at der sker en ændring i denne families livsbetingelser i og med, at moderen får arbejde. Hermed skabes mulighedsbetingelserne for, at hun overvinder sin nedtrykthed, og måske som følge heraf får højnet sit selvværd og i højere grad lever op til sin rolle som forælder. Denne ændrede situation, hvor familien får bedre udfoldelsesmuligheder, får muligvis konsekvenser for barnets situation, således at der ikke længere på samme måde vil være tale om omsorgssvigt. Barnet vil som følge heraf muligvis komme ud af den ”onde cirkel”, det har befundet sig i, og dermed undgå at blive belastet og skadet i samme grad som i førstnævnte tilfælde. Jeg vil med denne tænkte ændring i familiens sociale situation antyde, at hvilken arv et givet barn bliver bærer af, ikke er determineret, men tværtimod kontingent, dvs. afhæn- 145
Page 1 and 2:
Social arv - set i et kritisk reali
Page 3 and 4:
Indhold Forord ....................
Page 5 and 6:
Forord Projektet om ”Social arv -
Page 7:
socialt arbejde, som på forskellig
Page 10 and 11:
1. Problemstilling Udgangspunktet f
Page 12 and 13:
Sayer 2000: 21). De kvantitative un
Page 14 and 15:
de problemer, som måtte ligge i Mo
Page 16 and 17:
1.3. Det teoretiske perspektivs bet
Page 18 and 19:
som findes i den danske litteratur
Page 20 and 21:
Denne mekanisme eller disse mekanis
Page 22 and 23:
med fysisk afstraffelse. Vold blive
Page 24 and 25:
plet, at den individuelle adfærd i
Page 26 and 27:
sagsforståelse vil understrege kon
Page 28 and 29:
fattelse end positivismens (omfatte
Page 30 and 31:
ning af omfanget af social arv. Men
Page 32 and 33:
2.1. En præcis og entydig definiti
Page 34 and 35:
Molin & Ågren 1991: 134-147). Menn
Page 36 and 37:
ud i disse trinvise fiaskoer. De va
Page 38 and 39:
Jonsson fra starten har udvalgt de
Page 40 and 41:
De kritiserer endvidere tendensen t
Page 42 and 43:
arv, at ”arv” ikke opfattes som
Page 44 and 45:
en er helt udslidt, hun magter ikke
Page 46 and 47:
vilkår blev også senere hen i liv
Page 48 and 49:
står” (Rold Andersen 1966: 20f).
Page 50 and 51:
2.8. Uddannelsernes formidling af d
Page 52 and 53:
Fridberg og Nørregaard nævner den
Page 54 and 55:
2.9. Social arv i socialpolitisk pe
Page 56 and 57:
sats”, men Socialkommissionen til
Page 58 and 59:
deres børn ikke skal opleve den ul
Page 60 and 61:
velserne. Man tenderer til at forve
Page 62 and 63:
vi sædvanligvis lægger i dette be
Page 64 and 65:
fremtid med nye vilkår for mennesk
Page 66 and 67:
dier, holdninger og anskuelser er d
Page 68 and 69:
gjort op med den side af den social
Page 70 and 71:
mobilitet”, men også med henblik
Page 72 and 73:
opmærksom på, foreligger der alts
Page 74 and 75:
I kapitlet berøres endvidere tilgr
Page 76 and 77:
legerede mennesker står overfor. D
Page 78 and 79:
der fattige, der undlader at gøre
Page 80 and 81:
I det førstnævnte begreb ligger d
Page 82 and 83:
tiske tiltag mod fattigdommen end s
Page 84 and 85:
“Cycle of poverty” og “intege
Page 86 and 87:
(1974) fra fødslen og frem til der
Page 88 and 89:
Mennesker kan opfattes som “trapp
Page 90 and 91:
(inheritance), når man skal forkla
Page 92 and 93:
måde. Der kan fx være tale om en
Page 94 and 95: from many possible ones.” (Willis
Page 96 and 97: planlægning, men snarere af de fat
Page 98 and 99: ar skylden for at genskabe deres eg
Page 100 and 101: derede fire familier. I deres konkl
Page 102 and 103: For at illustrere aktuel amerikansk
Page 104 and 105: transmissionsproces og betragter pr
Page 106 and 107: struktur ved at være forandringsag
Page 108 and 109: Følgelig får den intergeneratione
Page 110 and 111: og hvordan disse ressourcers effekt
Page 112 and 113: sto mindre kan de dog pege på, at
Page 114 and 115: mission of economic status” og
Page 116 and 117: Miles Corak kommer bl.a. ind på de
Page 118 and 119: overføres belastninger eller afmag
Page 120 and 121: streret problemer af den art, som i
Page 122 and 123: oretiske grundantagelser, som kende
Page 124 and 125: I et kritisk realistisk perspektiv
Page 126 and 127: Det er ifølge Danermark et al. (19
Page 128 and 129: sorte boks og gøre den gennemskuel
Page 130 and 131: dette ikke tages til indtægt for,
Page 132 and 133: 4.8. Intensive og ekstensive metode
Page 134 and 135: lustrerer ud over fastholdelse i kr
Page 136 and 137: kan eksistere, uanset om de bliver
Page 138 and 139: undertiden, at situationen er overd
Page 140 and 141: I den næste case er udgangspunktet
Page 142 and 143: Vi har som udgangspunkt et objekt (
Page 146 and 147: gig af en række konkrete omstændi
Page 148 and 149: frem til, hvad det er for en social
Page 150 and 151: setilstand. ”Hvorvidt de ’onde
Page 152 and 153: den sociale arv blevet til gennem h
Page 154 and 155: ikke er så hyppigt endda. Vi står
Page 156 and 157: og de manglende valgmuligheder, som
Page 158 and 159: Litteratur Abrahamowitz, Finn (1999
Page 160 and 161: Browne, Ken (1998): An Introduction
Page 162 and 163: Ejrnæs, Morten (1999): Social arv
Page 164 and 165: Jerlang, Espen & Jesper Jerlang (19
Page 166 and 167: Moen, Erickson & Dempster-McClain (
Page 168 and 169: Socialkommissionen, udg. (1992) De
show all

Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?