Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

mission of economic status” og ”the intergenerational inheritance of earnings” (Bowles et al. 2005). I belysningen af de intergenerationelle adfærdskorrelationer kommer Greg Duncan, professor i uddannelse og socialpolitik, og hans kolleger i artiklen ”The Apple Does Not Fall Far From The Tree” frem til, at der er signifikante intergenerationelle korrelationer med hensyn til social-psykologiske dispositioner så som depression mv. Duncan og hans kolleger skriver således: ”Decades of social science research have documented correlations between the social, educational, behavioral, and economic outcomes of parents and children. For example, children of more highly educated and economically successful parents tend themselves to complete more schooling and earn more, although the intergenerational correlations are well below unity. / Children of parents who smoke, take drugs, commit crimes, and engage in early sex are more likely to do the same compared with children whose parents do not engage in these activities.” (Duncan et al. 2005: 23). Sådanne positive korrelationer mellem forældres sociale problemer og børnenes udsathed for at få tilsvarende sociale problemer, er netop, hvad der er dokumenteret i den danske tradition for forskning i social arv. I den amerikanske forskning har man fundet positive korrelationer mellem forældres og børns personlighedstræk og attituder. Mens ligheden mellem forældre og børn i personlighed primært tilskrives generne, spiller miljøet en større rolle for ligheden i holdninger (Duncan et al. 2005: 27). F.eks. finder de amerikanske forskere, at karakteristika hos forældrene, deres socioøkonomiske status og deres adfærd og forældrestil indvirker på børnenes ”outcome”. Dette sætter fokus på de psykologiske processer: Hvad er det for mekanismer, som får børn til at ligne deres forældre i holdninger og personlighed. Her understreges ofte de mekanismer, som er centreret omkring læring, så som imitation og identifikation. F.eks. kan forældrenes kognitive færdigheder tæn- 114
kes at påvirke barnets kognitive og sociale færdigheder. Men også forældrenes kompetencer synes at have betydning for den intergenerationelle transmissionsproces, idet forældre videregiver specifikke kompetencer til deres børn. Duncan et al.(2005) fremsætter fire hypoteser, som kunne forklare den intergenerationelle transmission af karakteristika: 1. forældrenes socioøkonomiske ressourcer, 2. deres stil som forældre og hele hjemmiljøet, 3. genetisk arv, og 4. rollemodellering eller identitetsdannelse. ”How Much Does Childhood Poverty Affect the Life Chances of Children?” spørger Greg Duncan og hans kolleger i en artikel fra 1998 (Duncan et al. 1998). At der er stærke korrelationer mellem forældrenes socioøkonomiske status og forskellige målinger af barnets og den voksnes præstationer, er både et vigtigt, men også kontroversielt spørgsmål. Analyserne peger imidlertid bl.a. på, at familiens økonomiske vilkår i den tidlige barndom har en stor indflydelse på barnets præstationer, specielt i familier med lav indkomst. Eksempelvis er de økonomiske vilkår i den tidlige barndom vigtige determinanter for, at barnet får en afgangseksamen fra skolen (jfr også Duncan & Brooks-Gunn 1997, der belyser konsekvenserne af at vokse op i fattigdom). Den canadiske arbejdsmarkedsforsker Miles Corak tager i sin studie af ”den generationelle inkomstmobilitet” i Nordamerika og Europa udgangspunkt i opfattelsen af, at hvis børn vokser op i en tilstand med lav indkomst, så vil der være langsigtede konsekvenser. Børnene ”vil blive mindre, end de ellers kunne blive, ja faktisk vokse op til at blive fattige voksne, som på deres side opfostrer fattige børn.” (Corak 2004: 1f). Her formuleres altså i 2004 næsten igen tesen om social arv. I sin sammenfatning af forskningen på området hævder Corak, at i De Forenede Stater og i UK bliver mindst 40 procent af de økonomiske fordele, som højindkomstforældre har over for lavindkomstforældre, givet videre til den næste generation” (Corak 20004: 9). 115
Page 1 and 2:
Social arv - set i et kritisk reali
Page 3 and 4:
Indhold Forord ....................
