Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

kan eksistere, uanset om de bliver bragt i anvendelse eller ej, om de bliver tålt og tilladt eller ej (Sayer 1992: 105). En årsagspåstand gælder i denne forståelse ikke regelmæssigheden mellem adskilte begivenheder, men hvordan et objekt er, og hvad det kan gøre, og kun i anden række, hvad det faktisk vil gøre i en given enkeltsituation (Sayer 1992: 105). Mekanismer eller særlige måder at agere på eksisterer således nødvendigvis i kraft af deres objekts struktur. De kan derfor eksistere uafhængigt af noget enkelt begivenhedsmønster, dvs. ikke kun når ’C’ fører til ’E’, men også når ’C’ ikke fører til ’E’. Men det er her vigtigt at være klar over, at når et objekts natur ændrer sig, så vil dets årsagskræfter også ændre sig (Sayer 1992: 105). Der er mekanismer, som nødvendigvis eksisterer i kraft af objektets natur (f.eks. et barns evne til at gå i skole), men hvis effekter (aktiv skolegang), som enhver anden mekanisme, kan medieres af andre mekanismer eller variationer i betingelserne, f.eks. en kammerat, som lokker det til at skulke eller forældre, der flytter til en anden bydel. Hvorvidt en årsagskraft eller tilbøjelighed faktisk bliver aktiveret eller tilladt i en given situation, afhænger således af betingelser, dvs. andre objekter, hvis tilstedeværelse er kontingent. Så selv om årsagskræfter nødvendigvis eksisterer i kraft af objektets natur, er det kontingent, hvorvidt de nogensinde bliver aktiveret. Når årsagskræfterne aktiveres, så afhænger de faktiske effekter igen af de betingelser, hvorunder de virker. Er opgaven nu at forklare, hvorfor den pågældende dreng skulker fra skolen, så går proceduren via identifikationen af mekanismer, som er i stand til at producere de begivenheder, vi vil forklare (skulkeriet). Det er her ikke nok at vide at ’C’ generelt er blevet efterfulgt af ’E’, vi må forstå hele den kontinuerlige proces, gennem hvilken ’C’ producerede ’E’: Det kan fx være, at faderens arbejdsløshed førte til, at forældrene måtte flytte til et andet kvarter, og sønnen som 136
følge heraf skulle begynde i en ny skole, hvor han ikke kunne føle hjemme og blev drillet. Det, der udløser skulkeriet, er imidlertid en kammerat, der lokker ham til at gå med i butikscentret i stedet for at gå i skole. Når drengen lader sig lokke, skyldes det imidlertid hans generelle utilpassethed og problemer i den nye skole. Der er således mange interagerende mekanismer, som får indflydelse på, hvorvidt den pågældende begivenhed (skulkeriet) nogensinde kommer til at ske eller ej. Om utilpassetheden (forstået som drengens sociale arv) fører til butikstyveri og egentlig kriminalitet (hvorefter der sker registreringer, som kan indgå i opgørelser af social arv), afhænger således af utallige konkrete forhold – og dermed et utal af faktorer i den kontekst, drengen indgår i. Relationen mellem årsagskræfter (eller mekanismer) og deres virkninger er således ikke fast, men kontingent (Sayer 1992: 107). Årsagskræfter kan derfor også sagtens eksistere uafhængigt af deres effekter. Social arv kan eksistere uden at dens virkninger, f.eks. kriminalitet, nogensinde kommer til at vise sig. Relationen mellem objekter og deres årsagskræfter er nødvendig, mens relationen mellem disse og deres betingelser er kontingent. Nogle af disse betingelser kan imidlertid omfatte objekter, som aktiverer mekanismerne (fx skolekammeraten, som lokker drengen med til at skulke). Det er på den anden side kontingent, hvilke betingelser der faktisk er til stede. Antag eksempelvis, at forældrene aldrig kommer til at flytte, eller der ikke er kammerater i skolen, der lokker til skulkeri. Operationen af den samme mekanisme kan producere helt forskellige resultater, og forskellige mekanismer kan producere det samme empiriske resultat (Sayer 1992: 108). Man kan eksempelvis antage, at både er drilleriet og kammeratens lokken, der udløser skulkeriet. Når to eller flere mekanismer frembringer den samme effekt simultant, siges det 137
Page 1 and 2:
Social arv - set i et kritisk reali
Page 3 and 4:
Indhold Forord ....................
