Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

deres børn ikke skal opleve den ulykke, de selv har kendt.” (Hjort 1993: 108). Hvilke psykologiske perspektiver har i øvrigt præget begrebet? Morten Ejrnæs anfører med udgangspunkt i et citat fra Kari Killéns bog Omsorgssvigt er alles ansvar (2005), at ”psykodynamisk teori generelt og objektrelationsteori og tilknytningsteori specifikt anses for at underbygge den fejlagtige opfattelse, at børn arver forældrenes sociale problemer” (Ejrnæs 2007: 233). Som Ejrnæs skriver ”Medvirkende til disse teoriers popularitet inden for pædagogik og socialt arbejde har også været, at de i nogle tilfælde fremstilles således, at omsorgssvigt, som forældrene har oplevet som børn, forklarer, at de som voksne og forældre på grund af vedvarende psykiske dysfunktioner igen svigter deres egne børn.” (Ejrnæs 2007: 233). Kari Killén beskæftiger sig i bogen Barndommen varer i generationer (2001) med omsorgssvigt og skriver herom: ”Erkendelsen af omfanget og graden af kompleksitet knyttet til omsorgssvigt, og de dermed forbundne følger i form af psykiske problemer hos børn og voksne, er blevet større. Ud fra den viden man har i dag, regner man med, at 10-20 procent af børnepopulationen har psykiske problemer, som har betydning for deres daglige funktion, og at 4-7 procent af disse børn har brug for behandling (…) Nogle af sammenhængene mellem belastninger og traumer tidligt i livet og senere psykiske lidelser hos unge og voksne er blevet dokumenteret (…) Barndommen varer ikke kun hele livet. Den varer i generationer. ” (Killen 2000: 18, Killéns fremhævelse, SAA). Hun giver videre udtryk for nogle af de opfattelser, som Morten Ejrnæs opponerer imod: ”Vi ved mere om tendensen til gentagelse i næste generation (…) Det forholder sig ikke sådan, at de, der har været udsat for fysiske overgreb, nødvendigvis vil udsætte deres egne børn for fysiske overgreb (…), men holdninger og ubearbejdede problemer føres videre (…) Den måde, hvorpå forældre reagerer på deres børn, kan spores tilbage til deres egen tidlige historie (…) Vi har desuden erfaret, at behandling ikke altid giver resultater. En 58
norsk undersøgelse har for nylig bekræftet, hvad mange af os har frygtet, at psykiatrisk behandling af unge ikke giver så gode resultater, som vi tidligere håbede på (…)” (Killén 2001: 19). For så vidt den sociale arv genereres via socialisationsprocesser, siger det sig selv, at psykologiske tilgange – og socialisationsteorier – må stå centralt i forståelsen af, hvordan der kan forekomme en social arv. Begrebet har derfor også haft bredt gennemslag inden for psykologien. Det er dog ikke alle psykologiske udgaver af begrebet, der definerer det så snævert som hos Abrahamowitz. Blandt de psykologer, som har beskæftiget sig med begrebet kan nævnes Ole Langsted og Dion Sommer. I deres bog om Småbørns Livsvilkår i Danmark (1988) knyttes social arv sammen med den fortsatte eksistens af relativ økonomisk fattigdom. Langsted & Sommer taler om et ”fattigdomssyndrom”, som består af flere komplekst sammenvævede forhold: 1. afmægtighed, 2. en fattigdomsfælde (hvor fattige er fastlåst i passivitet og afmægtighed uden muligheder for at kunne øge deres indkomster ved egen indsats), 3. stigmatisering og sårbarhed overfor sociale forhold, der blotter fattigdom, 4. social isolation og mangel på socialt netværk, og 5. selvhad og selvdestruktion (Langsted & Sommer 1992: 81). ”Disse forhold”, skriver de, ”overføres fra forældrene til børnene som en social, negativ arv, og giver tidligt disse børn en opfattelse af livet, som ligner holdningerne hos deres forældre.” (Langsted & Sommer 1992: 81). Også psykologen Espen Jerlang inddrager social arv i sin bog Socialisering og habitus – individ, familie, samfund. Espen Jerlang og hans søn Jesper knytter i bogen social arv til afvigerbegrebet og afvigerprocessen: ”Børn af afvigere har, alt efter karakteren af afvigelsen, en stor risiko for også at blive afvigere – man kan tale om social arv. Dels udsættes de ofte for omsorgssvigt, dels sker der en identifikation med forældrene, dels vokser de ofte op i et miljø, der forstærker afvigerprocessen, og dels stemples de lige så ofte af omgi- 59
Page 1 and 2:
Social arv - set i et kritisk reali
Page 3 and 4:
Indhold Forord ....................
