Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

oretiske grundantagelser, som kendetegner dette perspektiv. Skulle man undersøge social arv ud fra et kritisk realistisk perspektiv, ville der være fokus på såvel processen - og dermed mekanismerne - i den sociale arv, som på processens ”outcome”, dens resultater, som er betinget af det komplekse samspil mellem mange samvirkende (generative) mekanismer. Man vil skulle belyse de konkrete processer, gennem hvilke den sociale arv (forstået som et bestemt ”outcome”) genereres. For at forstå den kritiske realisme som videnskabsteoretisk perspektiv bliver det afgørende at vide, hvordan dens kausalitetsforståelse afviger fra positivismens. Desuden må man have indsigt i den ontologi, som danner grundlag for en undersøgelsesmetodologi, som kan kaldes kritisk realistisk (For en grundigere introduktion henviser jeg til Andersen 2007 og Buch-Hansen & Nielsen 2005, jfr. fx også Livock 2009 og Yeung 1997). Det gælder såvel perspektivets sociale ontologi som dets årsagsforståelse og analysestrategi. Jeg vil derfor kort gøre rede for de afgørende forståelser, som karakteriserer perspektivet: virkelighedens stratificering, emergente kræfter og åbne kontra lukkede vilkår. 4.3. Årsagsforståelsen i kritisk realisme Årsagsforståelsen i positivismen og i kritisk realisme er meget forskellige. Kritisk realisme er i grunden en dybtgående kritik af empirismens og positivismens kausalitetsforståelse. Kausal analyse er i kritisk realisme væsensforskellig fra årsagsanalyse i den empiriske samfundsvidenskab, hvor man ud fra studiet af empiriske regelmæssigheder (eller samvariationen mellem standardiserede variabler) kan uddrage slutninger om statistiske sammenhænge. Sådanne studier af frekvenser, udbredelse og samvarians kan være yderst anvendelige, men de kan ikke i sig selv sige noget om virkelige årsager (jfr. Danermark et al. 1997: 71). Selv om man i den empirisk analytiske forskning ofte taler om forklaringer i denne sammenhæng, kan sådanne undersøgelser ikke pro- 122
ducere forklaringer, eftersom en årsag er noget helt andet end statistisk samvarians. Begrebet ’variabel’, som bruges i kvantitative analyser, er et indifferent begreb, når det gælder kausal forklaring: variabler kan kun registrere (kvantificerbar) forandring, ikke dens årsag (Sayer 1992: 180). I positivistiske undersøgelser fremstår den såkaldte ’uafhængige variabel’ imidlertid som årsagen til forandringerne i den ’afhængige’ variabel. Dette er misvisende, idet man hverken har afdækket de reelle årsager eller de mekanismer, som genererer effekterne. Ifølge den realistiske kausalitetsteori er kvalitativ analyse af objekter påkrævet for at afdække mekanismer. Den konventionelle årsagsteori abstraherer imidlertid fra sådanne anliggender og fokuserer i stedet på regelmæssige sekvenser af begivenheder (Sayer 1992: 179). Når man søger efter årsagen til et eller andet, er det at spørge efter, hvad der får det til at ske, hvad der muliggør det eller fører frem til det (Sayer 1992: 104). Årsager handler således om objekter eller relationer og deres natur. Det er et spørgsmål om, hvilke kausale kræfter eller tilbøjeligheder et objekt eller en relation rummer, objekters måde at virke på eller deres mekanismer. Vand har den kausale kraft at kunne slukke ild, alle levende væsener har kraften at kunne reproducere sig, og alle mennesker har foruden mange andre kræfter bl.a. kraften til at kunne arbejde. De kausale kræfter kan dog også være lokaliseret i de sociale relationer eller strukturer: En boligudlejer har f.eks. den kraft at kunne opkræve husleje af sin lejer i kraft af sin relation til lejeren. Kræfter og tilbøjeligheder kan således eksistere, selv når de ikke udøves. Mennesker kan f.eks. arbejde, selv om de er arbejdsløse. Kausal analyse vil i kritisk realisme sige at forklare, hvordan det går til, at det som sker, faktisk kommer til at ske. Udgangspunktet må således være en identifikation at det fænomen, man sætter sig for at give en forklaring på (Danermark et al. 1997: 69). 123
Page 1 and 2:
Social arv - set i et kritisk reali
Page 3 and 4:
Indhold Forord ....................
