Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

Det er ifølge Danermark et al. (1997) videnskabens opgave
at forsøge at nå ud over den rene empiriske konstatering af
et bestemt fænomen til en beskrivelse af, hvad det var hos
objektet, som muliggjorde det. Vi kan ikke være tilfredse
med bare at vide, at A almindeligvis kommer efter B. For at
det kan være en videnskabelig forklaring, må den også beskrive,
hvordan dette går til, hvordan den proces ser ud,
hvor A producerer B (Danermark et al. 1997: 77).
Forskellen mellem kritisk realisme og positivisme ligger primært
i, at det i positivismen er erfaringer (manifeste fænomener),
som ligger til grund for metoden, mens det i den
kritiske realisme er (generative) mekanismer, som er udgangspunkt
for metoden (Danermark et al. 1997: 235).
Mens man i den empirisk-analytiske tilgang tager udgangspunkt
i en ”flad ontologi”, opererer den kritiske realisme
med en stratificeret ontologi, hvor forskningsopgaven er at
afdække de generative mekanismer i virkelighedens dybdedimension.
Identifikationen af de generative mekanismer står således i
centrum for de kritisk realistiske bestræbelser, ja det er selve
forskningsopgaven at identificere dem. Når det drejer sig
om social arv, handler det derfor – forenklet sagt – om at
finde frem til, hvordan man kan forklare, at problemer i opvækstmiljøet
eller hos forældrene (fattigdom) kan føre til
problemer hos børnene (fx fattigdom). Hvad skal nødvendigvis
eksistere imellem forældregenerationens fattigdom og
de efterfølgende problemer i den næste generation?
4.5 Fra variabel-baserede til mekanisme-baserede tilgange
Eksplicit mekanisme-baserede forklaringer kendes bl.a. fra
kognitiv psykologi og økonomistudier. I sidstnævnte kan
markedet således ses som en mekanisme, der kan forklare
en del af den økonomiske proces. I variabel-baserede tilgange
handler teori om, hvordan bestemte variabler relaterer
til andre variabler, men ikke om, hvilke mekanismer, der
126