Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

velserne. Man tenderer til at forvente en negativ adfærd hos dem (…)” (Jerlang & Jerlang 1996: 279). De sanktioner, som disse børn hurtigt mødes med ved forkert adfærd, kan forstærke afvigerprocessen, men kan også føre til hjælp, hvorved den sociale arv måske kan brydes” (Jerlang & Jerlang 1996: 279). Jerlang & Jerlang retter lige som Koch (1982) blikket mod de belastede boligområder, og kommer ind på daginstitutionernes muligheder for at bryde den sociale arv. De nævner, at ”i socialt og kulturelt belastede miljøer er såvel familier som institutioner oftere belastede end i socialt og kulturelt ressourcerige områder” (s. 419). De peger på, at ”institutionerne i de belastede områder ”ikke på forhånd får de bedre vilkår, der er nødvendige for at forebygge fejludvikling eller bryde en ”social arv” (…)” (s. 419). 2.11. Social arv i socialrådgiverdiskurs Når begrebet social arv har haft så udbredt indflydelse i såvel pædagogisk som socialt arbejde, hænger det uden tvivl sammen med de bestræbelser, man i disse professioner har udfoldet, med det formål at bryde den sociale arv (Se f. eks. Killén & Olsen 2003: 42f). Jonssons undersøgelse og hans teorier om den sociale arv blev ifølge Hanne Reintoft ”banebrydende for den pædagogiske og psykologiske behandlingsindsats”. Hun tilføjer: ”Hans værk Den sociale arvs onde cirkel – kan den brydes? fremlagde socialt og pædagogisk arbejde som et politisk virke og understregede, at dårligt tilpassede børn og unge var symptomer på samfundets og ikke individets sygdom.” (Reintoft 1998: 82). Netop denne problemforståelse vil jeg se som afgørende for, at Jonssons begreb fik en så stor gennemslagskraft (jfr. også Vinterhed 1980), og for, at det kan placeres inden for ”det skandinaviske velfærdsperspektiv”. Reintoft nævner andetsteds i bogen (s. 122), at ”der er mennesker, der aldrig er givet alle disse muligheder for aktiv og sund livsudfoldelse” (som de, der er så lykkelige at være født på livets solside, SAA), og at enhver socialforsker og socialpraktiker ved, at den sociale arv er svær at bryde, men at det under 60
visse omstændigheder og på grundlag af solid social indsats kan lykkes” (s. 122). Hos Reintoft knyttes begrebet social arv til ”den tiltagende tro på miljøets betydning for menneskers udvikling” og stilles op imod ”gamle arvebiologiske teorier” (Reintoft 1998: 178). Begrebet forekommer således hyppigt anvendt i såvel pædagogisk litteratur som i litteraturen om socialt arbejde. Mens den sociale arv i uddannelsesforskningen primært blev undersøgt på makroplan, på aggregeret dataniveau, er den i studier i socialt arbejde især blevet undersøgt på individplan. Begrebet er frem for alt blevet anvendt af socialrådgiveren Hanne Reintoft, der har brugt det i flere af sine bøger, bl.a. Det kan kolde hjerner ej forså (1985). Hun knytter, ligesom Jonsson, begrebet til fattigdom. Samtidig forsøger hun at nå frem til ”mennesket bag statistikken” (Reintoft 1985: 97). Hos Reintoft er begrebet knyttet til forestillingen om ”onde cirkler”, som skal ”brydes”. I 1960erne blev der talt meget om ”at udrydde restfattigdommen”, og en ikke særlig stor gruppe samfundsborgere fik diagnosen ”multiproblemfamilier”. Ifølge Reintoft vil de fleste socialarbejdere kunne tale om en menneskegruppe med ganske bestemte adfærdsformer. Det er ofte familier, der ikke er udstødt af arbejdsmarkedet og normalliv. Snarere, siger hun, ”har de aldrig været indlemmet deri. De har ofte mange generationers traditioner for afvigende levevis.” (Reintoft 1985: 98). Reintoft ligger i sin opfattelse og beskrivelse tæt på Jonssons begreb – men også tæt på Oscar Lewis´ begreb om fattigdomskultur og på det britiske begreb om en ”cycle of deprivation”. Dette kommer bl.a. til udtryk i hendes beskrivelser af de ”piggede” familier, der, med et udtryk lånt fra Jonsson, som pindsvinet vender de stikkende pigge udad: afvisning af såvel samfundet som behandlersystemet, mistro til skolevæsen og kriminalforsorgen mv. ”Deres levevis har ofte udviklet sig fra generation til generation som en dybere social arv, end 61
Page 1 and 2:
Social arv - set i et kritisk reali
Page 3 and 4:
Indhold Forord ....................