Page 5 and 6:
Forord Projektet om ”Social arv -
Page 7:
socialt arbejde, som på forskellig
Page 10 and 11:
1. Problemstilling Udgangspunktet f
Page 12 and 13:
Sayer 2000: 21). De kvantitative un
Page 14 and 15:
de problemer, som måtte ligge i Mo
Page 16 and 17:
1.3. Det teoretiske perspektivs bet
Page 18 and 19:
som findes i den danske litteratur
Page 20 and 21:
Denne mekanisme eller disse mekanis
Page 22 and 23:
med fysisk afstraffelse. Vold blive
Page 24 and 25:
plet, at den individuelle adfærd i
Page 26 and 27:
sagsforståelse vil understrege kon
Page 28 and 29:
fattelse end positivismens (omfatte
Page 30 and 31:
ning af omfanget af social arv. Men
Page 32 and 33:
2.1. En præcis og entydig definiti
Page 34 and 35:
Molin & Ågren 1991: 134-147). Menn
Page 36 and 37:
ud i disse trinvise fiaskoer. De va
Page 38 and 39:
Jonsson fra starten har udvalgt de
Page 40 and 41:
De kritiserer endvidere tendensen t
Page 42 and 43:
arv, at ”arv” ikke opfattes som
Page 44 and 45:
en er helt udslidt, hun magter ikke
Page 46 and 47:
vilkår blev også senere hen i liv
Page 48 and 49:
står” (Rold Andersen 1966: 20f).
Page 50 and 51:
2.8. Uddannelsernes formidling af d
Page 52 and 53:
Fridberg og Nørregaard nævner den
Page 54 and 55:
2.9. Social arv i socialpolitisk pe
Page 56 and 57:
sats”, men Socialkommissionen til
Page 58 and 59:
deres børn ikke skal opleve den ul
Page 60 and 61:
velserne. Man tenderer til at forve
Page 62 and 63:
vi sædvanligvis lægger i dette be
Page 64 and 65: fremtid med nye vilkår for mennesk
Page 66 and 67: dier, holdninger og anskuelser er d
Page 68 and 69: gjort op med den side af den social
Page 70 and 71: mobilitet”, men også med henblik
Page 72 and 73: opmærksom på, foreligger der alts
Page 74 and 75: I kapitlet berøres endvidere tilgr
Page 76 and 77: legerede mennesker står overfor. D
Page 78 and 79: der fattige, der undlader at gøre
Page 80 and 81: I det førstnævnte begreb ligger d
Page 82 and 83: tiske tiltag mod fattigdommen end s
Page 84 and 85: “Cycle of poverty” og “intege
Page 86 and 87: (1974) fra fødslen og frem til der
Page 88 and 89: Mennesker kan opfattes som “trapp
Page 90 and 91: (inheritance), når man skal forkla
Page 92 and 93: måde. Der kan fx være tale om en
Page 94 and 95: from many possible ones.” (Willis
Page 96 and 97: planlægning, men snarere af de fat
Page 98 and 99: ar skylden for at genskabe deres eg
Page 100 and 101: derede fire familier. I deres konkl
Page 102 and 103: For at illustrere aktuel amerikansk
Page 104 and 105: transmissionsproces og betragter pr
Page 106 and 107: struktur ved at være forandringsag
Page 108 and 109: Følgelig får den intergeneratione
Page 110 and 111: og hvordan disse ressourcers effekt
Page 112 and 113: sto mindre kan de dog pege på, at
Page 116 and 117: Miles Corak kommer bl.a. ind på de
Page 118 and 119: overføres belastninger eller afmag
Page 120 and 121: streret problemer af den art, som i
Page 122 and 123: oretiske grundantagelser, som kende
Page 124 and 125: I et kritisk realistisk perspektiv
Page 126 and 127: Det er ifølge Danermark et al. (19
Page 128 and 129: sorte boks og gøre den gennemskuel
Page 130 and 131: dette ikke tages til indtægt for,
Page 132 and 133: 4.8. Intensive og ekstensive metode
Page 134 and 135: lustrerer ud over fastholdelse i kr
Page 136 and 137: kan eksistere, uanset om de bliver
Page 138 and 139: undertiden, at situationen er overd
Page 140 and 141: I den næste case er udgangspunktet
Page 142 and 143: Vi har som udgangspunkt et objekt (
Page 144 and 145: nedtrykthed på grund af arbejdslø
Page 146 and 147: gig af en række konkrete omstændi
Page 148 and 149: frem til, hvad det er for en social
Page 150 and 151: setilstand. ”Hvorvidt de ’onde
Page 152 and 153: den sociale arv blevet til gennem h
Page 154 and 155: ikke er så hyppigt endda. Vi står
Page 156 and 157: og de manglende valgmuligheder, som
Page 158 and 159: Litteratur Abrahamowitz, Finn (1999
Page 160 and 161: Browne, Ken (1998): An Introduction
Page 162 and 163: Ejrnæs, Morten (1999): Social arv
Page 164 and 165:
Jerlang, Espen & Jesper Jerlang (19
Page 166 and 167:
Moen, Erickson & Dempster-McClain (
Page 168 and 169:
Socialkommissionen, udg. (1992) De
show all

Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?