Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

som findes i den danske litteratur om begrebet inden for en række fag og forskningsområder. Jeg vil herunder desuden forholde mig til, hvorvidt begrebet i disse fremstillinger indebærer en sådan ”automatik” og ”determinisme”, som det er blevet hævdet. Det overordnede spørgsmål i diskussionen er her, hvorvidt social arv i det hele taget kan forstås som en determineret eller deterministisk proces. Det er min opfattelse, at social arv på ingen måde kan forstås som prædetermineret, men tværtimod må ses som en kontingent proces. Jeg vil i forlængelse heraf argumentere for, at begrebet social arv hverken kan - eller bør - afskaffes. For om muligt at finde støttepunkter for en sådan forståelse af begrebet vil jeg i kapitel 2 og 3 gennemgå først den danske forskningstradition (kapitel 2) og dernæst den udenlandske, dvs. britiske og amerikanske (kapitel 3), og se på, hvordan begrebet her er blevet brugt. Via denne gennemgang vil jeg forsøge at gøre det klart, hvordan jeg vil forstå begrebet. Til sidst vil jeg i kapitel 4 vende tilbage til, hvordan social arv vil kunne studeres ud fra en kritisk realistisk tilgang. 1.6. Et konkret empirisk eksempel For at anskueliggøre vigtigheden af at præcisere, hvilket område, man beskæftiger sig med, og hvilket fænomen, man har til hensigt at forklare, vil jeg her skitsere, hvordan man kan analysere en aktuel problematik omkring unge piger med voldelig adfærd dels ud fra begrebet social arv og dels ud fra et kritisk realistisk perspektiv. Jeg afgrænser mig altså her til en bestemt problematik, som vedrører social arv af voldelig adfærd. ”Voldelige piger kommer ofte fra voldelige hjem”, hed det i en artikel i 24 timer torsdag den 15. januar 2009: ”Mange af de voldelige piger har haft en barsk opvækst. Det forklarer kriminolog Annalise Kongstad, der netop har lavet en undersøgelse om voldelige piger.” 18
”De fleste af pigerne har masser af problemer og har selv oplevet vold derhjemme gennem barndommen, og det har stor betydning for, hvorfor de selv bliver voldelige. Det gælder også de drenge, der er voldelige,” siger hun.” Lederen af pigegruppen på Saxogade Gyda Heding: ”Indsatsen skal gøres ude i de belastede familier. Det er vores erfaring i Pigegruppen, at langt de fleste piger, der begår vold, selv er blevet udsat for vold i deres familier, og det derfor er den sociale arv, der spiller ind.” (24 timer, den 15. 1. 2009) Disse udtalelser giver anledning til at pege på to ting: Dels, at man, når man taler om ”social arv”, må være meget opmærksom på, hvad det er for et problem, det drejer sig om. In casu: piger, der handler voldeligt (slagsmål med og overfald på andre piger). Der kan nemlig være tale om ”social arv” på mange andre områder, fx i forbindelse med misbrug eller manglende uddannelse. Når jeg understreget dette, er det primært fordi, der meget vel kan være tale om forskellige former for social arv på de forskellige områder, selv om man ofte vil finde en del af forklaringen på adfærden i de opvækstforhold, som de pågældende har gennemlevet. Men man må altså her sondre nøje mellem, hvad det er for problemer, man taler om. Dels vil jeg også pege på en væsentlig sondring mellem det problem, som observeres, og så de generative mekanismer, som skaber problemet. I dette tilfælde er volden problemet og den sociale arv måske snarere en af de mekanismer, som fører til problemet. Måske er social arv i sig selv blevet opfattet som et socialt problem (hvad den jo også er), men jeg er her på vej til at se social arv ikke blot som et socialt problem i sig selv, men snarere som en mekanisme, der kan udløse eller generere et socialt problem. 19
Page 1 and 2: Social arv - set i et kritisk reali
Page 3 and 4: Indhold Forord ....................
