Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

For at illustrere aktuel amerikansk forskning i social arv vil jeg nævne en forskning, der tager udgangspunkt i begrebet ”intergenerational transmission”. Dette begreb dækker i international kontekst nogenlunde hvad, der svarer til ”social arv”. Min opfattelse er her, at når dette begreb kan bruges om det, der sker i socialiseringen, og om de sammenhænge, der er mellem børns familiebaggrund, og deres uddannelsesniveau og den sociale status, de opnår, så kan begrebet også anvendes om de processer, der fører til, at nogle børn får sociale problemer og ender som marginaliserede, udstødte og fattige. Meget af forskningen i intergenerational transmission har enten fulgt barndomssocialisationen eller modeller af social status. Socialisationsteorier antyder, hvilken betydning de tidlige barndomserfaringer har for transmissionen af ideologier, orienteringer og adfærd på tværs af generationerne, jfr. bl.a. Bandura (Moen et al 1997: 282). Der sker fra forældrenes side en transmission af sociale normer og værdier til børnene. De amerikanske forskere tager endvidere udgangspunkt i ”status inheritance theory” (Moen 1997: 284). Modeller af statusopnåelse indenfor uddannelse og erhverv understreger vigtigheden af både socioøkonomisk baggrund og betydningen af opmuntring fra forældrene for at børnene kan opnå uddannelsesmæssig, erhvervsmæssig og økonomisk succes. Det er dog tænkeligt, at forældrene ikke så meget overfører specifikke værdier og overbevisninger, men snarere adgang til sociale, kulturelle og økonomiske ressourcer og position i den bredere klassestruktur. Forældre og børn har typisk samme klassetilhørsforhold, samme etniske og religiøse baggrund, og indtager hyppigt samme uddannelsesniveau (Moen et al. 1997: 282). I amerikansk sammenhæng har frem for alt Bengtson et al. (2002, 2009) beskæftiget sig med intergenerationelle overførelsesprocesser på baggrund af status-arv og social læ- 102
ing. Bengtson et al. (2002) spørger: Hvordan bliver præstationsorienteringer, aspirationer, værdier og selvværd overført (transmitted) på tværs af generationer? Transmission må oversættes til videregivelse, overlevering, overføring, og verbet transmit kan betyde ”laden gå i arv”, og det kan eksempelvis dreje sig om bestemte karaktertræk. Vern Bengtsson og hans kolleger sætter fokus på de psykosociale processer, hvorigennem karakteristika hos forældrene former de unges orienteringer. I forfølgelsen af disse spørgsmål er deres teoretiske referenceramme det livshistoriske teoretiske perspektiv, som bl.a. er fremlagt af sociologen Glen H. Elder. I deres studie How Families Still Matter: A Longitudinal Study of Youth in Two Generations (2002) ser Bengtson og hans kolleger på de komplekse sammenhænge, som forbinder forløbet af et individs liv med konteksten af bredere social påvirkning, så som familie og samfund. Herunder kigger de – bl.a. inspireret af Bronfenbrenner - på det komplekse samspil mellem miljømæssige og biologiske kræfter i menneskets udvikling. Livsforløbsperspektivet ser individ og samfund som størrelser, der gensidigt påvirker hinanden. Når det gælder menneskelig udvikling, er der tale om komplekse processer, og udviklingen ses som en relationel proces, hvor vi former og bliver formet af vore sociale forbindelser til andre. Ifølge Bengtson et al. ”arver børn mange livs-formende karakteristika fra deres forældre og mere distancerede forfædre, herunder gener, socioøkonomisk status, race og nationalitet. Desuden påvirker forældre og andre familiemedlemmer børnenes attituder, værdier, overbevisninger, ønsker og relationer til andre gennem modellering, belønninger, straf og andre midler.” (Bengtson et al 2002: 20). Forskning viser, at den tidlige forældreindflydelse på disse psykosociale udfald (outcomes) har langsigtede konsekvenser for sønners og døtres udvikling gennem deres liv. Bengtson et al. sætter fokus på denne intergenerationelle 103
Page 1 and 2:
Social arv - set i et kritisk reali
Page 3 and 4:
Indhold Forord ....................
