Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

de problemer, som måtte ligge i Morten Ejrnæs´ påstande om en indbygget determinisme i begrebet social arv. 1.2. Social arv som proces I min argumentation vil jeg inddrage begrebet om den sociale arvs ”onde cirkel”, som har været knyttet til begrebet siden dets fremkomst, og som bl.a. er blevet brugt i den britiske forskning. Begrebet om ”onde cirkler” ser jeg som kontrast til ”determinismen”, dvs. den tankefigur, Ejrnæs m. fl. opfatter som knyttet til begrebet. Forestillingen om processen som en ”ond cirkel” åbner, som jeg ser det, op for en mere kompleks opfattelse af fænomenet og for en langt mere procesorienteret opfattelse af et kontingent forløb. Selv om man også i kvantitativ og positivistisk orienteret forskning har været opmærksom på mangfoldigheden og kompleksiteten i de bagvedliggende årsagsfaktorer, tilbyder den kritiske realisme en problemforståelse, som er helt anderledes sensitiv overfor det processuelle aspekt og det komplekse samspil mellem mange faktorer i afdækningen af, hvad der genererer det studerede fænomen. Det er som om, kritikkerne af begrebet social arv helt har glemt begreberne om ”onde cirkler”, som ellers er meget anvendte i den sociologiske forskning. I den britiske forskning taler man både om en ”deprivationscirkel”, og om en ”ulighedscirkel” (jfr. Field 1974 og 1981, Coffield 1980, og Jones 1994). I de to begreber ligger der en forskellig problemforståelse, og det er især begrebet om en ulighedscirkel, som med fordel kan kombineres med en kritisk realistisk tilgang. ”Deprivationscirklen” giver således en individualistisk forklaring på fattigdom og ulighed, idet den betragter fattigdom som resultatet af de fattiges egne mangler og utilstrækkeligheder, lav intelligens, dårlige sundhedsvaner, manglende færdigheder og motivation. Mangelfuld socialisering i familien (problemfamilier) er i denne tilgang hovedforklaringen på, at problemerne reproduceres i næste generation. Heroverfor står den forståelse, som knytter sig til ”ulighedscirklen”, der bygger på en mere 14
strukturel opfattelse af årsagsforholdene. Tilhængere af denne tilgang har således blik for strukturelle påvirkninger i form af bl.a. lønninger, beskæftigelse og arbejdsbetingelser. Ifølge denne forståelse kan de individualistiske forklaringer ikke stå alene, men må suppleres med strukturelle forklaringer. Idet individuelle valg i høj grad bliver formet af strukturelle pres, bliver de ulige betingelser og muligheder reproduceret i uddannelse, arbejde, beskæftigelse og familieliv (Coffield 1980, Jones 1994: 242). Begrebet ”cycle of inequality”, der er udmøntet af Frank Field i 1974 i Unequal Britain: A Report on the Cycle of Inequality (s. 62), kan ses som et begreb, der er foreneligt med en kritisk realistisk inddragelse af den historiske og sociale kontekst, og herunder de strukturelle faktorer, som er afgørende for, hvilke mekanismer, der aktiveres. Mens ”deprivationscirklen” kan knyttes til en strukturfunktionalistisk perspektiv, kan ”ulighedscirklen” knyttes til et konfliktteoretisk og marxistisk inspireret perspektiv. Det mere snævre begreb om ”deprivationscirklen” bygger i vid udstrækning på en individualistisk og adfærdsfikseret forståelse af årsagssammenhængene, og det harmonerer dermed langt hen med den opfattelse, som Ejrnæs mener, der ligger i det Jonssonske begreb om ”social arv”. Ifølge Ejrnæs et al. rummer dette begreb ”en skæv opfattelse af, at forældrenes problemer er hovedårsag til børns sociale problemer” (Ejrnæs, Gabrielsen, Nørrung 2004: omslaget). Det kan tænkeligt være en meget fremherskende opfattelse i befolkningen, og måske endda hos en del socialrådgivere, at det forholder sig sådan, som Ejrnæs et al. mener at påvise det. Det behøver dog langtfra være den styrende opfattelse i den faglige, videnskabelige undersøgelse af fænomenet. Man må her som udgangspunkt omhyggeligt skelne mellem hverdagssprog og fagsprog, hverdagsbegreber og videnskabelige begreber. I den videnskabelige tilgang kan man udmærket tage udgangspunkt i den forståelse, der fremgår af ”ulighedscirklen” – og dermed få de strukturelle faktorer med, sådan som Ejrnæs et al. efterlyser det (fx Ejrnæs et al. 2004: 47ff). 15
Page 1 and 2: Social arv - set i et kritisk reali
Page 3 and 4: Indhold Forord ....................
