Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

vilkår blev også senere hen i livet henvist til fattige og belastende kår. Fattigdommen reproducerer sig selv.” (Andersen 1976, min fremhævelse, SAA). At der ikke kan være tale om nogen deterministisk eller automatisk relation mellem belastende opvækstvilkår og en voksentilværelse med alvorlige problemer, som ytrer sig i sygelighed, kriminalitet, narkomani, alkoholisme, selvmordsforsøg mv., fremgår også af Tavs Folmer Andersens undersøgelse. Her opererer Andersen eksempelvis med en model, hvori der indgår en række mellemkommende forhold mellem opvækstvilkår og hospitalsindlæggelse (Andersen 1981: 33). Sådanne forhold (uddannelse, erhverv, osv.), som jo altså indgår i de pågældendes livsforløb, udgør altså faktorer, som i processen har mulighed for at afbøde eller forstærke den sociale arvs virkninger og ytringsformer. Social arv får karakter af en ”ond cirkel”, når de faktorer, som fanger og fastholder, ikke på den ene eller den anden måde bliver brudt eller modificeret. Det er således afgørende ud fra en kritisk vinkel at inddrage ”virkningen af det klassedelte samfunds fordelings- og sorteringsmekanismer” (Andersen 1981: 61), eftersom disse kan være altafgørende (determinerende) for, hvorvidt børnene reproducerer forældrenes problemer eller ej. For de børns vedkommende, som var opvokset under belastende betingelser, konstaterer Tavs Folmer Andersen dog, at selv i et langt perspektiv over en hel generation så ”opvejer klassesamfundets sorteringsmekanismer således ganske velfærdssamfundets udglatningsforsøg” (Andersen 1981:31). Hos Folmer Andersen inddrages således også processen, hvorigennem mulighederne for, at den onde cirkel brydes, foreligger. Der er ingen determinisme eller automatik. Såvel Christensens som Andersens bruger begrebet social arv om fattigdommens følgevirkninger på det individuelle niveau og i form af helbredsbelastninger og sociale problemer. Med henvisning hertil vil man kunne imødegå Morten Ejrnæs´ påstande om, at man ikke kan arve sociale problemer, og at der kun foreligger en teoretisk referenceramme 46
for social arv, når det gælder uddannelsesforskning og økonomisk forskning i reproduktion af klassestrukturer. Kun ved at ignorere hele denne forskning og fiksere opgøret med begrebet social arv på Jonssons tidlige disputats, kan Ejrnæs i flere bøger og artikler nå frem til sin afvisning af, at sociale problemer skulle kunne gå i arv fra forældre til børn som ’social arv’” (Fx Ejrnæs 2006: 233). 2.7. Social arv og det skandinaviske velfærdsperspektiv Har begrebet social arv ingen teoretisk referenceramme? Eftersom det er et vigtigt argument i Ejrnæs et al.´s afvisning af begrebet, at det savner teoretisk fundering ud over psykologisk og psykiatrisk teori, samt i et vist omfang læringsteori (Ejrnæs et al. 2004:20, 57), vil jeg i det følgende forsøge at fremdrage de teoretiske referencerammer, som begrebet bygger på. Hvad er altså begrebets teoretiske basis? I hvilket teoretisk perspektiv er begrebet forankret? Det er i såvel Danmark som de øvrige skandinaviske lande klart forankret i en empirisk (positivistisk præget) forskningstradition, som hænger snævert sammen med det Morten Ejrnæs og Søren Kristiansen kalder ”det skandinaviske velfærdsperspektiv” på sociale problemer (Ejrnæs & Kristiansen 2002). Forekomsten af fattigdom og overførelse af problemer fra den ene generation til den anden midt i et samfund præget af velfærd, ses som et overraskende problem for samfundet - jfr. fx Bent Hansen Velstand uden velfærd (1969). Perspektivet er, som Ejrnæs & Kristiansen (2002: 81) anfører, ”intimt sammenkoblet med udviklingen af velfærdsstaten” og med forskning i velfærd og levevilkår (fx Bent Rold Andersen og Erik Jørgen Hansen). For Bent Hansen udgør eksistensen af fattigdom og ”hele slægter, som ikke formår at bryde fattigdommens onde cirkel”, en åbenlys social uretfærdighed (Hansen 1969: 110). Socialpolitikkens målsætninger er således ikke blot at løse ”et enkelt socialpolitisk problem, forsørgelsesproblemet”, men også at sikre ”tryghed mod indtægtsnedgang” og at ”forebygge, at trang op- 47
Page 1 and 2: Social arv - set i et kritisk reali
Page 3 and 4: Indhold Forord ....................