Page 5 and 6:
Forord Projektet om ”Social arv -
Page 7:
socialt arbejde, som på forskellig
Page 10 and 11:
1. Problemstilling Udgangspunktet f
Page 12 and 13:
Sayer 2000: 21). De kvantitative un
Page 14 and 15:
de problemer, som måtte ligge i Mo
Page 16 and 17:
1.3. Det teoretiske perspektivs bet
Page 18 and 19:
som findes i den danske litteratur
Page 20 and 21:
Denne mekanisme eller disse mekanis
Page 22 and 23:
med fysisk afstraffelse. Vold blive
Page 24 and 25:
plet, at den individuelle adfærd i
Page 26 and 27:
sagsforståelse vil understrege kon
Page 28 and 29:
fattelse end positivismens (omfatte
Page 30 and 31:
ning af omfanget af social arv. Men
Page 32 and 33:
2.1. En præcis og entydig definiti
Page 34 and 35:
Molin & Ågren 1991: 134-147). Menn
Page 36 and 37:
ud i disse trinvise fiaskoer. De va
Page 38 and 39:
Jonsson fra starten har udvalgt de
Page 40 and 41:
De kritiserer endvidere tendensen t
Page 42 and 43:
arv, at ”arv” ikke opfattes som
Page 44 and 45:
en er helt udslidt, hun magter ikke
Page 46 and 47:
vilkår blev også senere hen i liv
Page 48 and 49:
står” (Rold Andersen 1966: 20f).
Page 50 and 51:
2.8. Uddannelsernes formidling af d
Page 52 and 53: Fridberg og Nørregaard nævner den
Page 54 and 55: 2.9. Social arv i socialpolitisk pe
Page 56 and 57: sats”, men Socialkommissionen til
Page 58 and 59: deres børn ikke skal opleve den ul
Page 60 and 61: velserne. Man tenderer til at forve
Page 62 and 63: vi sædvanligvis lægger i dette be
Page 64 and 65: fremtid med nye vilkår for mennesk
Page 66 and 67: dier, holdninger og anskuelser er d
Page 68 and 69: gjort op med den side af den social
Page 70 and 71: mobilitet”, men også med henblik
Page 72 and 73: opmærksom på, foreligger der alts
Page 74 and 75: I kapitlet berøres endvidere tilgr
Page 76 and 77: legerede mennesker står overfor. D
Page 78 and 79: der fattige, der undlader at gøre
Page 80 and 81: I det førstnævnte begreb ligger d
Page 82 and 83: tiske tiltag mod fattigdommen end s
Page 84 and 85: “Cycle of poverty” og “intege
Page 86 and 87: (1974) fra fødslen og frem til der
Page 88 and 89: Mennesker kan opfattes som “trapp
Page 90 and 91: (inheritance), når man skal forkla
Page 92 and 93: måde. Der kan fx være tale om en
Page 94 and 95: from many possible ones.” (Willis
Page 96 and 97: planlægning, men snarere af de fat
Page 98 and 99: ar skylden for at genskabe deres eg
Page 100 and 101: derede fire familier. I deres konkl
Page 104 and 105: transmissionsproces og betragter pr
Page 106 and 107: struktur ved at være forandringsag
Page 108 and 109: Følgelig får den intergeneratione
Page 110 and 111: og hvordan disse ressourcers effekt
Page 112 and 113: sto mindre kan de dog pege på, at
Page 114 and 115: mission of economic status” og
Page 116 and 117: Miles Corak kommer bl.a. ind på de
Page 118 and 119: overføres belastninger eller afmag
Page 120 and 121: streret problemer af den art, som i
Page 122 and 123: oretiske grundantagelser, som kende
Page 124 and 125: I et kritisk realistisk perspektiv
Page 126 and 127: Det er ifølge Danermark et al. (19
Page 128 and 129: sorte boks og gøre den gennemskuel
Page 130 and 131: dette ikke tages til indtægt for,
Page 132 and 133: 4.8. Intensive og ekstensive metode
Page 134 and 135: lustrerer ud over fastholdelse i kr
Page 136 and 137: kan eksistere, uanset om de bliver
Page 138 and 139: undertiden, at situationen er overd
Page 140 and 141: I den næste case er udgangspunktet
Page 142 and 143: Vi har som udgangspunkt et objekt (
Page 144 and 145: nedtrykthed på grund af arbejdslø
Page 146 and 147: gig af en række konkrete omstændi
Page 148 and 149: frem til, hvad det er for en social
Page 150 and 151: setilstand. ”Hvorvidt de ’onde
Page 152 and 153:
den sociale arv blevet til gennem h
Page 154 and 155:
ikke er så hyppigt endda. Vi står
Page 156 and 157:
og de manglende valgmuligheder, som
Page 158 and 159:
Litteratur Abrahamowitz, Finn (1999
Page 160 and 161:
Browne, Ken (1998): An Introduction
Page 162 and 163:
Ejrnæs, Morten (1999): Social arv
Page 164 and 165:
Jerlang, Espen & Jesper Jerlang (19
Page 166 and 167:
Moen, Erickson & Dempster-McClain (
Page 168 and 169:
Socialkommissionen, udg. (1992) De
show all

Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?