Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

setilstand. ”Hvorvidt de ’onde cirkler’, som udløses, vedligeholdes, modificeres eller forstærkes, afhænger af de andre elementer og det samspil, som gør sig gældende. / De forskellige elementer vil kunne spille forskellige roller som udløsende, vedligeholdende eller modificerende faktorer i ’onde cirkler’” (Killén 1991: 87). Killén fremhæver, at sociale og kulturelle forhold, eller familie og venners og hjælpeapparatets netværk er af afgørende betydning for kriseforløbets udfald. (Killén 1991: 173). ”Outcome” afhænger med andre ord af en lang række forhold. Om et bestemt ”outcome” nogen side indtræffer, er derfor kontingent og på ingen måde præ-determineret. Går vi endelig til det tredje aspekt, nemlig sammenhængen mellem de to tidspunkter, hvor der er foretaget ”måling”, altså sammenhængen mellem det, der er sket i barndommen, og det, der senere sker i voksenlivet (definition III), så står vi formentlig her med den vanskeligste forklaringsopgave. Der anlægges her det, man kan kalde et livsløbsperspektiv. Vi vil finde frem til de stier eller kanaler, ad hvilke det endelige udfald er blevet tilvejebragt. Longitudinelle undersøgelser og sti-analyser kan være mulige løsninger, men de binder stadigvæk til en kvantitativ tilgang. Som Niels Ploug anfører: ”Et grundlæggende problem i analyser af social arv er, at de forhold, man ønsker at analysere, udspiller sig over meget lange tidsperioder. Ofte ønsker man at bruge viden om forhold i det enkelte individs barndom og ungdom til at forklare forhold i voksenlivet. Problemet er, at den slags data sjældent findes.” (Ploug 2005: 17). Lad os tage som udgangspunkt, at to målinger finder sted på samme alderstrin i de to generationers livsforløb, på det tidspunkt i livet, hvor der er stiftet ægteskab, og der er mindreårige børn i hjemmet. For 2. generations vedkommende foreligger der altså en lang periode fra barndommen og frem til undersøgelsestidspunktet. Hvad er der sket i denne periode? Hvilken betydning har det for ovennævnte sammenhæng (kontinuitet)? Eller for en manglende sammenhæng, for diskontinuitet og brud (såkaldt ”mønster- 150
ud”)? Hvordan kan vi opnå viden herom? Dette er meget komplekse problemstillinger, som kun med store vanskeligheder lader sig udforske. Måske kan man anskueliggøre problematikken med et konkret eksempel. Jeg cykler hver dag fra Stavtrup uden for Århus ad Ormslevvej ind til Den sociale Højskole (VIA University College). På vejen ind mod Viby munder en række sideveje ud i Ormslevvej. Når jeg passerer forbi disse på min cykel, holder jeg ligesom lidt tilbage, selv om der ikke synes at være nogen objektiv grund til at gøre det, idet bilerne der kommer ad disse sideveje, skal holde tilbage. De har fuld vigepligt, og der er ”hajtænder” på sidevejen, hvor den munder ud i Ormslevvej. Alligevel holder jeg tilbage, når der kommer en bil på sidevejen og skal køre ind på Ormslevvej. Hvorfor gør jeg det? Jeg vil forklare det med, at jeg inden for de sidste to-tre år to gange er blevet kørt ned af en bilist, der på trods af vigepligt og ”hajtænder” er fortsat ind på Ormslevvej uden at standse. De to ulykker har bevirket, at jeg ikke længere stoler på, at bilerne, der kommer fra sidevejen på min højre hånd, vil gøre stop, før de kører ind på Ormslevvej. For at undgå at blive kørt ned en tredje gang, venter jeg med at køre fremad, til jeg er sikker på, at bilisten standser. Hvad er det, der gør, at jeg forholder mig, som jeg gør? Mit bud på en forklaring er, at de to forudgående ulykker har afsat et ”spor” i mig, en mekanisme, som kan blive aktiveret, hvis en bil kører ad sidevejen op mod Ormslevvej med stor fart. Mekanismen, som ikke umiddelbart kan observeres, men alligevel er virkelig, kunne man måske kalde min frygt for, at bilisten ikke skal stoppe op, og jeg igen vil blive ramt af bilen. Min reaktion, min adfærd, bliver altså kun udløst i de situationer, hvor der er en bil på vej, og det ikke er tydeligt, at bilisten vil stoppe. Måske kan man sammenligne social arv med den mekanisme, jeg lige har beskrevet. Ligesom frygten for at blive kørt ned er blevet til gennem de to forudgående hændelser, er 151
Page 1 and 2:
Social arv - set i et kritisk reali
Page 3 and 4:
Indhold Forord ....................