Page 5 and 6: Forord Projektet om ”Social arv -
Page 7: socialt arbejde, som på forskellig
Page 10 and 11: 1. Problemstilling Udgangspunktet f
Page 12 and 13: Sayer 2000: 21). De kvantitative un
Page 16 and 17: 1.3. Det teoretiske perspektivs bet
Page 18 and 19: som findes i den danske litteratur
Page 20 and 21: Denne mekanisme eller disse mekanis
Page 22 and 23: med fysisk afstraffelse. Vold blive
Page 24 and 25: plet, at den individuelle adfærd i
Page 26 and 27: sagsforståelse vil understrege kon
Page 28 and 29: fattelse end positivismens (omfatte
Page 30 and 31: ning af omfanget af social arv. Men
Page 32 and 33: 2.1. En præcis og entydig definiti
Page 34 and 35: Molin & Ågren 1991: 134-147). Menn
Page 36 and 37: ud i disse trinvise fiaskoer. De va
Page 38 and 39: Jonsson fra starten har udvalgt de
Page 40 and 41: De kritiserer endvidere tendensen t
Page 42 and 43: arv, at ”arv” ikke opfattes som
Page 44 and 45: en er helt udslidt, hun magter ikke
Page 46 and 47: vilkår blev også senere hen i liv
Page 48 and 49: står” (Rold Andersen 1966: 20f).
Page 50 and 51: 2.8. Uddannelsernes formidling af d
Page 52 and 53: Fridberg og Nørregaard nævner den
Page 54 and 55: 2.9. Social arv i socialpolitisk pe
Page 56 and 57: sats”, men Socialkommissionen til
Page 58 and 59: deres børn ikke skal opleve den ul
Page 60 and 61: velserne. Man tenderer til at forve
Page 62 and 63: vi sædvanligvis lægger i dette be
Page 64 and 65:
fremtid med nye vilkår for mennesk
Page 66 and 67:
dier, holdninger og anskuelser er d
Page 68 and 69:
gjort op med den side af den social
Page 70 and 71:
mobilitet”, men også med henblik
Page 72 and 73:
opmærksom på, foreligger der alts
Page 74 and 75:
I kapitlet berøres endvidere tilgr
Page 76 and 77:
legerede mennesker står overfor. D
Page 78 and 79:
der fattige, der undlader at gøre
Page 80 and 81:
I det førstnævnte begreb ligger d
Page 82 and 83:
tiske tiltag mod fattigdommen end s
Page 84 and 85:
“Cycle of poverty” og “intege
Page 86 and 87:
(1974) fra fødslen og frem til der
Page 88 and 89:
Mennesker kan opfattes som “trapp
Page 90 and 91:
(inheritance), når man skal forkla
Page 92 and 93:
måde. Der kan fx være tale om en
Page 94 and 95:
from many possible ones.” (Willis
Page 96 and 97:
planlægning, men snarere af de fat
Page 98 and 99:
ar skylden for at genskabe deres eg
Page 100 and 101:
derede fire familier. I deres konkl
Page 102 and 103:
For at illustrere aktuel amerikansk
Page 104 and 105:
transmissionsproces og betragter pr
Page 106 and 107:
struktur ved at være forandringsag
Page 108 and 109:
Følgelig får den intergeneratione
Page 110 and 111:
og hvordan disse ressourcers effekt
Page 112 and 113:
sto mindre kan de dog pege på, at
Page 114 and 115:
mission of economic status” og
Page 116 and 117:
Miles Corak kommer bl.a. ind på de
Page 118 and 119:
overføres belastninger eller afmag
Page 120 and 121:
streret problemer af den art, som i
Page 122 and 123:
oretiske grundantagelser, som kende
Page 124 and 125:
I et kritisk realistisk perspektiv
Page 126 and 127:
Det er ifølge Danermark et al. (19
Page 128 and 129:
sorte boks og gøre den gennemskuel
Page 130 and 131:
dette ikke tages til indtægt for,
Page 132 and 133:
4.8. Intensive og ekstensive metode
Page 134 and 135:
lustrerer ud over fastholdelse i kr
Page 136 and 137:
kan eksistere, uanset om de bliver
Page 138 and 139:
undertiden, at situationen er overd
Page 140 and 141:
I den næste case er udgangspunktet
Page 142 and 143:
Vi har som udgangspunkt et objekt (
Page 144 and 145:
nedtrykthed på grund af arbejdslø
Page 146 and 147:
gig af en række konkrete omstændi
Page 148 and 149:
frem til, hvad det er for en social
Page 150 and 151:
setilstand. ”Hvorvidt de ’onde
Page 152 and 153:
den sociale arv blevet til gennem h
Page 154 and 155:
ikke er så hyppigt endda. Vi står
Page 156 and 157:
og de manglende valgmuligheder, som
Page 158 and 159:
Litteratur Abrahamowitz, Finn (1999
Page 160 and 161:
Browne, Ken (1998): An Introduction
Page 162 and 163:
Ejrnæs, Morten (1999): Social arv
Page 164 and 165:
Jerlang, Espen & Jesper Jerlang (19
Page 166 and 167:
Moen, Erickson & Dempster-McClain (
Page 168 and 169:
Socialkommissionen, udg. (1992) De
show all

Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?