Page 5 and 6: Forord Projektet om ”Social arv -
Page 7: socialt arbejde, som på forskellig
Page 10 and 11: 1. Problemstilling Udgangspunktet f
Page 12 and 13: Sayer 2000: 21). De kvantitative un
Page 14 and 15: de problemer, som måtte ligge i Mo
Page 16 and 17: 1.3. Det teoretiske perspektivs bet
Page 20 and 21: Denne mekanisme eller disse mekanis
Page 22 and 23: med fysisk afstraffelse. Vold blive
Page 24 and 25: plet, at den individuelle adfærd i
Page 26 and 27: sagsforståelse vil understrege kon
Page 28 and 29: fattelse end positivismens (omfatte
Page 30 and 31: ning af omfanget af social arv. Men
Page 32 and 33: 2.1. En præcis og entydig definiti
Page 34 and 35: Molin & Ågren 1991: 134-147). Menn
Page 36 and 37: ud i disse trinvise fiaskoer. De va
Page 38 and 39: Jonsson fra starten har udvalgt de
Page 40 and 41: De kritiserer endvidere tendensen t
Page 42 and 43: arv, at ”arv” ikke opfattes som
Page 44 and 45: en er helt udslidt, hun magter ikke
Page 46 and 47: vilkår blev også senere hen i liv
Page 48 and 49: står” (Rold Andersen 1966: 20f).
Page 50 and 51: 2.8. Uddannelsernes formidling af d
Page 52 and 53: Fridberg og Nørregaard nævner den
Page 54 and 55: 2.9. Social arv i socialpolitisk pe
Page 56 and 57: sats”, men Socialkommissionen til
Page 58 and 59: deres børn ikke skal opleve den ul
Page 60 and 61: velserne. Man tenderer til at forve
Page 62 and 63: vi sædvanligvis lægger i dette be
Page 64 and 65: fremtid med nye vilkår for mennesk
Page 66 and 67: dier, holdninger og anskuelser er d
Page 68 and 69:
gjort op med den side af den social
Page 70 and 71:
mobilitet”, men også med henblik
Page 72 and 73:
opmærksom på, foreligger der alts
Page 74 and 75:
I kapitlet berøres endvidere tilgr
Page 76 and 77:
legerede mennesker står overfor. D
Page 78 and 79:
der fattige, der undlader at gøre
Page 80 and 81:
I det førstnævnte begreb ligger d
Page 82 and 83:
tiske tiltag mod fattigdommen end s
Page 84 and 85:
“Cycle of poverty” og “intege
Page 86 and 87:
(1974) fra fødslen og frem til der
Page 88 and 89:
Mennesker kan opfattes som “trapp
Page 90 and 91:
(inheritance), når man skal forkla
Page 92 and 93:
måde. Der kan fx være tale om en
Page 94 and 95:
from many possible ones.” (Willis
Page 96 and 97:
planlægning, men snarere af de fat
Page 98 and 99:
ar skylden for at genskabe deres eg
Page 100 and 101:
derede fire familier. I deres konkl
Page 102 and 103:
For at illustrere aktuel amerikansk
Page 104 and 105:
transmissionsproces og betragter pr
Page 106 and 107:
struktur ved at være forandringsag
Page 108 and 109:
Følgelig får den intergeneratione
Page 110 and 111:
og hvordan disse ressourcers effekt
Page 112 and 113:
sto mindre kan de dog pege på, at
Page 114 and 115:
mission of economic status” og
Page 116 and 117:
Miles Corak kommer bl.a. ind på de
Page 118 and 119:
overføres belastninger eller afmag
Page 120 and 121:
streret problemer af den art, som i
Page 122 and 123:
oretiske grundantagelser, som kende
Page 124 and 125:
I et kritisk realistisk perspektiv
Page 126 and 127:
Det er ifølge Danermark et al. (19
Page 128 and 129:
sorte boks og gøre den gennemskuel
Page 130 and 131:
dette ikke tages til indtægt for,
Page 132 and 133:
4.8. Intensive og ekstensive metode
Page 134 and 135:
lustrerer ud over fastholdelse i kr
Page 136 and 137:
kan eksistere, uanset om de bliver
Page 138 and 139:
undertiden, at situationen er overd
Page 140 and 141:
I den næste case er udgangspunktet
Page 142 and 143:
Vi har som udgangspunkt et objekt (
Page 144 and 145:
nedtrykthed på grund af arbejdslø
Page 146 and 147:
gig af en række konkrete omstændi
Page 148 and 149:
frem til, hvad det er for en social
Page 150 and 151:
setilstand. ”Hvorvidt de ’onde
Page 152 and 153:
den sociale arv blevet til gennem h
Page 154 and 155:
ikke er så hyppigt endda. Vi står
Page 156 and 157:
og de manglende valgmuligheder, som
Page 158 and 159:
Litteratur Abrahamowitz, Finn (1999
Page 160 and 161:
Browne, Ken (1998): An Introduction
Page 162 and 163:
Ejrnæs, Morten (1999): Social arv
Page 164 and 165:
Jerlang, Espen & Jesper Jerlang (19
Page 166 and 167:
Moen, Erickson & Dempster-McClain (
Page 168 and 169:
Socialkommissionen, udg. (1992) De
show all

Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?