Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

gig af en række konkrete omstændigheder. Heraf fremgår også, at hvorvidt der overhovedet opstår de ovennævnte ”psykosociale problemer”, og evt. hvilken sværhedsgrad de i givet fald får, beror på en mængde konkrete forhold. Det er således slet ikke sikkert, at der nogen sinde viser sig de effekter i form af sygdom, kriminalitet og sociale problemer, der kan forstås som manifeste virkninger af den sociale arv. Hvorvidt, hvornår og hvordan følgevirkningerne af opvækstforholdene viser sig, er kontingent. Men det betyder ikke, at der ikke er nogen faktorer, der determinerer. Blot kan man ikke tale om, at bestemte udfald og følgevirkninger er prædeterminerede (dvs. givet på forhånd). 4.14. Tre betydninger af – eller aspekter af – social arv Hvis vi vender tilbage til de tre betydninger af begrebet social arv, som blev skitseret i afsnit 1. 2. 4., kan de ses som en diskussion af kriterier for, hvornår der er tale om social arv. Eller de kan ses som udtryk for tre faser i den sociale arvs forløb. Der er tale om to adskilte målinger med et bestemt tidsinterval, dvs. med en mellemliggende periode, hvor der i kraft af livshistorien er kontinuitet fra fase 1 frem til fase 3. Med hensyn til det første kriterium (definition I) vil der her være tale om en nødvendig effekt. Socialiseringsprocessen i opvæksten vil ikke kunne undgå at sætte sit præg på barnet. Barnet må med nødvendighed blive præget af opvækstbetingelserne. Hvordan denne prægning konkret ser ud, vil være et empirisk spørgsmål, som må undersøges i hvert enkelt tilfælde. Med Bourdieus begreb kunne man sige, at habitusen er resultatet af denne proces. Hvorvidt de dispositioner, der ligger i habitusen, vil komme til udfoldelse, vil så afhænge af mange faktorer i konteksten. Alligevel forekommer habitus at være et for snævert begreb, idet det f.eks. ikke dækker helbredsforhold og andre skadevirkninger af belastende opvækstbetingelser. For at råde bod herpå kunne man supplere med indkredsning af barnets kapitalvolumen: hvilke ressourcer, har barnet at gø- 146
e godt med (økonomisk, social, kulturel og symbolsk kapital). Men selv med dette supplement vil man næppe få et tilstrækkeligt godt tag i de begrænsninger, belastninger, mangler, handicap og beskadigelser, som udgør det centrale, når der er tale om ”negativ social arv”. Når jeg ikke helt er parat til at definere social arv som en habitus, en disposition eller en tilbøjelighed, ligger det i, at jeg ikke så gerne vil se den sociale arv som noget meget konkret eller manifest, som vi på forhånd kan kende. Jeg vil snarere opfatte den som noget, der ofte er mere latent, og som under bestemte betingelser i et komplekst samspil med andre mekanismer kan vise sig i mange forskellige ytringsformer. Belastninger i opvækstbetingelserne kan vise sig tidligt som helbredsproblemer i form af legemlig sygdom eller ”slå indad” som psykiske lidelser, men vil i andre tilfælde – i samspil med forhold i konteksten – eventuelt først træde frem på meget senere tidspunkter i livsforløbet. Om arven her resulterer i, at den pågældende bliver eksempelvis misbruger eller kriminel, vil afhænge af utallige faktorer i dennes livsforløb og livssituation. Men arven vil, i min forståelse, ligge der som (varige) belastninger, begrænsninger i udfoldelsesmuligheder, ”beskadigelser” eller en ”udsathed”, som ligger der latent, og som indebærer, at man lettere ”rammes”, når de uheldige omstændigheder foreligger. Arven er altså snarere mangler på kræfter, ressourcer, valgmuligheder, socialteknikker, osv., end konkrete tilbøjeligheder så som tilbøjelighed til at anvende vold, begå indbrud eller lignende. Måske kunne arven karakteriseres som ”sårbarhed”; den er der, men om den pågældende ”såres” eller ”rammes”, afhænger af, hvad der i øvrigt sker, og hvilke mulighedsstrukturer, der foreligger. Den sociale arv er noget, man har med som en ”bagage”, men den er langtfra altid synlig. Undertiden viser den sig i meget konkrete former (vold, kriminalitet, sygdom, etc.), og det er især dem, man undersøger. Det er også med udgangspunkt i disse fremtrædelsesformer, at man via retroduktion, dvs. slutning fra effekter til forklarende strukturer, må forsøge at finde 147
Page 1 and 2:
Social arv - set i et kritisk reali
Page 3 and 4:
Indhold Forord ....................