Page 5 and 6: Forord Projektet om ”Social arv -
Page 7: socialt arbejde, som på forskellig
Page 10 and 11: 1. Problemstilling Udgangspunktet f
Page 12 and 13: Sayer 2000: 21). De kvantitative un
Page 14 and 15: de problemer, som måtte ligge i Mo
Page 16 and 17: 1.3. Det teoretiske perspektivs bet
Page 18 and 19: som findes i den danske litteratur
Page 20 and 21: Denne mekanisme eller disse mekanis
Page 22 and 23: med fysisk afstraffelse. Vold blive
Page 24 and 25: plet, at den individuelle adfærd i
Page 26 and 27: sagsforståelse vil understrege kon
Page 28 and 29: fattelse end positivismens (omfatte
Page 30 and 31: ning af omfanget af social arv. Men
Page 32 and 33: 2.1. En præcis og entydig definiti
Page 34 and 35: Molin & Ågren 1991: 134-147). Menn
Page 36 and 37: ud i disse trinvise fiaskoer. De va
Page 38 and 39: Jonsson fra starten har udvalgt de
Page 40 and 41: De kritiserer endvidere tendensen t
Page 42 and 43: arv, at ”arv” ikke opfattes som
Page 44 and 45: en er helt udslidt, hun magter ikke
Page 48 and 49: står” (Rold Andersen 1966: 20f).
Page 50 and 51: 2.8. Uddannelsernes formidling af d
Page 52 and 53: Fridberg og Nørregaard nævner den
Page 54 and 55: 2.9. Social arv i socialpolitisk pe
Page 56 and 57: sats”, men Socialkommissionen til
Page 58 and 59: deres børn ikke skal opleve den ul
Page 60 and 61: velserne. Man tenderer til at forve
Page 62 and 63: vi sædvanligvis lægger i dette be
Page 64 and 65: fremtid med nye vilkår for mennesk
Page 66 and 67: dier, holdninger og anskuelser er d
Page 68 and 69: gjort op med den side af den social
Page 70 and 71: mobilitet”, men også med henblik
Page 72 and 73: opmærksom på, foreligger der alts
Page 74 and 75: I kapitlet berøres endvidere tilgr
Page 76 and 77: legerede mennesker står overfor. D
Page 78 and 79: der fattige, der undlader at gøre
Page 80 and 81: I det førstnævnte begreb ligger d
Page 82 and 83: tiske tiltag mod fattigdommen end s
Page 84 and 85: “Cycle of poverty” og “intege
Page 86 and 87: (1974) fra fødslen og frem til der
Page 88 and 89: Mennesker kan opfattes som “trapp
Page 90 and 91: (inheritance), når man skal forkla
Page 92 and 93: måde. Der kan fx være tale om en
Page 94 and 95: from many possible ones.” (Willis
Page 96 and 97:
planlægning, men snarere af de fat
Page 98 and 99:
ar skylden for at genskabe deres eg
Page 100 and 101:
derede fire familier. I deres konkl
Page 102 and 103:
For at illustrere aktuel amerikansk
Page 104 and 105:
transmissionsproces og betragter pr
Page 106 and 107:
struktur ved at være forandringsag
Page 108 and 109:
Følgelig får den intergeneratione
Page 110 and 111:
og hvordan disse ressourcers effekt
Page 112 and 113:
sto mindre kan de dog pege på, at
Page 114 and 115:
mission of economic status” og
Page 116 and 117:
Miles Corak kommer bl.a. ind på de
Page 118 and 119:
overføres belastninger eller afmag
Page 120 and 121:
streret problemer af den art, som i
Page 122 and 123:
oretiske grundantagelser, som kende
Page 124 and 125:
I et kritisk realistisk perspektiv
Page 126 and 127:
Det er ifølge Danermark et al. (19
Page 128 and 129:
sorte boks og gøre den gennemskuel
Page 130 and 131:
dette ikke tages til indtægt for,
Page 132 and 133:
4.8. Intensive og ekstensive metode
Page 134 and 135:
lustrerer ud over fastholdelse i kr
Page 136 and 137:
kan eksistere, uanset om de bliver
Page 138 and 139:
undertiden, at situationen er overd
Page 140 and 141:
I den næste case er udgangspunktet
Page 142 and 143:
Vi har som udgangspunkt et objekt (
Page 144 and 145:
nedtrykthed på grund af arbejdslø
Page 146 and 147:
gig af en række konkrete omstændi
Page 148 and 149:
frem til, hvad det er for en social
Page 150 and 151:
setilstand. ”Hvorvidt de ’onde
Page 152 and 153:
den sociale arv blevet til gennem h
Page 154 and 155:
ikke er så hyppigt endda. Vi står
Page 156 and 157:
og de manglende valgmuligheder, som
Page 158 and 159:
Litteratur Abrahamowitz, Finn (1999
Page 160 and 161:
Browne, Ken (1998): An Introduction
Page 162 and 163:
Ejrnæs, Morten (1999): Social arv
Page 164 and 165:
Jerlang, Espen & Jesper Jerlang (19
Page 166 and 167:
Moen, Erickson & Dempster-McClain (
Page 168 and 169:
Socialkommissionen, udg. (1992) De
show all

Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?