Page 5 and 6:
Forord Projektet om ”Social arv -
Page 7:
socialt arbejde, som på forskellig
Page 10 and 11:
1. Problemstilling Udgangspunktet f
Page 12 and 13:
Sayer 2000: 21). De kvantitative un
Page 14 and 15:
de problemer, som måtte ligge i Mo
Page 16 and 17:
1.3. Det teoretiske perspektivs bet
Page 18 and 19:
som findes i den danske litteratur
Page 20 and 21:
Denne mekanisme eller disse mekanis
Page 22 and 23:
med fysisk afstraffelse. Vold blive
Page 24 and 25:
plet, at den individuelle adfærd i
Page 26 and 27:
sagsforståelse vil understrege kon
Page 28 and 29:
fattelse end positivismens (omfatte
Page 30 and 31:
ning af omfanget af social arv. Men
Page 32 and 33:
2.1. En præcis og entydig definiti
Page 34 and 35:
Molin & Ågren 1991: 134-147). Menn
Page 36 and 37:
ud i disse trinvise fiaskoer. De va
Page 38 and 39:
Jonsson fra starten har udvalgt de
Page 40 and 41:
De kritiserer endvidere tendensen t
Page 42 and 43:
arv, at ”arv” ikke opfattes som
Page 44 and 45:
en er helt udslidt, hun magter ikke
Page 46 and 47:
vilkår blev også senere hen i liv
Page 48 and 49:
står” (Rold Andersen 1966: 20f).
Page 50 and 51:
2.8. Uddannelsernes formidling af d
Page 52 and 53:
Fridberg og Nørregaard nævner den
Page 54 and 55:
2.9. Social arv i socialpolitisk pe
Page 56 and 57:
sats”, men Socialkommissionen til
Page 58 and 59:
deres børn ikke skal opleve den ul
Page 60 and 61:
velserne. Man tenderer til at forve
Page 62 and 63:
vi sædvanligvis lægger i dette be
Page 64 and 65:
fremtid med nye vilkår for mennesk
Page 66 and 67:
dier, holdninger og anskuelser er d
Page 68 and 69:
gjort op med den side af den social
Page 70 and 71:
mobilitet”, men også med henblik
Page 72 and 73:
opmærksom på, foreligger der alts
Page 74 and 75:
I kapitlet berøres endvidere tilgr
Page 76 and 77:
legerede mennesker står overfor. D
Page 78 and 79:
der fattige, der undlader at gøre
Page 80 and 81:
I det førstnævnte begreb ligger d
Page 82 and 83:
tiske tiltag mod fattigdommen end s
Page 84 and 85:
“Cycle of poverty” og “intege
Page 86 and 87: (1974) fra fødslen og frem til der
Page 88 and 89: Mennesker kan opfattes som “trapp
Page 90 and 91: (inheritance), når man skal forkla
Page 92 and 93: måde. Der kan fx være tale om en
Page 94 and 95: from many possible ones.” (Willis
Page 96 and 97: planlægning, men snarere af de fat
Page 98 and 99: ar skylden for at genskabe deres eg
Page 100 and 101: derede fire familier. I deres konkl
Page 102 and 103: For at illustrere aktuel amerikansk
Page 104 and 105: transmissionsproces og betragter pr
Page 106 and 107: struktur ved at være forandringsag
Page 108 and 109: Følgelig får den intergeneratione
Page 110 and 111: og hvordan disse ressourcers effekt
Page 112 and 113: sto mindre kan de dog pege på, at
Page 114 and 115: mission of economic status” og
Page 116 and 117: Miles Corak kommer bl.a. ind på de
Page 118 and 119: overføres belastninger eller afmag
Page 120 and 121: streret problemer af den art, som i
Page 122 and 123: oretiske grundantagelser, som kende
Page 124 and 125: I et kritisk realistisk perspektiv
Page 126 and 127: Det er ifølge Danermark et al. (19
Page 128 and 129: sorte boks og gøre den gennemskuel
Page 130 and 131: dette ikke tages til indtægt for,
Page 132 and 133: 4.8. Intensive og ekstensive metode
Page 134 and 135: lustrerer ud over fastholdelse i kr
Page 138 and 139: undertiden, at situationen er overd
Page 140 and 141: I den næste case er udgangspunktet
Page 142 and 143: Vi har som udgangspunkt et objekt (
Page 144 and 145: nedtrykthed på grund af arbejdslø
Page 146 and 147: gig af en række konkrete omstændi
Page 148 and 149: frem til, hvad det er for en social
Page 150 and 151: setilstand. ”Hvorvidt de ’onde
Page 152 and 153: den sociale arv blevet til gennem h
Page 154 and 155: ikke er så hyppigt endda. Vi står
Page 156 and 157: og de manglende valgmuligheder, som
Page 158 and 159: Litteratur Abrahamowitz, Finn (1999
Page 160 and 161: Browne, Ken (1998): An Introduction
Page 162 and 163: Ejrnæs, Morten (1999): Social arv
Page 164 and 165: Jerlang, Espen & Jesper Jerlang (19
Page 166 and 167: Moen, Erickson & Dempster-McClain (
Page 168 and 169: Socialkommissionen, udg. (1992) De
show all

Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?