Page 5 and 6:
Forord Projektet om ”Social arv -
Page 7:
socialt arbejde, som på forskellig
Page 10 and 11:
1. Problemstilling Udgangspunktet f
Page 12 and 13:
Sayer 2000: 21). De kvantitative un
Page 14 and 15:
de problemer, som måtte ligge i Mo
Page 16 and 17:
1.3. Det teoretiske perspektivs bet
Page 18 and 19:
som findes i den danske litteratur
Page 20 and 21:
Denne mekanisme eller disse mekanis
Page 22 and 23:
med fysisk afstraffelse. Vold blive
Page 24 and 25:
plet, at den individuelle adfærd i
Page 26 and 27:
sagsforståelse vil understrege kon
Page 28 and 29:
fattelse end positivismens (omfatte
Page 30 and 31:
ning af omfanget af social arv. Men
Page 32 and 33:
2.1. En præcis og entydig definiti
Page 34 and 35:
Molin & Ågren 1991: 134-147). Menn
Page 36 and 37:
ud i disse trinvise fiaskoer. De va
Page 38 and 39:
Jonsson fra starten har udvalgt de
Page 40 and 41:
De kritiserer endvidere tendensen t
Page 42 and 43:
arv, at ”arv” ikke opfattes som
Page 44 and 45:
en er helt udslidt, hun magter ikke
Page 46 and 47:
vilkår blev også senere hen i liv
Page 48 and 49:
står” (Rold Andersen 1966: 20f).
Page 50 and 51:
2.8. Uddannelsernes formidling af d
Page 52 and 53:
Fridberg og Nørregaard nævner den
Page 54 and 55:
2.9. Social arv i socialpolitisk pe
Page 56 and 57:
sats”, men Socialkommissionen til
Page 58 and 59:
deres børn ikke skal opleve den ul
Page 60 and 61:
velserne. Man tenderer til at forve
Page 62 and 63:
vi sædvanligvis lægger i dette be
Page 64 and 65:
fremtid med nye vilkår for mennesk
Page 66 and 67:
dier, holdninger og anskuelser er d
Page 68 and 69:
gjort op med den side af den social
Page 70 and 71:
mobilitet”, men også med henblik
Page 72 and 73:
opmærksom på, foreligger der alts
Page 74 and 75:
I kapitlet berøres endvidere tilgr
Page 76 and 77:
legerede mennesker står overfor. D
Page 78 and 79:
der fattige, der undlader at gøre
Page 80 and 81:
I det førstnævnte begreb ligger d
Page 82 and 83:
tiske tiltag mod fattigdommen end s
Page 84 and 85:
“Cycle of poverty” og “intege
Page 86 and 87:
(1974) fra fødslen og frem til der
Page 88 and 89:
Mennesker kan opfattes som “trapp
Page 90 and 91:
(inheritance), når man skal forkla
Page 92 and 93:
måde. Der kan fx være tale om en
Page 94 and 95:
from many possible ones.” (Willis
Page 96 and 97: planlægning, men snarere af de fat
Page 98 and 99: ar skylden for at genskabe deres eg
Page 100 and 101: derede fire familier. I deres konkl
Page 102 and 103: For at illustrere aktuel amerikansk
Page 104 and 105: transmissionsproces og betragter pr
Page 106 and 107: struktur ved at være forandringsag
Page 108 and 109: Følgelig får den intergeneratione
Page 110 and 111: og hvordan disse ressourcers effekt
Page 112 and 113: sto mindre kan de dog pege på, at
Page 114 and 115: mission of economic status” og
Page 116 and 117: Miles Corak kommer bl.a. ind på de
Page 118 and 119: overføres belastninger eller afmag
Page 120 and 121: streret problemer af den art, som i
Page 122 and 123: oretiske grundantagelser, som kende
Page 124 and 125: I et kritisk realistisk perspektiv
Page 126 and 127: Det er ifølge Danermark et al. (19
Page 128 and 129: sorte boks og gøre den gennemskuel
Page 130 and 131: dette ikke tages til indtægt for,
Page 132 and 133: 4.8. Intensive og ekstensive metode
Page 134 and 135: lustrerer ud over fastholdelse i kr
Page 136 and 137: kan eksistere, uanset om de bliver
Page 138 and 139: undertiden, at situationen er overd
Page 140 and 141: I den næste case er udgangspunktet
Page 142 and 143: Vi har som udgangspunkt et objekt (
Page 144 and 145: nedtrykthed på grund af arbejdslø
Page 148 and 149: frem til, hvad det er for en social
Page 150 and 151: setilstand. ”Hvorvidt de ’onde
Page 152 and 153: den sociale arv blevet til gennem h
Page 154 and 155: ikke er så hyppigt endda. Vi står
Page 156 and 157: og de manglende valgmuligheder, som
Page 158 and 159: Litteratur Abrahamowitz, Finn (1999
Page 160 and 161: Browne, Ken (1998): An Introduction
Page 162 and 163: Ejrnæs, Morten (1999): Social arv
Page 164 and 165: Jerlang, Espen & Jesper Jerlang (19
Page 166 and 167: Moen, Erickson & Dempster-McClain (
Page 168 and 169: Socialkommissionen, udg. (1992) De
show all

Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?