Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

(1974) fra fødslen og frem til deres død fanget i denne ulighedscirkel. Det afgørende er her, at cirklen hos Field og Jones er omdefineret fra at være familiemæssigt formidlet til at være samfundsmæssigt formidlet. Det indebærer, at vi hos dem har en anden forståelse og begrebsliggørelse af de processer, der hos fortalerne for begrebet ”cycles of deprivation” blev forstået som et spørgsmål om individuel patologi og manglende tilpasning. Som det ses, svarer forskellighederne i forståelsen af de to cirkler langt hen til forskellene i forklaringerne af fattigdom ovenfor. 3.5. Reproduktion af klassestrukturen og fattigdommens ”onde cirkel” Den amerikanske sociolog Leonard Beeghley betragter fattigdom som et væsentligt socialt problem i det amerikanske samfund. På trods af et højt mobilitetsniveau i det 20. århundrede, er klassestrukturen forblevet stabil over tid. Han mener derfor, at der er tale om en ”reproduktion af klassestrukturen”. Studier af den erhvervsmæssige mobilitet afslører, at de fleste personer ender i samme jobkategori som deres forældre. Dette betyder, siger Beeghley, at klassestrukturen kontinuerligt bliver reproduceret (Beeghley 1998: 109). Der er i alle industrisamfund en tendens til, at klassestrukturen reproducerer sig selv. Men i industrilandene er der en mulighed for at regulere denne tendens via offentlig politik. Politiske valg kan således påvirke fattigdomsraten. Det er således ikke urealistisk at tale om, at fattigdommen kan udgøre en ”ond cirkel”. Beeghley taler om ”The vicious circle of poverty”. Som professor Beegley siger, kan temporær fattiggørelse i kombination med andre vanskeligheder føre til, at mennesker fanges i langsigtet fattigdom (Beeghley 1998:111). Det kan være sådan, at deres bestræbelser på at undslippe fattigdommen på forskellig vis bliver forpurret, og at de af den grund bliver så modfaldne, at de opgiver. Beeghley giver en række konkrete eksempler på, hvor- 86
dan der kan komme forskellige ting i vejen for fattiges bestræbelser. Der kan være tale om såkaldte ”Catch-22”situationer, som den, hvor der eksempelvis må vælges mellem arbejde og sundhedsforsikring for børnene, fordi familien mister medicinhjælpen, hvis indtægten bliver for høj. Faktorer forbundet med fattigdommen kan danne en ond cirkel, som fanger dem ligesom i en fælde. Cirklen kan som figur understrege, at der dels er tale om processer, og at der dels også er tale om komplekse forhold, hvor flere faktorer virker sammen og tilsammen indebærer en fastholdelse. Den står som figur på denne måde i skærende kontrast til en lineær, deterministisk figur, som man måske kunne forestille sig ud fra positivistiske studier af sammenhænge mellem (to) variable. Her kan man få indtrykket af, at forskere undertiden søger at fastfryse to tilstande, henholdsvis hos forældrene og hos deres børn, som man så søger at ”måle”, til trods for, at der reelt er tale om kontinuerlige processer. Det kan være processer, som ”leaving people trapped”, hvor deres anstrengelser for at undslippe synes så frugtesløse, at de giver op. Familiens bestræbelser må imidlertid aldrig ses som en cementeret tilstand, man kan isolere i form af tal. Tværtimod må de ses som processer, som hele tiden foregår i de sociale kontekster, som mennesker er henvist til at agere i. I den engelske forskning tales der både om en ”fattigdomscyklus” og om en ”fattigdomsfælde”. Hos Moore defineres fattigdomsfælden som den situation, hvor en familie på understøttelse faktisk kan tabe flere penge ved at arbejde hårdt og forøge sin indtægt, end den kan ved at forblive på understøttelse alene (Moore 1990: 32). Når folk ikke selv kan opnå arbejde, modtager de understøttelse og andre ydelser fra staten. Hvis de pågældende finder beskæftigelse, risikerer de at miste, hvad de vinder gennem arbejdet, fordi en del af de tidligere ydelser vil blive tilbagetrukket. Det betyder, at personen ikke er bedre stillet i beskæftigelse, men måske endda er endnu fattigere end hun var, da hun levede af understøttelsen (Moore 1990: 64). 87
Page 1 and 2:
Social arv - set i et kritisk reali
Page 3 and 4:
Indhold Forord ....................