Page 5 and 6:
Forord Projektet om ”Social arv -
Page 7:
socialt arbejde, som på forskellig
Page 10 and 11:
1. Problemstilling Udgangspunktet f
Page 12 and 13:
Sayer 2000: 21). De kvantitative un
Page 14 and 15:
de problemer, som måtte ligge i Mo
Page 16 and 17:
1.3. Det teoretiske perspektivs bet
Page 18 and 19:
som findes i den danske litteratur
Page 20 and 21:
Denne mekanisme eller disse mekanis
Page 22 and 23:
med fysisk afstraffelse. Vold blive
Page 24 and 25:
plet, at den individuelle adfærd i
Page 26 and 27:
sagsforståelse vil understrege kon
Page 28 and 29:
fattelse end positivismens (omfatte
Page 30 and 31:
ning af omfanget af social arv. Men
Page 32 and 33:
2.1. En præcis og entydig definiti
Page 34 and 35:
Molin & Ågren 1991: 134-147). Menn
Page 36 and 37:
ud i disse trinvise fiaskoer. De va
Page 38 and 39:
Jonsson fra starten har udvalgt de
Page 40 and 41:
De kritiserer endvidere tendensen t
Page 42 and 43:
arv, at ”arv” ikke opfattes som
Page 44 and 45:
en er helt udslidt, hun magter ikke
Page 46 and 47:
vilkår blev også senere hen i liv
Page 48 and 49:
står” (Rold Andersen 1966: 20f).
Page 50 and 51:
2.8. Uddannelsernes formidling af d
Page 52 and 53:
Fridberg og Nørregaard nævner den
Page 54 and 55:
2.9. Social arv i socialpolitisk pe
Page 56 and 57:
sats”, men Socialkommissionen til
Page 58 and 59:
deres børn ikke skal opleve den ul
Page 60 and 61:
velserne. Man tenderer til at forve
Page 62 and 63:
vi sædvanligvis lægger i dette be
Page 64 and 65:
fremtid med nye vilkår for mennesk
Page 66 and 67:
dier, holdninger og anskuelser er d
Page 68 and 69:
gjort op med den side af den social
Page 70 and 71:
mobilitet”, men også med henblik
Page 72 and 73: opmærksom på, foreligger der alts
Page 74 and 75: I kapitlet berøres endvidere tilgr
Page 76 and 77: legerede mennesker står overfor. D
Page 78 and 79: der fattige, der undlader at gøre
Page 80 and 81: I det førstnævnte begreb ligger d
Page 82 and 83: tiske tiltag mod fattigdommen end s
Page 84 and 85: “Cycle of poverty” og “intege
Page 86 and 87: (1974) fra fødslen og frem til der
Page 88 and 89: Mennesker kan opfattes som “trapp
Page 90 and 91: (inheritance), når man skal forkla
Page 92 and 93: måde. Der kan fx være tale om en
Page 94 and 95: from many possible ones.” (Willis
Page 96 and 97: planlægning, men snarere af de fat
Page 98 and 99: ar skylden for at genskabe deres eg
Page 100 and 101: derede fire familier. I deres konkl
Page 102 and 103: For at illustrere aktuel amerikansk
Page 104 and 105: transmissionsproces og betragter pr
Page 106 and 107: struktur ved at være forandringsag
Page 108 and 109: Følgelig får den intergeneratione
Page 110 and 111: og hvordan disse ressourcers effekt
Page 112 and 113: sto mindre kan de dog pege på, at
Page 114 and 115: mission of economic status” og
Page 116 and 117: Miles Corak kommer bl.a. ind på de
Page 118 and 119: overføres belastninger eller afmag
Page 120 and 121: streret problemer af den art, som i
Page 124 and 125: I et kritisk realistisk perspektiv
Page 126 and 127: Det er ifølge Danermark et al. (19
Page 128 and 129: sorte boks og gøre den gennemskuel
Page 130 and 131: dette ikke tages til indtægt for,
Page 132 and 133: 4.8. Intensive og ekstensive metode
Page 134 and 135: lustrerer ud over fastholdelse i kr
Page 136 and 137: kan eksistere, uanset om de bliver
Page 138 and 139: undertiden, at situationen er overd
Page 140 and 141: I den næste case er udgangspunktet
Page 142 and 143: Vi har som udgangspunkt et objekt (
Page 144 and 145: nedtrykthed på grund af arbejdslø
Page 146 and 147: gig af en række konkrete omstændi
Page 148 and 149: frem til, hvad det er for en social
Page 150 and 151: setilstand. ”Hvorvidt de ’onde
Page 152 and 153: den sociale arv blevet til gennem h
Page 154 and 155: ikke er så hyppigt endda. Vi står
Page 156 and 157: og de manglende valgmuligheder, som
Page 158 and 159: Litteratur Abrahamowitz, Finn (1999
Page 160 and 161: Browne, Ken (1998): An Introduction
Page 162 and 163: Ejrnæs, Morten (1999): Social arv
Page 164 and 165: Jerlang, Espen & Jesper Jerlang (19
Page 166 and 167: Moen, Erickson & Dempster-McClain (
Page 168 and 169: Socialkommissionen, udg. (1992) De
show all

Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?