Page 5 and 6:
Forord Projektet om ”Social arv -
Page 7:
socialt arbejde, som på forskellig
Page 10 and 11: 1. Problemstilling Udgangspunktet f
Page 12 and 13: Sayer 2000: 21). De kvantitative un
Page 14 and 15: de problemer, som måtte ligge i Mo
Page 16 and 17: 1.3. Det teoretiske perspektivs bet
Page 18 and 19: som findes i den danske litteratur
Page 20 and 21: Denne mekanisme eller disse mekanis
Page 22 and 23: med fysisk afstraffelse. Vold blive
Page 24 and 25: plet, at den individuelle adfærd i
Page 26 and 27: sagsforståelse vil understrege kon
Page 28 and 29: fattelse end positivismens (omfatte
Page 30 and 31: ning af omfanget af social arv. Men
Page 32 and 33: 2.1. En præcis og entydig definiti
Page 34 and 35: Molin & Ågren 1991: 134-147). Menn
Page 36 and 37: ud i disse trinvise fiaskoer. De va
Page 38 and 39: Jonsson fra starten har udvalgt de
Page 40 and 41: De kritiserer endvidere tendensen t
Page 42 and 43: arv, at ”arv” ikke opfattes som
Page 44 and 45: en er helt udslidt, hun magter ikke
Page 46 and 47: vilkår blev også senere hen i liv
Page 48 and 49: står” (Rold Andersen 1966: 20f).
Page 50 and 51: 2.8. Uddannelsernes formidling af d
Page 52 and 53: Fridberg og Nørregaard nævner den
Page 54 and 55: 2.9. Social arv i socialpolitisk pe
Page 56 and 57: sats”, men Socialkommissionen til
Page 58 and 59: deres børn ikke skal opleve den ul
Page 62 and 63: vi sædvanligvis lægger i dette be
Page 64 and 65: fremtid med nye vilkår for mennesk
Page 66 and 67: dier, holdninger og anskuelser er d
Page 68 and 69: gjort op med den side af den social
Page 70 and 71: mobilitet”, men også med henblik
Page 72 and 73: opmærksom på, foreligger der alts
Page 74 and 75: I kapitlet berøres endvidere tilgr
Page 76 and 77: legerede mennesker står overfor. D
Page 78 and 79: der fattige, der undlader at gøre
Page 80 and 81: I det førstnævnte begreb ligger d
Page 82 and 83: tiske tiltag mod fattigdommen end s
Page 84 and 85: “Cycle of poverty” og “intege
Page 86 and 87: (1974) fra fødslen og frem til der
Page 88 and 89: Mennesker kan opfattes som “trapp
Page 90 and 91: (inheritance), når man skal forkla
Page 92 and 93: måde. Der kan fx være tale om en
Page 94 and 95: from many possible ones.” (Willis
Page 96 and 97: planlægning, men snarere af de fat
Page 98 and 99: ar skylden for at genskabe deres eg
Page 100 and 101: derede fire familier. I deres konkl
Page 102 and 103: For at illustrere aktuel amerikansk
Page 104 and 105: transmissionsproces og betragter pr
Page 106 and 107: struktur ved at være forandringsag
Page 108 and 109: Følgelig får den intergeneratione
Page 110 and 111:
og hvordan disse ressourcers effekt
Page 112 and 113:
sto mindre kan de dog pege på, at
Page 114 and 115:
mission of economic status” og
Page 116 and 117:
Miles Corak kommer bl.a. ind på de
Page 118 and 119:
overføres belastninger eller afmag
Page 120 and 121:
streret problemer af den art, som i
Page 122 and 123:
oretiske grundantagelser, som kende
Page 124 and 125:
I et kritisk realistisk perspektiv
Page 126 and 127:
Det er ifølge Danermark et al. (19
Page 128 and 129:
sorte boks og gøre den gennemskuel
Page 130 and 131:
dette ikke tages til indtægt for,
Page 132 and 133:
4.8. Intensive og ekstensive metode
Page 134 and 135:
lustrerer ud over fastholdelse i kr
Page 136 and 137:
kan eksistere, uanset om de bliver
Page 138 and 139:
undertiden, at situationen er overd
Page 140 and 141:
I den næste case er udgangspunktet
Page 142 and 143:
Vi har som udgangspunkt et objekt (
Page 144 and 145:
nedtrykthed på grund af arbejdslø
Page 146 and 147:
gig af en række konkrete omstændi
Page 148 and 149:
frem til, hvad det er for en social
Page 150 and 151:
setilstand. ”Hvorvidt de ’onde
Page 152 and 153:
den sociale arv blevet til gennem h
Page 154 and 155:
ikke er så hyppigt endda. Vi står
Page 156 and 157:
og de manglende valgmuligheder, som
Page 158 and 159:
Litteratur Abrahamowitz, Finn (1999
Page 160 and 161:
Browne, Ken (1998): An Introduction
Page 162 and 163:
Ejrnæs, Morten (1999): Social arv
Page 164 and 165:
Jerlang, Espen & Jesper Jerlang (19
Page 166 and 167:
Moen, Erickson & Dempster-McClain (
Page 168 and 169:
Socialkommissionen, udg. (1992) De
show all

Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?