Page 5 and 6:
Forord Projektet om ”Social arv -
Page 7:
socialt arbejde, som på forskellig
Page 10 and 11:
1. Problemstilling Udgangspunktet f
Page 12 and 13:
Sayer 2000: 21). De kvantitative un
Page 14 and 15:
de problemer, som måtte ligge i Mo
Page 16 and 17:
1.3. Det teoretiske perspektivs bet
Page 18 and 19:
som findes i den danske litteratur
Page 20 and 21:
Denne mekanisme eller disse mekanis
Page 22 and 23:
med fysisk afstraffelse. Vold blive
Page 24 and 25:
plet, at den individuelle adfærd i
Page 26 and 27:
sagsforståelse vil understrege kon
Page 28 and 29:
fattelse end positivismens (omfatte
Page 30 and 31:
ning af omfanget af social arv. Men
Page 32 and 33:
2.1. En præcis og entydig definiti
Page 34 and 35:
Molin & Ågren 1991: 134-147). Menn
Page 36 and 37: ud i disse trinvise fiaskoer. De va
Page 38 and 39: Jonsson fra starten har udvalgt de
Page 40 and 41: De kritiserer endvidere tendensen t
Page 42 and 43: arv, at ”arv” ikke opfattes som
Page 44 and 45: en er helt udslidt, hun magter ikke
Page 46 and 47: vilkår blev også senere hen i liv
Page 48 and 49: står” (Rold Andersen 1966: 20f).
Page 50 and 51: 2.8. Uddannelsernes formidling af d
Page 52 and 53: Fridberg og Nørregaard nævner den
Page 54 and 55: 2.9. Social arv i socialpolitisk pe
Page 56 and 57: sats”, men Socialkommissionen til
Page 58 and 59: deres børn ikke skal opleve den ul
Page 60 and 61: velserne. Man tenderer til at forve
Page 62 and 63: vi sædvanligvis lægger i dette be
Page 64 and 65: fremtid med nye vilkår for mennesk
Page 66 and 67: dier, holdninger og anskuelser er d
Page 68 and 69: gjort op med den side af den social
Page 70 and 71: mobilitet”, men også med henblik
Page 72 and 73: opmærksom på, foreligger der alts
Page 74 and 75: I kapitlet berøres endvidere tilgr
Page 76 and 77: legerede mennesker står overfor. D
Page 78 and 79: der fattige, der undlader at gøre
Page 80 and 81: I det førstnævnte begreb ligger d
Page 82 and 83: tiske tiltag mod fattigdommen end s
Page 84 and 85: “Cycle of poverty” og “intege
Page 88 and 89: Mennesker kan opfattes som “trapp
Page 90 and 91: (inheritance), når man skal forkla
Page 92 and 93: måde. Der kan fx være tale om en
Page 94 and 95: from many possible ones.” (Willis
Page 96 and 97: planlægning, men snarere af de fat
Page 98 and 99: ar skylden for at genskabe deres eg
Page 100 and 101: derede fire familier. I deres konkl
Page 102 and 103: For at illustrere aktuel amerikansk
Page 104 and 105: transmissionsproces og betragter pr
Page 106 and 107: struktur ved at være forandringsag
Page 108 and 109: Følgelig får den intergeneratione
Page 110 and 111: og hvordan disse ressourcers effekt
Page 112 and 113: sto mindre kan de dog pege på, at
Page 114 and 115: mission of economic status” og
Page 116 and 117: Miles Corak kommer bl.a. ind på de
Page 118 and 119: overføres belastninger eller afmag
Page 120 and 121: streret problemer af den art, som i
Page 122 and 123: oretiske grundantagelser, som kende
Page 124 and 125: I et kritisk realistisk perspektiv
Page 126 and 127: Det er ifølge Danermark et al. (19
Page 128 and 129: sorte boks og gøre den gennemskuel
Page 130 and 131: dette ikke tages til indtægt for,
Page 132 and 133: 4.8. Intensive og ekstensive metode
Page 134 and 135: lustrerer ud over fastholdelse i kr
Page 136 and 137:
kan eksistere, uanset om de bliver
Page 138 and 139:
undertiden, at situationen er overd
Page 140 and 141:
I den næste case er udgangspunktet
Page 142 and 143:
Vi har som udgangspunkt et objekt (
Page 144 and 145:
nedtrykthed på grund af arbejdslø
Page 146 and 147:
gig af en række konkrete omstændi
Page 148 and 149:
frem til, hvad det er for en social
Page 150 and 151:
setilstand. ”Hvorvidt de ’onde
Page 152 and 153:
den sociale arv blevet til gennem h
Page 154 and 155:
ikke er så hyppigt endda. Vi står
Page 156 and 157:
og de manglende valgmuligheder, som
Page 158 and 159:
Litteratur Abrahamowitz, Finn (1999
Page 160 and 161:
Browne, Ken (1998): An Introduction
Page 162 and 163:
Ejrnæs, Morten (1999): Social arv
Page 164 and 165:
Jerlang, Espen & Jesper Jerlang (19
Page 166 and 167:
Moen, Erickson & Dempster-McClain (
Page 168 and 169:
Socialkommissionen, udg. (1992) De
show all

Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?