Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

arv, at ”arv” ikke opfattes som noget, der er ubrydeligt, eller
som noget, der præ-determinerer et menneskes skæbne.
2.5. Social arv i socialmedicinsk perspektiv
I Danmark var lægen, dr. med. Vagn Christensen en af de
første til at lave en empirisk undersøgelse, som påviste social
arv, nemlig hans undersøgelse af sammenhængen mellem
boligforhold og børnesygelighed (Christensen 1956).
Christensen har i en debatartikel fra 1999 peget på arvebegrebets
oprindelse: ”Begrebet stammer fra 50-ernes og
60-ernes visionære debatter om velfærdssamfundet. Et led
heri var omdefineringen af tidligere tiders vanartede børn til
erkendelse af, at disse børns fysiske, psykiske og sociale
problemer var følger af dårlige opvækstbetingelser.” (Christensen
1999: 21). Det afgørende er således den nye problemforståelse,
der foreligger i og med begrebet, og denne
må sættes i kontrast til et andet begreb, nemlig begrebet
biologisk (genetisk) arv.
Vagn Christensen har siden disputatsen i 1956 arbejdet videre
med begrebet og har bl.a. i flere udgaver af Socialmedicinsk
grundbog (1976 og 1994) fremlagt sine opfattelser
af, hvordan man kan forstå begrebet. Han definerer i ovennævnte
bog social arv som ”virkningen af børnenes opvækstforhold”
(Christensen 1976: 22). Hans undersøgelse
fra 1956 Boligforhold og børnesygelighed påviser, at der er
en sammenhæng mellem dårlige boligforhold og øget sygelighed.
Christensen sammenholder i undersøgelsen de procentvise
hospitalsindlæggelser af børn fra to boligområder,
et godt og et dårligt, i København i 1950erne. Af undersøgelsen
fremgår det, at i næsten alle sygdomsgrupper er
børnenes hospitalsindlæggelser 2-3 eller flere gange så
hyppige hos børnene fra det dårlige boligområde som hos
børnene fra det gode (Christensen 1976:24). Christensen
peger her ikke blot på ”den sundhedsmæssige virkning af
boligforhold”, men også på, ”at virkningerne kan være ødelæggende
for barnets fremtid” (s. 25). Han skriver: ”Medfødte
misdannelser, spasticitet og døvhed er velkendte ek-
42