Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College
Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College
Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ning af omfang<strong>et</strong> af social <strong>arv</strong>. Men d<strong>et</strong> er her vigtigt, at<br />
konstateringen af sådanne variabelsammenhænge ikke afdækker<br />
de processer, der formidler social <strong>arv</strong>, og ikke afdækker,<br />
hvilke processer, der fører til de pågældende konsekvenser<br />
(reproduktion af problem<strong>et</strong>). Eksempelvis giver<br />
de kvantitative tilgange ingen indsigt i, hvilke strategier de<br />
konkr<strong>et</strong>e individer bruger i håndteringen af de belastninger,<br />
de er udsat for.<br />
Når vi skal studere disse processer og langsigtede virkninger<br />
af ”<strong>arv</strong>en”, må vi nødvendigvis inddrage de sociale kontekster,<br />
som de pågældende færdes i, og dermed også de sociale<br />
mulighedsstrukturer, som foreligger. Vi må altså ikke<br />
blot inddrage de socialhistoriske kontekster, som processerne<br />
på mikroniveau er indlejr<strong>et</strong> i, vi må desuden også være<br />
opmærksomme på modvirkende mekanismer, som kan<br />
medføre, at konsekvenserne eventuelt aldrig viser sig.<br />
Med andre ord: hvornår er d<strong>et</strong>, vi kan tale om en social <strong>arv</strong>?<br />
Er social <strong>arv</strong> d<strong>et</strong>, som barn<strong>et</strong> modtager i opvæksten fra<br />
forældre og opvækstmiljø (belastninger, prægninger), dvs.<br />
d<strong>et</strong>, der overføres på barn<strong>et</strong> (definition I)? Her må vi lige<br />
have med, at d<strong>et</strong> danske ord ”<strong>arv</strong>” gør barn<strong>et</strong> til passiv<br />
modtager og ser bort fra barn<strong>et</strong>s mestring og strategier<br />
(barn<strong>et</strong>s medvirken og selvudformning), mens d<strong>et</strong> engelske<br />
ord ”transmission” b<strong>et</strong>oner aktivsiden, at der sker en overførsel,<br />
og at nogen spiller en aktiv rolle i den proces. Især<br />
socialisationsforskningen belyser, hvordan denne transmission<br />
af værdier og holdninger finder sted, bl.a. gennem imitation<br />
af beundrede rollemodeller (Bandura).<br />
Eller er der først tale om social <strong>arv</strong>, når barn<strong>et</strong> senere, evt.<br />
først som voksen person ”rammes” af nogle af de konsekvenser,<br />
som <strong>arv</strong>en har (kriminalit<strong>et</strong>, sygdomme, osv.), jfr.<br />
Defition II? Hvis vi følger denne opfattelse, må der anlægges<br />
<strong>et</strong> livshistorisk <strong>perspektiv</strong>, når man skal undersøge social<br />
<strong>arv</strong>. Forskere, som har haft denne forståelse af social <strong>arv</strong>,<br />
vil som følge heraf satse på såkaldt ”longitudinelle undersøgelser”<br />
med sti-analyser, hvorigennem man søger at afdæk-<br />
30