Page 5 and 6:
Forord Projektet om ”Social arv -
Page 7:
socialt arbejde, som på forskellig
Page 10 and 11:
1. Problemstilling Udgangspunktet f
Page 12 and 13:
Sayer 2000: 21). De kvantitative un
Page 14 and 15:
de problemer, som måtte ligge i Mo
Page 16 and 17:
1.3. Det teoretiske perspektivs bet
Page 18 and 19:
som findes i den danske litteratur
Page 20 and 21:
Denne mekanisme eller disse mekanis
Page 22 and 23:
med fysisk afstraffelse. Vold blive
Page 24 and 25:
plet, at den individuelle adfærd i
Page 26 and 27:
sagsforståelse vil understrege kon
Page 28 and 29:
fattelse end positivismens (omfatte
Page 30 and 31:
ning af omfanget af social arv. Men
Page 32 and 33:
2.1. En præcis og entydig definiti
Page 34 and 35:
Molin & Ågren 1991: 134-147). Menn
Page 36 and 37:
ud i disse trinvise fiaskoer. De va
Page 38 and 39:
Jonsson fra starten har udvalgt de
Page 40 and 41:
De kritiserer endvidere tendensen t
Page 42 and 43:
arv, at ”arv” ikke opfattes som
Page 44 and 45:
en er helt udslidt, hun magter ikke
Page 46 and 47:
vilkår blev også senere hen i liv
Page 48 and 49:
står” (Rold Andersen 1966: 20f).
Page 50 and 51:
2.8. Uddannelsernes formidling af d
Page 52 and 53:
Fridberg og Nørregaard nævner den
Page 54 and 55:
2.9. Social arv i socialpolitisk pe
Page 56 and 57:
sats”, men Socialkommissionen til
Page 58 and 59:
deres børn ikke skal opleve den ul
Page 60 and 61:
velserne. Man tenderer til at forve
Page 62 and 63:
vi sædvanligvis lægger i dette be
Page 64 and 65:
fremtid med nye vilkår for mennesk
Page 66 and 67:
dier, holdninger og anskuelser er d
Page 68 and 69:
gjort op med den side af den social
Page 70 and 71:
mobilitet”, men også med henblik
Page 72 and 73:
opmærksom på, foreligger der alts
Page 74 and 75:
I kapitlet berøres endvidere tilgr
Page 76 and 77:
legerede mennesker står overfor. D
Page 78 and 79:
der fattige, der undlader at gøre
Page 80 and 81:
I det førstnævnte begreb ligger d
Page 82 and 83:
tiske tiltag mod fattigdommen end s
Page 84 and 85:
“Cycle of poverty” og “intege
Page 86 and 87:
(1974) fra fødslen og frem til der
Page 88 and 89:
Mennesker kan opfattes som “trapp
Page 90 and 91:
(inheritance), når man skal forkla
Page 92 and 93:
måde. Der kan fx være tale om en
Page 94 and 95:
from many possible ones.” (Willis
Page 96 and 97:
planlægning, men snarere af de fat
Page 98 and 99:
ar skylden for at genskabe deres eg
Page 100 and 101: derede fire familier. I deres konkl
Page 102 and 103: For at illustrere aktuel amerikansk
Page 104 and 105: transmissionsproces og betragter pr
Page 106 and 107: struktur ved at være forandringsag
Page 108 and 109: Følgelig får den intergeneratione
Page 110 and 111: og hvordan disse ressourcers effekt
Page 112 and 113: sto mindre kan de dog pege på, at
Page 114 and 115: mission of economic status” og
Page 116 and 117: Miles Corak kommer bl.a. ind på de
Page 118 and 119: overføres belastninger eller afmag
Page 120 and 121: streret problemer af den art, som i
Page 122 and 123: oretiske grundantagelser, som kende
Page 124 and 125: I et kritisk realistisk perspektiv
Page 126 and 127: Det er ifølge Danermark et al. (19
Page 128 and 129: sorte boks og gøre den gennemskuel
Page 130 and 131: dette ikke tages til indtægt for,
Page 132 and 133: 4.8. Intensive og ekstensive metode
Page 134 and 135: lustrerer ud over fastholdelse i kr
Page 136 and 137: kan eksistere, uanset om de bliver
Page 138 and 139: undertiden, at situationen er overd
Page 140 and 141: I den næste case er udgangspunktet
Page 142 and 143: Vi har som udgangspunkt et objekt (
Page 144 and 145: nedtrykthed på grund af arbejdslø
Page 146 and 147: gig af en række konkrete omstændi
Page 148 and 149: frem til, hvad det er for en social
Page 152 and 153: den sociale arv blevet til gennem h
Page 154 and 155: ikke er så hyppigt endda. Vi står
Page 156 and 157: og de manglende valgmuligheder, som
Page 158 and 159: Litteratur Abrahamowitz, Finn (1999
Page 160 and 161: Browne, Ken (1998): An Introduction
Page 162 and 163: Ejrnæs, Morten (1999): Social arv
Page 164 and 165: Jerlang, Espen & Jesper Jerlang (19
Page 166 and 167: Moen, Erickson & Dempster-McClain (
Page 168 and 169: Socialkommissionen, udg. (1992) De
show all

Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?