Page 5 and 6:
Forord Projektet om ”Social arv -
Page 7: socialt arbejde, som på forskellig
Page 10 and 11: 1. Problemstilling Udgangspunktet f
Page 12 and 13: Sayer 2000: 21). De kvantitative un
Page 14 and 15: de problemer, som måtte ligge i Mo
Page 16 and 17: 1.3. Det teoretiske perspektivs bet
Page 18 and 19: som findes i den danske litteratur
Page 20 and 21: Denne mekanisme eller disse mekanis
Page 22 and 23: med fysisk afstraffelse. Vold blive
Page 24 and 25: plet, at den individuelle adfærd i
Page 26 and 27: sagsforståelse vil understrege kon
Page 28 and 29: fattelse end positivismens (omfatte
Page 30 and 31: ning af omfanget af social arv. Men
Page 32 and 33: 2.1. En præcis og entydig definiti
Page 34 and 35: Molin & Ågren 1991: 134-147). Menn
Page 36 and 37: ud i disse trinvise fiaskoer. De va
Page 38 and 39: Jonsson fra starten har udvalgt de
Page 40 and 41: De kritiserer endvidere tendensen t
Page 42 and 43: arv, at ”arv” ikke opfattes som
Page 44 and 45: en er helt udslidt, hun magter ikke
Page 46 and 47: vilkår blev også senere hen i liv
Page 48 and 49: står” (Rold Andersen 1966: 20f).
Page 50 and 51: 2.8. Uddannelsernes formidling af d
Page 52 and 53: Fridberg og Nørregaard nævner den
Page 54 and 55: 2.9. Social arv i socialpolitisk pe
Page 56 and 57: sats”, men Socialkommissionen til
Page 60 and 61: velserne. Man tenderer til at forve
Page 62 and 63: vi sædvanligvis lægger i dette be
Page 64 and 65: fremtid med nye vilkår for mennesk
Page 66 and 67: dier, holdninger og anskuelser er d
Page 68 and 69: gjort op med den side af den social
Page 70 and 71: mobilitet”, men også med henblik
Page 72 and 73: opmærksom på, foreligger der alts
Page 74 and 75: I kapitlet berøres endvidere tilgr
Page 76 and 77: legerede mennesker står overfor. D
Page 78 and 79: der fattige, der undlader at gøre
Page 80 and 81: I det førstnævnte begreb ligger d
Page 82 and 83: tiske tiltag mod fattigdommen end s
Page 84 and 85: “Cycle of poverty” og “intege
Page 86 and 87: (1974) fra fødslen og frem til der
Page 88 and 89: Mennesker kan opfattes som “trapp
Page 90 and 91: (inheritance), når man skal forkla
Page 92 and 93: måde. Der kan fx være tale om en
Page 94 and 95: from many possible ones.” (Willis
Page 96 and 97: planlægning, men snarere af de fat
Page 98 and 99: ar skylden for at genskabe deres eg
Page 100 and 101: derede fire familier. I deres konkl
Page 102 and 103: For at illustrere aktuel amerikansk
Page 104 and 105: transmissionsproces og betragter pr
Page 106 and 107: struktur ved at være forandringsag
Page 108 and 109:
Følgelig får den intergeneratione
Page 110 and 111:
og hvordan disse ressourcers effekt
Page 112 and 113:
sto mindre kan de dog pege på, at
Page 114 and 115:
mission of economic status” og
Page 116 and 117:
Miles Corak kommer bl.a. ind på de
Page 118 and 119:
overføres belastninger eller afmag
Page 120 and 121:
streret problemer af den art, som i
Page 122 and 123:
oretiske grundantagelser, som kende
Page 124 and 125:
I et kritisk realistisk perspektiv
Page 126 and 127:
Det er ifølge Danermark et al. (19
Page 128 and 129:
sorte boks og gøre den gennemskuel
Page 130 and 131:
dette ikke tages til indtægt for,
Page 132 and 133:
4.8. Intensive og ekstensive metode
Page 134 and 135:
lustrerer ud over fastholdelse i kr
Page 136 and 137:
kan eksistere, uanset om de bliver
Page 138 and 139:
undertiden, at situationen er overd
Page 140 and 141:
I den næste case er udgangspunktet
Page 142 and 143:
Vi har som udgangspunkt et objekt (
Page 144 and 145:
nedtrykthed på grund af arbejdslø
Page 146 and 147:
gig af en række konkrete omstændi
Page 148 and 149:
frem til, hvad det er for en social
Page 150 and 151:
setilstand. ”Hvorvidt de ’onde
Page 152 and 153:
den sociale arv blevet til gennem h
Page 154 and 155:
ikke er så hyppigt endda. Vi står
Page 156 and 157:
og de manglende valgmuligheder, som
Page 158 and 159:
Litteratur Abrahamowitz, Finn (1999
Page 160 and 161:
Browne, Ken (1998): An Introduction
Page 162 and 163:
Ejrnæs, Morten (1999): Social arv
Page 164 and 165:
Jerlang, Espen & Jesper Jerlang (19
Page 166 and 167:
Moen, Erickson & Dempster-McClain (
Page 168 and 169:
Socialkommissionen, udg. (1992) De
show all

Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?